Turen gik Jorden Rundt

Turen gik Jorden Rundt

April 2015 til marts 2016

I rigtig mange år havde vores drøm været, at vi en dag fik mulighed for at rejse jorden rundt. Vi var så heldige, at vores drøm blev til virkelighed og her kan du følge vores rejse.

Rigtig god fornøjelse.......

Bo og Charlotte


Tilbage til forsiden

Toledo - Moalboal - Manila 20. - 28. marts 2016

FilippinerneOprettet af Charlotte tir, marts 29, 2016 22:32:30

Puha....sidder i flyveren fra Doha til København og skriver denne sidste opdatering. En lidt underlig fornemmelse efter 12 måneder på farten og så er det snart hverdag igen. Men denne dag har vi jo vidst hele tiden ville komme smiley Undervejs på vores tur har vi talt om, om vi ville blive rejsetrætte på et tidspunkt.....og nej, det har vi ikke været og vi kunne såmænd godt have rejst videre, hvis det ikke var fordi vi havde nogle piger der venter spændt på at vi kommer hjem igen!!!

Efter et par skønne dage i bjergbyen Mambukal begyndte vi vores videre rejse. Da vi startede om morgenen vidste vi ikke, hvor vi ville slutte dagen. Så vores første mål var, at nå havnebyen San Carlos og så tage den derfra.
Efter at have kørt 6 km med den lokale bus....med bamsegardiner i bagruden, kom vi til hovedvejen, hvor der skulle gå busser til San Carlos.

Efter at have ventet i ca. 15 minutter kom der endelig en bus, så vi viftede med arme og ben, for at den skulle stoppe....

.....men ak og ve - den var vist helt fyldt i forvejen, så vi måtte pænt vente på den næste. Heldigvis kom der allerede en rigtig bus få minutter efter og så var det ellers en god og flot tur ind over bjergene. Det tog ca. 3 timer at køre de 75 km.

Da vi kom frem til San Carlos blev vi enige om, at tage videre til øen Cebu, så vi tog ned til færgehavnen og fandt en færge.

Der er altså bare noget med færger på Filippinerne....man føler bare ikke, at det er helt sikkert smiley
Så sidst på eftermiddagen ankom vi til byen Toledo. Faktisk var det helt vildt, så stor forskel der var på befolkningen på Negros og Cebu. Hvilken man virkelig så, efter at have været små 14 dage på øen Negros. Pludselig så vi børn der tiggede på gaden og det hele virkede også meget mere fattigt.

Da vi ikke rigtig vidste, hvor vi skulle tage hen, fandt vi et resort lidt uden for byen på vores app MAPS.ME, som vi virkelig har haft glæde af siden Nicaragua. Det er en app, som virker lidt som Google Map, dog virker den også uden netforbindelse, hvis man bare har downloaded landet man skal bruge den i.

Vi fandt en tricykle, der kørte os derud. Når man ikke kender noget til stedet i forvejen, er det jo altid spændende hvad man kommer frem til. Stedet hed The Ranch Resort og var en smule dyrt i forhold til, hvad man fik for pengene. Men da klokken var ved at være mange, gad vi heller ikke at skulle finde noget andet.

Der var skam også en fin have med pool-område og normalt kunne man vist også ride.....men nu var det jo også en ranch smiley

Vi havde booket 2 overnatninger og tog derfor tilbage til byen Toledo dagen efter, for at se, om vi kunne finde noget spændende.

Det var i hvert fald ikke den store turistby, men vi fandt dog en norsk-ejet restaurant, hvor vi spiste frokost.

Her kom vi lige forbi det lokale marked, hvor der bl.a. var rigtig mange tørrede fisk. Ved ikke helt hvad de bruger dem til, for det kan da ikke kun være til at lave smag i supper o.s.v. smiley

Næste morgen fik vi pakket en tricykle, så vi kunne komme videre til Moalboal. Ja, Kenneth havde lidt svært ved at få sin lange krop ind i denne lille bil smiley

Moalboal var vores sidste stop inden Manila og hjemrejse og var det eneste vi havde booket i forvejen, på nær Siquijor, da det var blevet påske og så kan det godt være svært at finde noget. Faktisk havde vi haft problemer med at finde noget, så vi havde booket et privat hus via AIRBNB. Vi blev dog lidt overrasket, da vi nåede frem og fandt ud af, at huset lå meget langt fra alt. Så vi startede med at leje 2 knallerter, så vi kunne komme lidt nemmere rundt. Huset var som sådan ok, men badeværelset og køkkenet var ikke i orden.

Bl.a. var der ikke træk og slip på toilettet, så der skulle skylles ud med øse eller spand. Normalt er vi ikke sippede, men når man kan få 2 værelser med eget lækkert bad og hvor restauranter o.s.v. også ligger, så føler man sig lidt snydt. Derudover havde vi regnet med, at når der stod at der var køkken, så havde vi også mulighed for at lave morgenmad. Men det eneste der var i køkkenet, var en vask og et køleskab, så vi kunne hverken lave æg & bacon eller kaffe.

Så dagen efter fandt var vi så heldige, at finde et hotel, der havde 2 ledige værelser.......og så holdt vi flyttedag smiley Heldigvis gik ejeren med til at tilbagebetale halvdelen af beløbet for huset. Så vi betalte kun for 2 nætter i stedet for 4, så det var vi rimelig tilfredse med, selvom vi kun sov der en nat smiley

Da vi var godt installeret på det nye hotel, kørte vi en tur til Kawasan Falls, som skulle være et meget smukt vandfald.

Vi blev dog lidt overrasket og faktisk også skuffet, da vi kom frem og så denne turistfælde. Der var proppet med turister og især koreanere i redningsveste, som blev sejlet ind under vandfaldet på tømmerflåder. Der var bygget hoteller og restauranter rundt om vandfaldet og hvis man ville sidde ved et bord og nyde vandfaldet, kostede det 50 kr....bare for at sidde. Og det skal lige sige, at det er rigtig mange penge på Filippinerne.

Dagen efter havde vi tilmeldt os cayoning, jeg måtte dog blive hjemme, da jeg både havde feber og ondt i halsen....og det var vist meget godt. For jeg sov hele dagen, mens de andre var væk.

På trods af at jeg ikke var med, havde de en rigtig god, udfordrende og sjov dag smiley

Her er Bo på vej ned gennem et vandfald

Og her er det Hanne der er på vej ned.


Moalboal er nok mest kendt for deres dykning med stimer af sardiner, så dagen efter havde vi booket et dyk ved øen Pescador, som ligger ca. 15 minutters sejlads fra Moalboal. Jeg var stadig ikke på toppen, men da jeg kunne trykudligne, hvilket er ret vigtigt at man kan når man dykker, og havde det nogenlunde efter et par piller, tog jeg med.

Og her ligger jeg klar til at komme ned. Men da jeg kom ned på ca. 10 meter, fandt jeg ud af, at jeg nok også havde pandehulbetændelse, for det gjorde sindsygt ondt i hele kraniet, så jeg måtte sende de andre videre ned i dybet og selv finde tilbage til båden. Lidt ærgerligt at slutte rejsens sidste dyk på denne måde smiley

De andre havde heldigvis et godt dyk, hvor de så en stime sardiner og her en frogfish.

Her er det en blæksprutte.

Og endnu en af de flotte koraller med masser af liv omkring sig.

Dette skilt så vi stå foran en pub i byen. "My wife aked me what my plans were for the easter. The same as Jesus.....I replied. Disappear thursday and turn up monday"!!!


Langfredag er en meget hellig dag på Filippinerne, i hvert fald hvis man er katolik og det er de fleste filippinere. Så de går alle i kirke om eftermiddagen og bagefter går de optog gennem byen med lys og de flotteste vogne fyldt med blomster.

Faktisk var vi taget ind til byen for at se optoget og da vi synes vi havde set nok, ville vi så køre hjem igen.

Vi blev dog lige ramt af, at optoget passerede den vej vi skulle hjem af, så vi måtte pænt holde og vente, til alle var gået forbi.


Lørdag skulle vi flyve fra Cebu City til Manila....dog først om aftenen, så vi havde god tid om morgenen og nåede faktisk også at spise frokost i Moalboal inden vi var så heldige at komme på en aircon bus direkte til Cebu City. Da vi havde nogle timer vi skulle have slået ihjel, inden vi skulle flyve, tog vi ud i byens nye og største indkøbscenter SM ShoppingMall.

Vi måtte dog lige igennem et indkøbsmagasin, inden vi kunne komme af med vores store rygsække.


Turen til Manila gik fint og da vi kom frem tog Bo og jeg til det hotel, som vi boede på de første dage vi havde i Manila og Kenneth og Hanne tog ind til et hotel i downtown.

Vi havde nemlig en taske stående med alle de ting vi ikke skulle bruge på Filippinerne, fra første gang vi var der. Det var lidt underligt pludselig at have så tunge rygsække igen, når man lige havde rejst med 13 kg og så kom der lige 7 kg ekstra på!!


Dagen efter tog vi ind til Kenneth og Hanne på deres hotel og startede med at gå en tur ned på havnepromenaden.

Det var en meget positiv oplevelse, da der var sket en stor forandring. Da vi alle havde været der for 3 år siden, var der fyldt med sovende hjemløse. Men det var ligesom om, at der var ryddet op og det var blevet gjort meget pænere.

Vi nåede også lige at få spillet lidt flere spil Partners, inden Sisse og Sebastian ankom fra Palawan.

De sidste 5 timer brugte vi på at shoppe, spise frokost og få et par afskedsøl på den lokale.

Tiden var kommet til, at Bo og jeg skulle i lufthavnen og der blev vinket fint farvel til os i taxa'en smiley

Tusind tak til jer alle, fordi I sørgede for at vi blev sendt godt hjem til Danmark igen smiley

Da vi ankom til Kastrup, blev vi mødt af flag og familien.....SÅ dejligt at se dem alle igen.
Og det bedste af det hele var, at vi kom hjem til vores barnebarn Silja´s 1 års fødselsdag......det er da timing smiley



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post78

Sugar Beach & Mambukal 13. - 20. marts 2016

FilippinerneOprettet af Charlotte man, marts 21, 2016 15:36:04

Efter 10 dage sagde vi farvel til Sisse og Sebastian, som tog videre til Palawan.

Og ja, vi andre kunne jo heller ikke blive i Dauin, så vi drog også videre.....

Vores plan var at tage til Sugar Beach og allerede inden vi tog fra Dauin vidste vi, at vi skulle med 3 busser og at det nok ville tage omkring 5-6 timer.

I den første by vi ankom til, havde vi 45 minutter, før næste bus kørte videre, så vi så os lidt omkring i byen.

På et tidspunkt kom vi forbi en lille biks, hvor der sad 2 med hver deres symaskine. Så Kenneth kom lige i tanke om, at hans hank på rygsækken var gået i stykker, så den fik han lige repareret for en 10'er og de var meget glade....helt sikkert en god pris smiley

Vi ankom til byen Sipalay, efter 5 timer og gik ned på stranden, da vi havde læst, at byens turistkontor skulle ligge der. Vi fandt det, men det var lukket, da det var søndag smiley

Så vi gik lidt videre og fandt et hus, hvor der stod at de arrangerede bådeture til Sugar Beach. Man kan nemlig kun komme til denne strand med båd, da den ligger på en form for halvø, hvor der ingen veje er. Vi var så heldige, at de også havde kontakt til et af de resorts der ligger på stranden og i løbet af 5 minutter havde vi arrangere 2 hytter samt at der ville komme en båd og hente os.

Efter at have ventet i 40 minutter, kom båden endelig.

Selve turen tog kun 25 minutter og wupti, så var vi i paradis. Et super lækkert sted, hvor det eneste man kunne, var at hygge sig......så det gjorde vi de næste 5 dage.

Hver aften var der den flotteste solnedgang. Her var far og søn i gang med fiskenettet. På under en halv time havde de faktisk fået en del fisk i nettet.

Ellers gik dagene med at spille Partners.

Opdatere rejseblogs (der var god wi-fi)

Ligge i hængekøje enten på terrassen eller stranden.

Den ene af dagene lejede vi også nogle kajakker og så nogle af de omkringliggende bugter, strande og grotter.

Her står Kenneth og Hanne på stranden og Skyper med dem derhjemme.

Den sidste dag fandt vi også en lille dykkerforretning, hvor vi tog ud til en lille ø og lavede 2 dyk.

Et super flot sted at dykke. Øen var blevet købt af nogle rige filippinere for 25 år siden og de havde virkelig sørget for at passe på deres koralrev rundt om øen. Det er meget sjælendt at se så mange flotte og forskellige koraller på en gang.

En Scorpionsfish

Gigantiske musling.
Og denne nøgensnegl havde vi ikke set før smiley

Her er vi på vej tilbage til civilisationen....

Efter 5 dage ved havet, besluttede vi at tage til bjergene på det nordlige Negros. Vi var heldige lige at nå bussen fra Sipalay til Bacolod. Vi havde dog ikke regnet med, at de første 80 km ville tage 3 timer, men når der er rigtig mange med bussen, skal den jo også stoppe hele tiden.

På et tidspunkt var der så mange, at ballon-sælgeren måtte have sin pose med balloner uden for bussen smiley

Efter mere end 5 timer i bussen, var vi endelig fremme. Vi blev enige om at tage en taxi resten af vejen, da vi ikke orkede mere transport.

Så wupti var vi fremme ved Mambukal Mountain Resort.

Vi havde forsøgt at ringe en del gange dagen før, for at høre, om de havde ledige hytter/værelser. Men de tog ikke telefonen, så vi var lidt spændte på, om vi kunne få noget.

Og jeps.....vi var heldige. Vi fik nemlig den sidste familie hytte med 3 senge og mod ekstra betaling fik vi en ekstra opredning.

Vi vidste ikke så meget om stedet inden vi kom, men fandt da hurtigt ud af, at det var et sted for Filippinere, som kom her og holdt ferie. Det var et kæmpe område med hytter, pools, termiske bade, massage og et food-court.

Dagen efter skulle vi være aktive, nu hvor vi havde slappet af i 5 dage. Så da man også kunne lave et lille trek til "De 7 vandfald", besluttede vi os at begive os ud på det. Mens vi sad og spise morgenmad, kom der en guide hen og spurgte om vi skulle se vandfaldene og om han måtte være vores guide. Det takkede vi ja til.....og det fortrød vi ikke et sekund, vi endte nemlig med at se en masse andet udover vandfald.

Her er vi på vej op.

Her er det første vandfald ud af de 7.

Inden vi nåede til det sidste og 7. vandfald, kom vi forbi vores guides hus, som han stolt vidste os frem. Dette er deres køkken.

Og her er vi nået op til vandfaldet, hvor vi alle fik os en velfortjent dukkert under strålerne......også vores guide.

Bagefter gik vi videre rundt på bjerget, da vores guide gerne ville vise os noget mere af hans lokalsamfund.

En meget smuk tur og ikke helt nem hele tiden smiley

Her har vi nået toppen, hvor der lå de flotteste rismarker

Vi så også denne vandbøffel på vejen, som fik et velfortjent bad.

Da vi kom tilbage til resortet, fik vi slappet lidt af, inden vi alle skulle til massage m.v.

Inden smuttede vi dog lige i den termiske pool, så vi rigtig kunne få varmet vores muskler op.

Drengene fik svensk massage og pigerne fik både ordnet fødder, ansigt og massage.....huha det var dejligt.

Efter 2 overnatninger her, var vi klar til at tage videre........



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post77

Dauin (Negros) - 8. - 13. marts 2016

FilippinerneOprettet af Charlotte tir, marts 15, 2016 14:25:25

Vi tog færgen tilbage til øen Negros. Og denne gang tog vi hurtigfærgen (40 minutter i stedet for 1½ time). Dagen før havde vi fundet næste overnatningssted i byen Dauin, som er kendt for god dykning.

Der var 20 km fra færgehavnen i Dumaguete til Dauin, så vi fandt 2 tricykles og med lidt godt vilje o.s.v. fik vi både 3 personer og baggage med på hver smiley

Da vi kom frem til Bongo Bongo Divers, blev vi noget overrasket, da vi fandt ud af, at den ene af ejerne var dansk. Et super hyggeligt sted.....

.....hvor der selvfølgelig også var hængekøjer smiley

De var lige blevet færdige med et nyt hus med 4 værelser, så vi indvidede 3 af værelserne.

Grunden til at vi ville til Dauin var, at det ligger lige ved siden af øen Apo Island, som har noget af Filippinernes flotteste dykning. Så allerede dagen efter drog vi mod Apo Island og 3 dyk.

Her er vi klar til første dyk.

Og så gøres der klar til den helt store fotosessions smiley

Nøgensnegle i alle mulige forskellige farver og former, er der mange af og de blev fotograferet flittigt. Her et par stykker.

Men vi så også denne flotte fladorm, som lige kom svømmende forbi.

Måtte også lige have et foto af denne. Ikke så tit at vi ser den i orange farver.

Under vand findes der mange sjove skabninger. Dette er en af dem...en scorpionfish.

Dette er ikke en sjov skabning.....det er Bo - tit tit smiley

Efter en fantastisk dag på Apo Island med 3 super gode dyk, holdt vi slapper-dag dagen efter, hvor nogen af os tog til Dumaguete, for bl.a. at hæve penge o.s.v. Atm'erne er nemlig ikke på hvert et gadehjørne her på Filippinerne, så man må forsyne sig, når man kan smiley

Men så var vi også klar til hus-revet dagen efter. Her gør vi klar til at gå under vandet og sikke en overraskelse vi fik. Selvom det meste bare var sandbund, var der det mest fantastiske micro-liv, som vi aldrig har set før.

Pipefish

Søhest

Meget "behåret" frogfish, som blev Bo's ynglings. Ligner lidt trommeslageren fra Muppet Show!!!

Vi har i mange år haft en drøm om, at dykke med hvalhajer og endelig fik vi muligheden. Vi fik nemlig arrangeret en tur til Oslob ved Cebu.

Men det betød også, at vi måtte meget tidligt op. Men så så vi denne flotte solopgang, da vi kom frem hvor båden lå klar til at sejle os til Cebu.

Det var også lige ved siden af færgen til Cebu. Så er det man forstår, hvorfor deres færger synker en gang imellem smiley

Selvom vi var blevet advaret om stedet, var det lidt af et chok at se dette cirkus. Som det ses har de indhegnet et område til snorklere, hvor de så fodre hvalhajerne.....lidt a la zoologisk have.

Heldigvis glemte man dette cirkus, når man lå nedenunder og så op på disse pragteksemplarer

Ja, man skulle huske at flytte sig, når den kom forbi med halen!!

Vi så 4 i alt....her 2 på samme tid.

Da vi kom tilbage til Negros, lavede de denne fantastiske løsning, så vi kom tørskoet i land. Tjek lige gelænderet smiley



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post76

Siquijor 4. - 8. marts 2016

FilippinerneOprettet af Charlotte man, marts 14, 2016 16:12:53

For at komme til øen Siquijor, skulle vi flyve fra Manila til Dumaguete, som ligger på øen Negros. Og så tager man færgen fra Dumaguete til Siquijor.

Her er vi på vej til "færgen"

Og nu på vej om bord smiley

Og så er vi kommet frem til Siquijor

Vi skulle bo ca. 10 km fra færgehavnen, så vi fandt hurtigt en jeepney, hvor vi alle 6 kunne være i.....næsten smiley

Her ses stranden hvor vi skulle bo de næste 4 dage.

Efter at have pakket ud tog vi ud til et andet resort, hvor Kenneth og Hannes venner Winnie og Søren boede.

Vi startede med at sidde ved vandet, hvor vi kunne nyde den flotte solnedgang.

Efter at vi havde spist kom disse og sang et par sange for os.....de var virkelig gode.

Dagen efter brugte vi på at gå en tur, da vi ville prøve at finde en dykkerforretning. Efter 3 km fandt vi en, der kunne tage os med ud næste dag.

På vejen havde vi denne flotte udsigt.

Og på vejen tilbage, så vi alle vaskekonerne, der var igang med at vaske i floden. Resten af dagen gik med hygge hjemme hos os sammen med Winnie og Søren.

Vi havde booket 2 dyk ved Siquijor og var ret spændte på, hvad der var at se.

Her ligger vi og venter på, at de andre kommer ned til os, så vi kan dykke ned i det blå.

Bliver aldrig træt af at kigge på fisk og koraller under vandet.

På vejen tilbage tog vi alle 6 en tricykel (motorcykel med overdækket sidevogn) tilbage. Vi sad lidt trængt men vi komme alle godt hjemsmiley

Sådan en solnedgang havde vi hver aften.....helt fantastisk flot.

Nu da vi var kommet til Siquijor, skulle vi selvfølgelig også se øen. Så vi lejede nogle scootere og drog afsted.

Vi havde læst, at der var et danskejet resort på vores rute, så der måtte vi selvfølgelig lige forbi.

Vejen ned til resortet hedder H.C. Andersens Boulevard!!

Da vi kom derned, mødte vi ejeren Johny, som havde haft stedet i 8 år. Der var kun 4 hytter og en restaurant og det var et meget hyggeligt sted. Det er ejeren der sidder for bordenden.

På hans strand var der en stor sten med den lille havfrue.....så kan det vist heller ikke være mere dansk smiley

Bagefter kørte vi videre til Cantabon grotten.

Her er vi klar med alt udstyret

Og her kravler vi ned i grotten.

Nogle valgte at bade inde i grotten.

Så gik turen mod Cambugahay Falls, men inden skulle vi lige have noget frokost. Sisse og Sebastian punkterede lige før vi fandt et sted at spise, så det var jo timing. For så kunne de jo få lappet mens vi spiste.

Men da vi havde spise, fandt vi ud af, at vi også var punkteret, så her måtte vi alle vente pænt på at denne også blev ordnet.

Her er det ene af vandfaldene.

Hvor vi også fik badet......super skønt efter en lang dag på scootere.

Her slutter vi en skøn dag af med fællesspisning.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post75

Manila - 1. - 4. marts 2016

FilippinerneOprettet af Charlotte man, marts 14, 2016 05:02:38

Da vi steg på flyet i Japan, var det en lidt underlig følelse at vide, at næste destination var det sidste land på vores rejse rundt om jorden.

Men vi er selvfølgelig glade og forventningsfulde.....selvom Filippinerne ikke er nyt for os. Faktisk er det det eneste land på vores rejse, som vi har været i før.

Vi havde booket et hotel i nærheden af lufthavnen og man må sige at det lå tæt.

Vi havde nemlig udsigt til landingsbanen og lige nedenfor hotellet kan man se en blikby.....ja, man skal lige vænne sig til at være i Manila igen. Absolut ikke vores favoritby.

Dagen efter at vi var landet, besluttede vi at gå ud til SM Asia Mall.....Bo havde nemlig tjekket hvor lang der var og sagde, at det kun lå omkring 5-6 kilometer fra hvor vi boede. Vi fandt så ud af senere, at det var i fugleflugt....så vi endte med at gå 10 kmsmiley

Undervejs kom vi forbi denne flod. Ja, det er ikke alle i Manila der bor lige lækkert.

Her er vi næsten fremme, man kan nemlig se den store globus, som ligger lige foran centeret. SM Asian Mall er Filippinernes største indkøbscenter og verdens 3. største.

Da vi kom frem efter mere end 2 timers vandring, fandt vi en lille cafe, hvor vi kunne få noget kaffe og se lige hvad jeg fandt. En sort sofa med røde puder.....passede fuldstændigt til mit tøj smiley

Vi brugte hele dagen i centeret, men så fik vi også bowlet en time. Jeg har lovet at fortælle, at det var Bo der vandt alle gangene smiley


Dagen efter skulle vi skifte hotel, da vi skulle mødes med Kenneth, Hanne, Sisse og Sebastian, som ankom direkte fra Danmark. Sidst vi så Hanne og Kenneth var i Buenos Aires, hvor de overraskede os med et besøg.

De landende dog først om aftenen, så vi fandt en togstation og drog ind mod Manila downtown. Vi skulle kun skifte tog 1 gang. Her er jeg ved at købe billet.

Perronen er delt op, så der er et kvindeområde. D.v.s. at første vogn kun er for kvinder. Jeg gik selvfølgelig ind i en vogn sammen med Bo og blev pludselig i tvivl, om denne vogn kun var for mænd, indtil jeg så, at der også var andre piger i denne vogn. Kan egentlig godt forstå, hvorfor der er denne opdeling, da man nogen gange står meget tæt smiley

Der er ikke de store seværdigheder i Manila, men selvom vi havde været der før, havde vi ikke set Intramuros, som er et gammelt spansk fæstningsanlæg. Det var dog mest murerne som stadig stod der. Vi havde egentlig regnet med at se en masse gamle huse, men de var bombet væk under 2. verdenskrig.

Til gengæld stod Manila Cathedral meget flot. Men denne var dog også genopbygget i 1951.

Vi tog ud i lufthavnen i god tid for at være sikre på, at være der når de andre ankom. Trafikken i Manila kan nemlig godt være lidt drilsk. Men der var ingen grund til panik, for deres fly var 2 timer forsinket.

Og glæden var stor, da de endelig ankom. Så dejligt at se dem alle igen.

Vi fik fejret gensynet det meste af natten og var lidt trætte, da vi skulle afsted mod lufthavnen og øen Siquijor næste morgen kl. 5.30.

Faktisk var det så tidligt, at vi fik vores morgenmad med i lufthavnen og da der ikke var nogen borde og stole, måtte den indtages på gulvet smiley



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post74

Tokyo - 27. februar - 1. marts 2016

JapanOprettet af Charlotte tir, marts 01, 2016 13:32:43

Endnu en smuk tur tilbage til Tokyo, hvor vi havde 3 togskift.

Så smukt med al den sne.

Ja, det var bestemt ikke en kedelig tur. Sådan en udsigt havde vi de første 2 timer.

Når man kører i tog rundt i Japan, skal man ofte skifte tog, medmidre at man kan køre med Shinkansen hele vejen. Og det kan godt være noget af en udfordring, hvis man ikke får lidt hjælp!! Så når man booker sin tur, får man udleveret sådan en seddel, så kan man se, hvor og hvornår man skal skifte.

Og man behøver ikke at bekymre sig om forsinkelser. I de 16 dage vi har rejst rundt i Japan har vi højest oplevet 2 minutters forsinkelse....så det er jo ingenting!

Da vi kom tilbage til Tokyo, efter at havde siddet i tog det meste af dagen, tog vi lige et tog ud til det store berømte kryds Shibuya.

Her står folk klar til at gå over

Og her går det løs!!

Det siges at være verdens travleste og man føler virkelig at man er i Tokyo, når man står og ser på dette vanvid. Det siges, at der nogen gange kommer mere end 1000 folk over ved et lysskift.

Sådan ser gaderne ud ved siden af krydset.

Dagen efter lavede vi en endags-tur til Mt. Fuji. Da det var en af de ting i Japan, jeg vildt gerne ville se.....måske fordi jeg brugte fuji-film som barn smiley

Da vi ankom til byen Kawaguchi-ko, tog vi dette billede fra toget og heldigvis. For da vi kom ud til området, hvor vi skulle tage billeder af bjerget/vulkanen, var der så meget sollys på, at det var rigtig svært at lave et tydelig billede.

Men vi havde en rigtig god dag, hvor vi gik en lang tur rundt om søen Kuwaguchi-ko

Om aftenene fik vi prøvet at spise et sted, hvor vi havde bestilt menuen via en automat. Det var ikke så slemt som det lyder, og tror egentlig bare, at personalet slipper for kontanter smiley

Dagen efter startede vi med at gå ca. 20 minutter fra hvor vi boede, for at finde et kæmpe elektronikområde.

På vejen så vi denne container....ja, så føler man sig helt hjemme.

Vi fandt området og startede med at gå i denne gigant, hvor der var elektronik i 10 etager.

Ellers gik vi bare rundt og blev selvfølgelig fascineret af alle de elektroniske ting man kan købe.

Her står Bo, foran Big Apple. Vi vidste ikke hvad det var, men måtte lige ind og kigge.

Og fandt ud af, at hele huset var spilleautomater i 5 etager. Japanere elsker bare at spille.

Da vi fløj til Filippinerne....var vi så heldige, at vi lige fik et sidste glimt af Mount Fuji smiley


  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post73

De Japanske Alper - 23. - 27. februar 2016

JapanOprettet af Charlotte tir, marts 01, 2016 12:36:44

Vores første stop i de Japanske Alper var byen Takayama, som også kaldes porten til de Japanske Alper.

Det var en utrolig smuk tur op til byen.
Vi havde booket et 2-personers værelse på et hostel og blev lidt lange i ansigterne, da vi så hvad vi havde booket. Ja, det var et værelse, men der var ingen dør....kun et forhæng. Så der var ikke meget privatliv.....til gengæld er det ikke højsæson i øjeblikket, så vi havde hele etagen for os selv smiley Så det var ikke så slemt.

Den første morgen startede vi med at gå til byens morgenmarkeder, man kunne godt fornemme, at der ikke var lige så mange boder, som en varm sommerdag. Men det var nu sjovt at se alligevel. Der blev solgt alt fra gårdfriske produkter, til lokalt kunst og håndværk.

Bagefter gik vi en tur i Sanmachi-Suji distriktet, som er blevet bevaret rigtig godt.

Området har en del Sake-bryggerier, som er let at finde, da de har en kugle lavet af cederblade hængede over indgangsdøren.

Indenfor har de lokaler, hvor man kan smage deres Sake.....meget hyggeligt.

Her står en mand bag vinduet og laver friske nudler.

Ellers er det bare en både smuk og hyggelig by at gå rundt i.

De første par gange vi så denne opbinding på træer og buske, troede vi, at det bare var gamle træer og buske. Vi fandt dog ud af, at de gør det med stort set alle deres planter når det er vinter, så grenene ikke knækker, når sneen lægger sig. Det må virkelig være et kæmpe arbejde.

Ved middagstid, var vi færdige med at se hvad vi ville se i byen, så vi tog et tog ca. 15 minutter mod nord til byen Hida-Furukawa, som også skulle være en speciel og hyggelig by.

Her ses bagsiden af pakhusene i byen og kanalerne der løber gennem byen.

Et af byens fredfyldte templer

Meget specielt at se og super hyggeligt.

Området hvor både Takayama og Hida-Furukawa ligger, hedder Hida og dette område er også kendt for deres gode oksekød, som selvfølgelig hedder Hida-beef. Umiddelbart virker det som om, at det er lige så dyrt som Kobe kød, men om det er lige så godt ved jeg ikke.

Men prøves skulle det i hvert fald. Så vi fandt en restaurant der servede suppe med Hida-kød i. Ved godt, at det ikke ser så lækkert ud på billedet, men det er en af de bedste supper jeg nogensinde har fåetsmiley

Da vi kom tilbage til Takayama, kunne vi lige nå at tage ud til Hida Folkelandsby, som er en form for vores frilandsmuseum.

Meget spændende at se de forskellige huse. Alle husene var flere hundrede år gamle og var alle blevet flyttet fra deres oprindelige sted til denne "by".

Man kunne også komme ind i de fleste af husene, men som i resten af Japan, skulle man have skoene af, så det gad vi ikke i de fleste af husene.....det var også lidt for koldt.

Så glade var vi, da vi fandt dette hus fyldt med automater, hvor vi bl.a. kunne få varmt kakao og varme os lidt på petroleums-ovnen.

Om aftenen fandt vi en hyggelig lille restaurant, hvor vi igen fik Hida-kød. Her bliver Bo's mad tilberedt på et stort blad over ild.

Dagen efter gik turen videre til byen Hakuba, som er et af Japans største centre for skibløb. Vi havde valgt at stå på ski i skiområdet Happõ-One Ski Resort, som var vært for Vinterolypiaden i 1998 i Nagono

......og et af Japans bedste skiområder for både begyndere og meget øvede.

Og endnu engang havde vi en helt utrolig smuk togtur. Faktisk kørte vi også med Shinkansen noget af vejen og denne gang var det på en strækning, hvor det var helt nye toge der kørte.

Er den ikke super flot??

Selvom det var e utrolig smuk tur, blev der også tid til at få skrevet lidt til rejsebloggen undervejs.

Igen fik vi et japansk værelse, men denne gang var sengen allerede redt da vi ankom. Vi havde også købt halvpension, men aftensmaden var ikke lige så lækker, som på øen Miyajima.

Vi havde udsigt til løjperne fra vores værelse.

Vi startede allerede kl. 8 med at tage den første skilift op og vi havde det flotteste solskinsvejr. Se lige en flot udsigt der var.

Og sådan så udsigten ud, da vi stoppede med at køre kl. 15.00. Det begyndte nemlig at sne ved middagstid og til sidst havde vi både ondt i benene og så lå der for meget sne til at vi kunne køre.

Inden havde vi dog nogle fantastiske timer, hvor vi virkelig fik styret vores lyst medl at stå på ski.

Her får vi frokost midt på dagen og Bo var ikke helt tilfreds med at han skulle have suppe, da han mente man skulle have pølser, når man stod på ski.

Så da vi var færdige, fandt vi nogle pølser til ham :-)

Her er vi færdige med at stå på ski efter en helt fantastisk dag.....tænkt at vi har prøvet at stå på ski i Japan smiley

Hvis der er nogen der sidder og tænker på, om vi også har skitøj med på vores rejse, så er svaret nej. Da vi kun skulle stå på ski en enkelt dag, valgte vi at bruge det vi havde med. D.v.s. ski-undertøj, som vi tidligere har brugt både i New York og på nogle af vores trek i bjergene, samt vores zip-off bukser og så vores regnbukser udover. Det eneste vi manglede var nogle varme handsker, da vi kun har tynde vanter med. Men vi var så heldige at finde nogle billige nogle i Takayama.

Okay, det var lidt koldt om tæerne kun at have vandresokker på, men det gik nu fint alligevel. Vi frøs i hvert fald ikke på resten af kroppen!!! Og skibriller havde vi selvfølgelig heller ikke, så jeg har også prøvet kun at bruge solbriller Sabine!!!!



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post72

Hiroshima - 20. - 23. februar 2016

JapanOprettet af Charlotte tir, marts 01, 2016 09:43:27

Da vi ankom til Hiroshima regnede det meget. Så vi blev i stationscenteret og fandt en restaurant, hvor vi kunne få noget frokost.
Det blev til Okonomiyaki (specialitet i Hiroshima = madpandekage lavet af dej, kål og nudler tilberedt på en pande). Jeg synes at det smagte fantastisk og Bo synes at der var for meget kål i smiley
Desværre var det ikke holdt op med at regne, da vi var færdige med at spise frokost, så da vi ankom til hotellet, som lå ca. 20 minutters gang fra stationen, var vi ret våde.
Vi havde egentlig regnet med, at vi skulle ud og se lidt af Hiroshima, da vi ankom. Men da vejret ikke var super godt blev vi på værelset og slappede af resten af dagen. Og det er nu også dejlig en gang imellem ikke at opleve hele tiden smiley

Så næste morgen stod vi tidligt op og startede i det flotteste solskinsvejr med at se Hiroshima-jõ, som også er kendt som Karpeslottet.
Her ses noget af muren og voldgraven.
Og her ses selve slottet, som oprindeligt blev bygget i 1589, og blev genopbygget i 1958, da det blev fuldstændigt ødelagt af bomben i 1945.

Men vi var jo primært kommet til Hiroshima, for at se og opleve byen, som i 1945 blev ramt af den første atombombe.
Vi startede derfor med at se Atomic Bomb Dome.
Dette er nok den stærkeste påmindelse om Hiroshimas ødelæggelse under anden verdenskrig. Den blev bygget i 1915 og hed Industrial Promotion Hall, indtil bomben eksploderede næsten direkte over den. Alle indenfor blev dræbt, men bygningen var en af de få der stadig stod i nærheden af epicentret. Efter krigen blev det besluttet, at bevare ydermurene som et mindesmærke.
Midt i byen ligger Peace Memorial Park. En meget flot park, som indeholder mange mindesteder.
Blandt andet dette, som er Children's Peace Monument. Dette monument blev bl.a. lavet p.g.a. pigen Sadako Sasaki, der var 2 år gammel, da bomben sprang. Da hun som 11-årig udviklede leukæmi, valgte hun at folde 1000 papirtraner. I Japan er tranen et symbol på langt liv og lykke, og hun troede at hun ville blive rask, hvis hun nåede sit mål. Hun døde inden da, men hendes klassekammerater foldede resten. En sød og sørgelig historie.
I parken kan man også se "Flame of Peace", som vil brænde indtil den dag alle atomvåben i verden er destrueret. Tvivler på, at det nogensinde sker smiley
Vi var også inde og se Peace Memorial Museum, som er et must når man er i Hiroshima.
På denne model, som vi så på museet, blev det illustreret hvordan byen så ud efter at bomben var sprunget. Alt i en radius af 2 km var stort set pulveriseret.
En meget bevægende dag, som virkelig har gjort stort indtryk på os begge.

Når man er i Hiroshima, så skal man også tage til øen Miyajima, som ligger en halv times togtur fra Hiroshima og 10 minutters sejllads. Man kan sagtens tage dertil på en dagstur, men vi valgte at tage en overnatning på øen og havde booket et japansk værelse med udsigt til havet.
Når man sejler til øen, er det første man ser denne orange torii (helligdomsport). Denne port er bl.a. skyld i, at Miyajima er på UNESCOs liste over verdensarvssteder og et af Japans mest besøgte turistdestinationer.
Det første vi så da vi ankom til øen, var dog denne skiltning over en café. Måske skulle der bare have stået Coffee to go smiley
Da vi ikke kunne checke ind på vores værelse før kl. 3, kom hotellet til stationen og hentede vores baggage og så kunne vi gå i gang med at se øens seværdigheder.
Her står vi foran den berømte port, mens der stadig er vand rundt om den.
Senere på dagen, var det nemlig blevet lavvandet og så kunne vi gå helt derud.
En meget turistet ø, hvor der også var en masse hjorte.
Her ses de lidt uden for byen, men der var også ret mange inde i byen, som prøvede at stjæle mad fra turisterne.

Her er vi netop ankommet til vores værelse. I Japan kaldes det ofte for et Ryokan (Japansk kro) ophold, når de har japanske værelser og en onsen (spa) til at bade i. Og dette havde de også her, men stedet var nok mere et hotel end en kro!
Det var rigtig sjovt at prøve og nok godt for vores rygge, at vi ikke altid skal sidde ved SÅ lave borde smiley
Her ses lidt af udsigten fra vores værelse. Faktisk kunne vi også kigge ind over Hiroshima by....ret flot om aftenen.
Vi havde bestilt en overnatning med halvpension, så vi var lidt spændte på, hvad vi skulle have til aftensmad.
Men vi blev ikke skuffet.....det var super lækkert.
Øen Miyajima er bl.a. kendt for deres østers, så den ene af retterne var selvfølgelig østers, som blev tilberedt ved bordet mens vi spiste.
Da vi kom tilbage til vores værelse, var der redt senge. Vi havde egentlig regnede med, at det var noget vi selv skulle, men så var det jo dejligt, at det var gjort, mens vi var væk. Det var faktisk lidt underlidt, at ligge der på gulvet og sove smiley
Vi måtte også lige have et foto af vores flotte sutsko. Her i Japan går man stort set ikke ind nogen steder med sko på, og de fleste steder, får man så udleveret sutsko i stedet. Disse var ikke kønne, men det er de nu sjældent.
Da vi kom tilbage til Hiroshima Station, skulle vi lige have forsyninger til togturen og her fandt Bo en bager der solgte "Danish Hearts" og dansk wienerbrød.
Vi fik dog også købt et par bokse med frokost, så det hele ikke gik op i wienerbrød. Super lækker frokost og meget brugt af japanerne, når de skal have "madpakke" med i toget.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post71

Kyoto - 17. - 20. februar 2016

JapanOprettet af Charlotte tor, februar 25, 2016 13:19:18

Vi ankom til Kyoto lidt over middag og fandt hurtigt et metro-tog der kørte ud i nærheden af vores hotel. Det er rimelig dyrt at overnatte i Japan, så glade var vi, da vi fandt et hotel i Kyoto til 275 kr pr. nat. Der stod godt nok, at det var et Love hotel, men værelserne var flotte.

Men vi måtte dog trække lidt på smilebåndende, da vi ankom og så hvad det var. Normalt har man ingen kontakt med personalet, man bestiller bare et værelse på en tavle og så bliver døren låst op. Så det var lidt anderledes end et normalt hotel.

Men vi havde et dejligt fint stort værelse og med eget jaccucci på badeværelset. Vi skulle så bare lige vænne os til, at vi ikke selv kunne låse vores dør op, men skulle ringe og sige "door open" og så blev døren låst op og vi kunne komme ud. Det samme når vi kom hjem til hotellet, så ringede vi på en telefon og sagde "door open", og så var vores dør åbnet når vi kom op.

Da klokken kun var 3 besluttede vi at tage tilbage til byen og se et par templer.

Vi startede med Higashi-Honganji, som ligger lige ved siden af Kyoto's togstation. Her ses lidt af voldgraven rundt om området.

Og dette er den store hal Goei-do, der siges at være den næststørste træstruktur i Japan.

Lige før lukketid nåede vi også Nishi Hongan-ji templet. Også super flot. Her ses en af indgangene.

Bagefter gik vi en tur til downtown....mest for at finde et sted at spise aftensmad.

Men vi blev da lidt facsineret af deres flotte gader med overdækning og musik, så man nærmest følte, at man gik i et storcenter.

Når man er de eneste gæster på hotellet, der ikke er der på timebasis, er der selvfølgelig heller ikke morgenmad. Så vi spiste morgenmad....foran 7 Eleven. De havde god kaffe smiley

På vores første hele dag i Kyoto tog vi ud til templet Kiyomizu-dera.

På vejen skulle vi dog lige kigge lidt på en betonbil smiley

Denne japaner stod faktisk og tiggede penge. Han havde klædt sig fint ud som munk (måske var han munk smiley), men havde bare tæer og stort set ingen tænder....men flot var han.

Japanere er kendt i hele verden for at fotografere og det gør de bestemt også i deres hjemland. Vi så rigtig mange være klædt i deres traditionelle klædedragt og så skulle de fotgraferes foran hellige steder. Her er det en hel gruppe.

Her kan man se udsigten over Kyoto fra tempelområdet.

Denne pagode hørte også til området og stod flot helt for sig selv.

Vist nok den mest hellige del af tempelområdet.

Der var også en hellig kilde, som ses i baggrunden. Vi stod i kø sammen med japanerne og drak en tår af vandet, da det eftersigende skulle give lang levetid og godt helbred!!!!

En af de meget hyggelige gader på vej til næste tempel.....

Vi skulle dog lige have frokost først.

Selvom kirsebærtræerne ikke er sprunget ud endnu, så er en del af deres andre træer begyndt....så flot!

Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle ind og se Ryozen-Kannon templet. Men vi blev tiltrukket af denne flotte store budha. Faktisk er det et minde tempel for de faldne soldater under 2. verdenskrig.

Ved indgangen fik vi udleveret en røgelsespind hver, så vi kunne mindes soldaterne.

Dette er Homa (Goma) Hall og da vi var der, foregik der en ceremoni i huset. Vi fandt ud af, at den 8., 18 og 28. i hver måned kommer bjergpræsterne til stedet og bl.a. beder til sikkerhed på vejene i Japan. Ja, de er meget troende her smiley Sjovt at opleve og lidt sjovt, at vi lige kom forbi den 18. i måneden.

Her et par billeder fra Chion-in Templet......og så gad vi altså heller ikke at se flere templer denne dag smiley

Se lige her......er de ikke søde?? Sidder der i deres fine dragter og sms'er!!!

Bagefter gik vi på byens madmarked (Nishiki-markedet), hvor vi så rigtig mange spændende ting.

Bo måtte også lige smage et par spyd med blæksprutter og kammuslinger.

Dagen efter startede vi med en tur til Kyoto's største seværdighed og nok også en af Japans.

Kinkaku-ji -Guldppavillionen. Den var godt nok flot.

Billetterne til indgangen var dog også flotte. Helt sikkert de flotteste billetter vi har fået her i Japan.

Bagefter måtte vi lige prøve en grøn soft-ice - D.v.s. smagen er grøn te. Og så fik vi også prøvet det. Ikke noget vi behøver at smage igen smiley

Midt i Kyoto ligger Nijo-jo Castle.....en gammel borg fra 1603, som blev bygget som den officielle residens i Kyoto for den første Tokugawa shogun. Når man gik rundt i paladset knirkede gulvene (nattergalsgulve). Gulvene er nemlig lavet så de knirker, en sikkerhedsforanstaltning så man ikke kan liste rundt.

Borgen havde også en smuk park.

Bagefter gik vi hen til Kyoto Imperial Palace, som ligger i en kæmpe park omgivet af mure

Det har tidligere været den officielle residens for Japans kejsere og hedder Gosho. Det bliver dog stadig brugt ved kroningsceremonier og andre statsceremonier.

Her ses en ventesal

Og her er noget af paladset

Og haven var selvfølgelig super flot.


Dagen blev sluttet af på en running sushi restaurant. Meget er rigtig dyrt her i Japan, men her trillede vi næsten fra restauranten, da vi havde spist så meget sushi og vi betalte kun 130,- kr. i alt smiley


Her står vi på Kyoto's station næste dag og venter på, at vi skal med Shinkansen til Hiroshima.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post70

Tokyo 15. - 17. februar 2016

JapanOprettet af Charlotte tir, februar 23, 2016 13:54:39

Wauuw.....Japan er bare fantastisk og så anderledes i forhold til, hvad vi ellers har prøvet smiley

Vi ankom til Japan sidst på eftermiddagen fra 30 grader i Sydney til 4 grader og snevejr i Tokyo

Først fik vi hævet nogle penge og fik lavet vores Japanske togkort.

Disse togkort er kun for turister og kan ikke købes i Japan. Det fandt vi ud af, da vi var på New Zealand i december, så vi nåede lige at få købt og bestilt dem i en fart. De blev nemlig sendt til hjemadressen i Danmark. Heldigvis skulle vi jo mødes med Sabine (vores store datter) i Australien, så hun havde dem med til os. Prisen for 2 stk. gældende i 14 dage er 5000 kr. Men transport her i Japan er meget dyr, så det var heldig at vi nåede at få dem købt smiley

I lufthavnen havde de sådanne nogle smarte automaterne, hvor man kunne lave en rejseplan til den station man skulle til. Vi skulle kun skifte en gang og begav os ud i det store togsystem i Tokyo.

Her sidder Bo og studere kort i toget. Huha.....der er mange linier smiley


Vi fandt hurtigt vores hotel, med hjælp fra en lokal. Japanere er meget hjælpsomme og viser gerne vej for dig.

Inden vi kom til Japan havde vi besluttet os for, at vi skulle prøve deres kapselhoteller.

Her er vores værelse/kabine smiley


Det foregår på den måde, at man har baggagen stående i receptionsområdet og så har man et aflåst skab til sine værdigenstande.

Udover fællesområdet og etagerne med kabinerne er der også en etage med badefaciliteter. Og her var der rigeligt med plads. Udover brusere var der også denne kæmpe jacuzzi.

Og her kunne man rigtig sidde og gøre sig lækker. Ja, der manglede ikke noget.

Håndvasken på toilettet var også et kapitel for sig.

Her kunne man både få sæbe, vaske og tørre hænder i vasken.

Måtte også lige have et billede fra toilettet.

Udover at der er varme i toiletbrættet, så kan man vælge musik mens man sidder og så kan man blive skyllet og vasket. Sådan er det også på de fleste offentlige toiletter.

Sådan ser morgenmaden ud, når man beder om western style. Det var faktisk udemærket.

Da vi kun havde en enkelt dag i Tokyo inden vi skulle videre, valgte vi at tage byens Hop on and off bus rundt, så vi kunne se så meget af Tokyo som muligt.

Her kører vi på en ekspresvej ud til Tokyo Sky Tree

Som vi selvfølgelig lige skulle op i. Det åbnede i maj 2012 som verdens højeste "fritstående tårn" på 634 m

Helt fantastisk udsigt og super flot vejr. Selvom det var koldt, følte vi os ret heldige at solen skinnede.

Måtte også lige have det sædvanlige fodbillede på glaspladen smiley

Næste stop var Senso-ji. Tokyos mest besøgte tempel. Her er en af indgangene til området.

På vejen op til templet lå denne shoppinggade (Nakamise-dori).

Og denne pagode.

Og her ses templet. Bygningen skulle vist være fra 1649 og Tokyo's ældste tempel.

Skiltningen på området var også helt fantastisk smiley Normalt er de rigtig gode til at skrive på engelsk også....bare ikke lige her.

Inden vi hoppede på bussen igen, var vi lige nede ved floden. Tænk at disse kirsebærtræer i baggrunden, er sprunget ud om mindre end en måned. Vi ville rigtig gerne have været i Japan, når kirsebærtræerne springer ud, men dette var ikke muligt at få passet ind i vores rejseplaner. Til gengæld oplevede vi jo så kirsebærtræerne blomstre i Washinton i stedet for.

Også er det lige det med mængden af turister. Vi synes her er rigtig mange nu og tør slet ikke tænke på, hvordan her er om en lille måneds tid.

Resten af dagen hoppede vi ikke af nogen steder, men tog bare de forskellige Hop on and off busser rundt. Her kom vi bl.a. forbi området Akihabara, som er centrum for Tokyos subkultur.....med bl.a. manga!

Her kom vi forbi Tokyo Tower. Dette tårn er fra 1958 og er 333 m højt og dermed 13 m højere end Eiffeltårnet, som var inspirationskilden til designet.

Under vores tur rundt i byen, så vi en del betonbiler, så selvfølgelig skulle vi også lige have et billede af sådan en fætter smiley De er forøvrigt meget rene, som alt andet her i Japan.

Vi sluttede vores dag i byens Hop on and off busser ved Tokyo's togstation, som netop er blevet færdigrenoveret i forbindelse med dens 100 års fødseldag. Pladsen foran er dog stadig byggeplads, da denne skal danne centrum for de kommende olympiske lege....så de har lige lidt tid endnu, inden de skal være helt færdige!

Og sådan så der ud, på pladsen foran vores hotel!



Må også lige have et billede med af en af deres mange automater, som står ALLE steder på gaderne i HELE Japan. Det er virkelig automatland det her. Man kan næste købe alt i disse automater.

Næste morgen skulle vi videre til Kyoto og skulle derfor med Shinkansen.....og det går bare stærkt. Shinkansen har en tophastighed på 320 km i timen. Om vi har kørt så stærkt ved jeg ikke, men stærkt går det smiley

Det ser bare godt ud, når sådan et tog kører ind på peronen.


Her står jeg klar til at tage vores første tur med Shinkansen i Japan.





  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post69

Brisbane & Sydney 7. - 14. februar 2016

AustralienOprettet af Charlotte man, februar 15, 2016 13:59:01

Vi ankom til Brisbane sidst på dagen og blev hentet i lufthavnen af min farbror. Det var 3. gang vi kom på besøg hos dem og denne gang blev vi der i 5 dage.

Inden vi tog derfra sidst, havde Bo lovet at hjælpe med at få ordnet deres tagterrasse, da den havde nogle utætheder og der løb vand ned i deres udestue.

Så min farbror Max og Bo knoklede de fleste af dagene, så terrassen kunne blive tæt og der kunne blive klar til at blive lagt nye fliser.

Hans kone Vanessa og jeg sørgede så for, at vi alle fik rigtig lækker mad smiley

Den ene af dagene fik vi bl.a. østers......mums det var lækkert.

Og en af de andre dage stod den på sushi.....det var vi faktisk rigtig gode til......eller Vanessa var smiley Jeg fik også prøvet at lave nogle ruller med god hjælp. Så det må jeg hjem og prøve, når vi er hjemme igen.

Da det hele ikke skulle gå op i mad og arbejde, stod vi alle tidlig op den ene af dagene og startede med at køre deres søn William (min fætter) i skole. Derefter kørte vi til nationalparken Springbrook, som ligger ca. 100 km syd for Brisbane.

Vi startede med en lille gåtur på ca. 1 time ned til parkens største seværdighed "Springbrook Waterfall".

På vejen derned.

Her ses vandfaldet, som var meget flot og meget højt.

Efter nogle timer i parken, var det blevet tid til lidt frokost. Så vi kørte en tur til The Gold Coast, hvor vi spiste på en japansk restaurant. Ja, mit øje ser lidt mærkelig ud....havde fået et bygkorn, som nu er behandlet og efterhånden ser fint ud smiley

Bagefter gik vi en tur i byen og var da også lige forbi stranden. Kan godt forstå, at det er et populært sted.......super lækker strand. Desværre havde vi ikke fået badetøjet med!

Vi skulle da også lige fotograferes foran Surfers Paradise smiley

På vejen tilbage skulle vi have William med hjem igen. Han går på en privatskole ca. 40 minutters kørsel hjemmefra og han bliver kørt af sin mor hver dag.

Vi kom lidt før og var så heldige, at vi nåede at se ham træne rugby. Han han kun spillet et år, men er vist allerede ret god.

Vi nød virkelig vores 5 dage hos min farbror og tante....selvom det ikke var den rene afslapning - i hvert fald ikke for Bo!! Det var faktisk helt rart at komme sådan lidt ind i en hverdagsrytme (måske vi er ved at være klar til at vende næsen hjemad smiley)

Derudover bor de i et super lækkert kæmpe hus lige ud til en lille kanal.

Se lige udsigten til Stillehavet fra deres bådbro smiley

Og så har de også en kæmpe pool, som vi især havde glæde af sidste gang vi var der sammen med Sabine og Aura.

Her er vi på vej i lufthavnen, tror aldrig at min farbror har haft rygsæk på før smiley

Vi havde valgt at slutte vores eventyr i Australien af med Sydney og ankom lidt over middag fredag eftermiddag.

Da Australien er meget besværlig at komme rundt i med offentlig transport......nærmest umuligt, har vi det meste af tiden lejet bil. Og det havde vi også gjort i de 3 dage vi havde i Sydney.

Det var dog første gang at vi fik så lille en bil - Suzuki Swift. Faktisk måtte vi ligge bagsæderne ned, så vi kunne få plads til vores rygsække. Godt det ikke var denne bil vi havde, da vi også skulle have telt og udstyr med smiley

Vi kørte direkte fra lufthavnen til vores hostel i indre by. Og var så heldige, at der var gratis parkering 2 gader derfra. Normalt er det rigtig dyrt at parkere i de store byer i Australien.

Vores eneste plan om fredagen var, at vi ville se havnen med lys på, så vi lod bilen stå og gik. Sidst vi var i Sydney var det nytårsaften og denne gang var det det kinesiske nytår der blev fejret i byen.

På vej til havnen så vi kinesisk dans.

Også ved selve operahuset, var der pytet op med disse aber smiley

Og så fik vi set både Harbour Bridge og Operahuset med lys på.

Om lørdagen kørte vi til The Blue Mountains, som ligger ca. 100 km fra Sydney.

Når man ser dette billede, forstår man hvor navnet kommer fra.

Vi havde en rigtig god dag, hvor vi også så denne formation, som hedder The 3 Sisters.

Vi har ellers været gode til finde rundt her i Australien og især i storbyerne.....men på vejen hjem gik det galt og vi måtte en tur frem og tilbage over Harbour Bridge. Så har vi også prøvet det smiley

Sidst vi var i Sydney, ville vi gerne have gået fra Coogee Beach til Sydneys berømte strand Bondi Beach. Men nåede/gad det ikke. Så søndagen brugte vi på at gå denne tur.

Vi kørte derfor tidligt ud til Coogee, hvor vi boede sidst og startede med at spise brunch.

På vores lille gåtur langs kysten, som tog omkring 3 timer, kom vi forbi mange flotte strande. Bl.a. Gordons Bay, hvor vi også lige måtte bade. Faktisk havde vi slet ikke forventet sådanne strande i selve Sydney.

Og her ses den berømte strand Bondi Beach.

Nu da det var kinesisk nytår, ville vi ikke snyde os selv for en tur i Chinatown. Så vi startede med at gå til Chinese Garden, efter at være kommet tilbage til byen.

Her ses en af udsmykningerne de havde lavet i denne have.

Vi var også lige forbi selve bydelen.

Vores besøg i Chinatown blev sluttet af med en lille fadbamse.



  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post68

Cairns & Tableland 30. januar - 6. februar 2016

AustralienOprettet af Charlotte søn, februar 14, 2016 22:27:38

Om lørdagen tog vi sammen med Rachel til byen Kuranda, som ligger i bjergene tæt på Cairns. En rigtig turistby med marked hver dag og mange turister. Efter at have set markedet gik vi til togstationen i byen. Som stadig var i gammeldags stil.

De fleste turister ankommer til byen enten med tog eller svævebane fra Cairns.....vi kom dog i bil smiley

Når man tager toget eller svævebanen kommer man forbi Barron Falls.

Så vi kørte dertil i bil. Der var dog ikke så meget vand, som vi kunne se på billeder at der var end gang imellem. Men stadig meget flot.


På vejen hjem kørte vi forbi en restaurant ved havet, hvor den flotteste solnedgang i Cairns skulle være.

Der var dog en del skyer, så det blev ikke til så meget. Så vi fik kigget på både i stedet for smiley

Til gengæld så vi dette da vi kom hjem på terrassen.

Om mandagen tog vi igen afsted for os selv og denne gang gik turen til Tablelands. Vi startede med at køre forbi Kuranda, hvor vi spiste frokost her

og fik dette...

Da vi kørte videre skulle vi finde ud af, hvor vi skulle køre hen. Og efter at have læst lidt om den tidligere guld-by Chillagoe kørte vi godt 160 km ind i landet.

En speciel tur og det var ikke mange huse og mennesker vi så undervejs. Her fik vi virkelig en fornemmelse af, at nogle af vejene i Australien kan være meget øde.

Når man ser alle disse termitbo, som er alle steder, tænker man, at så er vores mulvarpeskud hjemme ingenting ved siden af.

Nogle havde også hygget sig med at male på nogle af de store sten.

Lige inden vi kom til byen, så vi denne Wallaby. Ved godt at den ligner en kænguru, men denne her er vist en Wallaby!!!

Og efter blot 100 meter så vi 2 Kakaduer

Og igen lidt efter så vi denne mor med ungen i pungen. Dette var bare hele køreturen værd!


Vi kom frem til en rigtig cowboy by, med en hovedgade, hvor der lå et par overnatningssteder, et lille supermarked og byens hotel. Og ingen mennesker på gaden.

Efter at have fundet et sted at overnatte, kørte vi til den nærliggende flod og blev kølet lidt ned.


Næste dag stod vi tidligt op og kørte ud og så byens seværdigheder. Vi startede med at køre til det gamle "Smelter" sted.

I slutningen af 1800-tallet, var byen fyldt med arbejdere der arbejdede på dette sted, som stod for smeltning af både guld, sølv & kobber. Fabrikken blev lukket ned i 40'erne og de fleste folk forsvandt fra byen igen.

Bagefter kørte vi ud og så Balancing Rock.....her er den.

Byer er dog i dag mest kendt for deres limstensgrotter....men vi har bare set så mange af dem, at vi ikke orkede endnu en tur i en grotte.

Så vi kørte lidt uden for byen i stedet for, og så nogle åbne grotter.

Lige da vi kørte uden for byen, så vi dette skilt. 560 km til næste tankstation smiley Er faktisk ikke sikker på, at vores lille bil kunne køre så langt på en tank!

Og så skal det lige bemærkes, at de 560 km er på sådanne veje.


Ja, sådan en hvid bil er ikke super køn efter en køretur på disse røde veje i Australiens outback.

Den var faktisk så beskidt, at Bo vaskede den da vi kom frem til den næste campingplads vi skulle sove på.


Faktisk et ret lækkert sted lige ved siden af Lake Tinaroo

Meget smukt og så havde pladsen også en lækker pool


Efter en god nats søvn, hvor det ikke var for varmt, da vi var kommet lidt op i bjergene, kørte vi sydover og kom bl.a. forbi dette 500 år gamle figentræ.

En gang væltede det en lille smule, hvilket er grunden til de mange rødder man kan se. Det var helt vildt stort


Vi så også en masse vandfald og mange af dem var ret flotte.

Dette er Milla Milla Falls


Vi blev i byen af samme navn og overnattede på byens campingplads

Tror aldrig vi har været på en campingplads med så mange flotte blomster


Dagen efter kørte vi til Mission Beach....d.v.s. at vi igen var ude ved kysten og det betød også, at der var mega varmt. Så overnatning i telt kunne vi ikke lige overskue, så vi fandt et sted med aircon, hvor vi kunne sove.

Om eftermiddagen gik vi en lang tur på stranden og pludselig så vi nogle delfiner et par hundrede meter ude i vandet. Det bliver man altså aldrig træt af at kigge på.

Det var nu blevet fredag og da vi skulle flyve til Brisbane dagen efter fra Cairns, måtte vi hellere vende næsen "hjem" mod Rachel og Marius.

På vejen kom vi dog lige forbi Josephines Falls.

For at komme derop, skulle man gå en lille kilometer gennem noget regnskov og på vejen derop, så vi denne flotte edderkop.

Vandet var virkelig indbydende, så vi fik os lige en dukkert....

og fik da også rutsjet lidt ned af de små vandfald.....ja, det bliver vi nok aldrig for gamle til smiley

Dagen efter skulle vi sige farvel til Rachel (Marius var stadig på havet) og deres dejlige hus, som var vores base i de 3 uger vi var i Cairns og omegn.

Og med udsigten ud over vandet fra terrassen, kan man da kun komme til at savne dette hus.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post67

Nord for Cairns 22. - 29. januar 2016

AustralienOprettet af Charlotte søn, februar 07, 2016 03:59:44

Efter dagene på havet tog vi tilbage til Marius og Rachel, hvor vi tog en overnatning og fik vasket lidt tøj og gjorde os klar til at se lidt mere af det nordlige Queensland.

Vi startede med at køre til Port Douglas, som ligger ca. 70 km nord for Cairns. Vi havde dog ikke kørt ret langt op af kysten, før vi måtte ud af bilen og tage dette billede.


Port Douglas er en rigtig turistby fyldt med store flotte resorts, samt en super flot strand.
Så er det jo ærgerligt, at man ikke kan bade smiley

De har dog lavet denne løsning, med et indhegnet område, hvor der ikke kan komme brandmænd ind....så lidt bade kan man godt.

Som jeg tidligere har skrevet, så var vi meget trætte efter at have dykket. Så de første 2 dage lavede vi stort set ingenting, andet end at slappe af og bade lidt i poolen hvor vi boede.

Efter et par dage med total afslapning kørte vi videre nordpå....dog ikke så langt!! Vi kørte til en MEGET lille by, som hedder Daimtree Village. Selvom byen er lille, havde de dog en campingplads. Vi havde nemlig lånt et telt samt lidt andre ting af Marius og Rachel, så vi også kunne campere, hvis vi fik lyst.

Som det ses, er det ikke højsæson for camping i øjeblikket.....måske fordi det er for varmt og det faktisk er regntid i øjeblikket. Vil dog sige, at vi har været rigtig heldig med vejret og har ikke oplevet meget regnvejr.

Grunden til at vi tog til Daimtree Village var, at byens største attraktion er en bådtur på floden, hvor det er muligt at se krokodiller.

Når man køber sådan en tur, gælder den i 7 dage lige så mange gange man har lyst. Vi startede derfor med at tage en tur om eftermiddagen.

Der var ikke mange kunder på denne tur.....faktisk kun os! Og vi så ingen krokodiller, men havde alligvel en rigtig god tur, da vi fik en masse spændende information om både krokodiller og andre dyr i området.

Her laver Bo aftensmad......med udsigt over floden smiley

Næste morgen tænkte vi, at vi hellere måtte tage en tur til på floden. Da det også var en rigtig smuk tur. Men ak og ve.....heller ikke denne gang så vi nogen krokodiller.

Så vi drog videre nordpå, mod en by der hedder Cape Tribulation. Turen startede med en tur på denne færge, da vi skulle over en flod. Resten af vejen var gennem den flottste regnskov....virkelig en flot tur.

Nu har vi efterhånden set en del af de der skilte der advarer om forskellige dyr. Men da vi på dette tidspunkt stadig ikke havde set nogen dyr på vores vej, blev vi noget overrasket, da der rent faktisk pludselig stod en af disse Cassowary (verdens farligste fugl....som ikke kan flyve) på vejen.

Normalt er de helt sorte med et blåt hovedet, men denne så lidt fesen ud, så tænker at det nok var en unge, som ikke er blevet til en "svane" endnu smiley

Vi fandt en meget tropisk campingplads og satsede på, at der hverken kom slanger eller edderkopper ind i vores telt smiley

Da vi havde spist frokost og slået telt op, kørte vi videre nordpå for at se lidt mere regnskov.

Men pludselig nåede vi til dette skilt og så måtte vi vende om, da vores lejede Hyundai I30 nok ikke lige er en 4-hjulstrækker.

Vi ville egentlig have redet på heste om eftermiddagen, men det var simpelthen for varmt, så vi måtte vente til næste morgen.

Om natten havde vi det frygteligste regn- og tordenvejr og da vi stod op regnede det stadig. Så vi håbede lidt, at vores ridetur ville blive aflyst....det blev den heldigvis ikke. For selvom det smådryppede lidt, havde vi en rigtig god tur.

Jeg har altid haft en drøm om en dag at galopere på en strand....og denne dag gik min drøm i opfyldelse. Fuldstændig fantastisk følelse smiley

Bo havde virkelig fået sin sag for, da hans hest ikke altid opførte sig som den skulle. Men han styrede den for vildt smiley

Han fik også sin hest med ud i vandet.....det gjorde jeg ikke. Men så kunne jeg jo tage et billede i stedet smiley

Efter en meget regnfuld nat valgte vi at køre tilbage til Port Douglas, hvor vi boede samme sted som sidst og der havde vi også mulighed for at få tørret teltet.

På vejen tilbage kørte vi dog lige forbi Mossman Gorge.

Skulle være et smukt sted midt i regnskoven. Ved ikke om vi efterhånden har set for mange smukke steder, men så specielt flot synes vi nu heller ikke det var. Til gengæld fik vi lidt motion, da turen var på 5 km smiley


Efter at have slappet af et par dage i Port Douglas, kørte vi mod nord igen. Denne gang kørte vi til byen Cooktown.

På vejen kom vi forbi The Black Mountains. Har aldrig set bjerge før, der består af store sten!

Vi startede med at køre op på byens udsigtspunkt

Og nød den flotte udsigt dels ud over havet, men også ind mod landet.

Bagefter kørte vi på byens museum (James Cook Museum)

Hvilket ikke var så interessant.

Bagefter fandt vi en campingplads, hvor der var en dejlig pool, så vi kunne blive kølet lidt ned.

Det blev en lidt varm nat i teltet og dagen efter besluttede vi at køre "hjem" til Rachel i Cairns og holde weekend med hende. Marius var på job på havet.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post66

Cairns & Great Barrier Reef 16. - 21. januar 2016

AustralienOprettet af Charlotte fre, februar 05, 2016 06:59:56

Det var egentlig vores plan, at vi skulle til Fiji i ca. 10 dage, når vi var i Australien. Men da vi kom til Brisbane blev vi bl.a. frarådet af min farbror's regnskabschef, som er fra Fiji, at tage derover, da der p.t. er regn- og orkansæson. Så vi droppede det og er så blevet i Australien i alle 7 uger i stedet.

Vi ankom midt på eftermiddagen til Cairns, hvor vi skulle starte med at besøge en ven (Marius) fra Danmark og hans New Zealandske kæreste (Rachel).


Marius havde brugt dagen på at fiske, så til aftensmad fik vi dagens fangst.....hvilken fisk ved jeg ikke, men jeg ved at den smagte helt fantastisk.

Her sidder vi på deres terrasse. De bor i et lille træhus på Machans Beach helt ned til vandet....med den mest fantastiske udsigt!


Dagen efter var det søndag og både Marius og Rachel havde fri fra arbejde. For et år siden havde de købt en båd, som Marius havde gået og gjort i stand....faktisk var den kun lige blevet klar til brug, da vi kom. Så selvfølgelig skulle vi da bruge noget af søndagen på at sejle smiley

Her er vi på vej ud til det store hav, hvor vi sejlede mod øen Fitzroy, som er en af de mange små øer der ligger i nærheden af Cairns.

Rachel tjekker lige kortet over øen ud inden vi fortsætter hen på stranden, hvor vi vil snorkle fra.

Og her ligger båden......det er den med den orange fartstribe!! Ja, den ser ikke så stor ud ved siden af de andre både, men der var fin plads til os alle 4 smiley

Vi havde en rigtig god snorkeltur. Her ses Marius. Han er erhvervsdykker, så I hans fritid elsker han at fridykke i stedet.

Vi gik også en lille tur på øen og så også denne flotte strand.


Det er faktisk lidt hårdt at komme herop til Cairns og omegn, for det er rigtig svært at finde steder hvor man kan bade. P.t. er det nemlig sæson for brandmænd og de er ikke helt ufarlige. Faktisk dør der en del om året, af at blive brændt af disse. Så det anbefales, at man har en heldragt på, hvis man vil bade og snorkle.

Derudover er det også området for saltvandskrokodiller, og sådan en fætter har vi ikke lyst til at møde i vandet. Det er dog ikke så tit at de kommer på strandene.

Dagen efter tog vi ind til Cairns by for at finde en liveaboard (båd som man dykker fra) til Great Barrier Reef. Vi havde egentlig håbet på noget last minute.....men det var ikke muligt. Den eneste måde vi kunne få det billigere på var, at vi arbejdede på båden samtidig med at vi skulle dykke....d.v.s. rede senge, gøre rent og hjælpe til i køkkenet. Men det gad vi altså ikke smiley Så vi måtte til lommerne og betale hvad det kostede for sådan en tur (kr. 7.500 for 3 dage og 2 nætter + 12 dyk). Og set i bakspejlet var det faktisk ikke så dyrt.

Da det ikke er højsæson her i øjeblikket, var der ingen problemer med at komme på en båd allerede dagen efter og især Bo glædede sig rigtig meget til at komme ud og dykke igen. Han havde nemlig ikke dykket siden Galapagos.

Nu da vi var i Cairns gik vi også lige en tur i byen og se lige en flot pool de har.....helt ned til havneområdet og så helt gratis. Ja, det er faktisk muligt at finde noget her i Australien som ikke koster noget smiley


Så er vi klar til 3 dage på Great Barrier Reef. Her er Bo på vej ind på den båd der skal sejle os ud til revene og hvor liveaboarden ligger.

Og her sidder han sammen med Oliver på båden på vej derud.....en ung gut fra Holbæk, som i øjeblikket studerer i Melbourne, men havde taget fri fra studierne, for at dykke på Great Barrier Reef. Faktisk var der yderligere 2 dansker på liveaboarden....en ung gut (Jakob) fra Fyn og en divemaster Daniel. Så der blev talt en del dansk.
Her er båden vi boede og dykkede fra i 3 dage.


Den første dag havde vi 4 dyk, den anden 5 og den tredie 3 dyk, alle af ca. 50 minutters varighed. Så man må sige, at vi fik styret vores lyst med at dykke. Faktisk var det lige i overkanten, da vi var meget trætte og lidt rundtosset de efterfølgende dage. Men det er nok fordi vi er ved at være gamle smiley

Inden hvert dyk var der briefing. D.v.s. vi blev informeret om revet vi skulle dykke på, så vi kunne finde rundt og især vide, hvad vi skulle kigge efter. Normalt når vi dykker i udlandet bruger vi en divemaster. D.v.s. en form for guide. Men her fravalgte vi dette, da det dels kostede ekstra og så er det bare dejligt at dykke i ro og fred og tage sig tid til at fotografere og selv bestemme hvad man vil se.

Det gik også rigtig godt......de fleste gange!!!! Vi farede kun vild en gang og det var faktisk min skyld. Bo havde nemlig helt styr på hvor vi var, men da det er lidt svært at diskutere under vandet, fulgte han bare med mig smiley Jeg måtte så erkende, da vi kom op og så at båden var lidt langt væk, at jeg ikke havde ret. Så vi måtte lige rygsvømme et par hundrede meter tilbage til båden smiley

Liveaboarden har plads til 46 dykkere, så vi var glade for, at det var lavsæson og vi kun var ca. halvdelen. Selvom det stadig kunne give lidt kaos, når alle skulle i vandet.


Great Barrier Reef har længe stået på vores Bucket list, så det var jo lidt af en drøm endelig at være der. Og vi blev bestemt ikke skuffet. Man har jo i flere år sagt, at revet dør mere og mere for hvert år og der var der også en del døde koraler, men det er stadigvæk et meget flot rev. Ja vi har jo kun set en brøkdel af revet, da det jo er 1.200 km langt.


Her lidt billeder fra vores dyk

Skildpadder så vi en del af.

Og det samme var det med rokker og hajer

Den sidste dag så vi også disse 2 cuttlefish, som skifter farve, så de passer ind hvor de er. Det sjove her er, at den ene er sort og den anden lys.

Vi sluttede lige sidste dyk af med et selfie.....




  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post65

Brisbane og omegn 9. - 16. januar 2016

AustralienOprettet af Charlotte ons, januar 27, 2016 11:34:51

Inden Sabine og Aura kom til Australien, havde vi selvfølgelig spurgt dem, hvad de kunne tænke sig at opleve. De havde dog ikke så mange ønsker, andet end at være sammen med os.

Sabine havde dog et enkelt ønske og det var, at hun rigtig gerne ville prøve, at dykke på Great Barrier Reef.

Vi fandt derfor et sted og en båd, hvor vi kunne komme ud på revet og kørte derfor yderligere lidt nordpå til en by der hedder Agnes Water. Byen ligger ved en lille tange og det var faktisk her, at de første englændere ankom til Australien. Byen hedder Town of 1770 (det år de ankom) smiley

Her er cruise-skibet vi kunne komme ud på revet med. Den sejlede til øen Lady Musgrave, som ligger i det sydlige Great Barrier Reef.

Bo og Aura blev hjemme ved poolen og øvede i at svømme. Så Sabine og jeg tog på tøsetur. Vi blev dog lidt bekymret, da vi satte os på båden og så, hvor mange brækposer der var ved hver plads...både i lommerne og i mellem sæderne. Det blev dog ikke så slemt og ingen af os fik søsyge.

Her ses øen, som vi dog ikke kom ind på. Selskabet havde nemlig en ponton i langunen, hvor de havde det hele...også dykkerudstyr smiley

Vi havde 2 dyk ved Lady Musgrave. Det første var lidt væk fra øen ved en væg, hvor der skulle være Djævlerokke......desværre så vi ikke nogen. I stedet så vi en masse flotte fisk og koraler.

Her er Sabine lige kommet op efter første dyk. Andet dyk var inde i selve lagunen.

Efter dykkene og frokost fik vi også lige tid til at snorkle lidt.

Her så vi bl.a. denne lille fætter.

På turen tilbage fik børnene udleveret et certifikat på, at de havde snorklet på Great Barrier Reef.....så selvfølgelig skulle min lille datter da også have sådan et smiley

Og da vi kom tilbage sad Bo og Aura og ventede på os. De havde også haft en super dejlig dag, hvor Aura rigtig havde fået mod på at svømme.

Så næste morgen måtte vi alle i poolen efter morgenmaden og se, hvor dygtig Aura var blevet. Bagefter gik turen mod Brisbane igen, hvor vi boede hos min farbror de efterfølgende 5 dage.

Og her var det det rene slaraffenland, da han har en super lækker pool, som vi alle flittigt fik brugt.

Dagen efter tog vi ind til Brisbane, for lige at se selve byen

Og selvfølgelig startede "vi" med at kigge på byggerier smiley

Vi så kun selve city og synes at de havde en flot by.

Bl.a. var vi nede og gå ved South Bank, hvor der var lavet et kæmpe område med legepladser, forskellige slags pools (helt gratis) og et lille stykke regnskov...meget imponerende.

Der er rigtig meget at lave omkring Brisbane og vi valgte dagen efter at tage til Sea World og det fortrød vi bestemt ikke. Helt perfekt for os alle og selv Aura fik en masse ud af det.

Vi startede faktisk med at se et Dora-show

Og se lige, hvor betaget Aura var.

Derudover var der en masse forlystelser Aura kunne prøve

Vi prøvede også vandrutsjebanen sammen.....men det var vist lidt for vildt for Aura.

Nu var det jo Sea World vi var kommet til, så selvfølgelig så vi også deres flotte delfinshow.

Virkelig et flot show.

Og det bedste af det hele var, at da vi kom hjem fik vi hotdogs og Carlsberg til aftensmad smiley

Vi havde nogle rigtig skønne dage i Brisbane og Aura sluttede af med, at ligge på ryggen i poolen.....ja, hun nåede lagt med det at være i vandet.


Den 15. januar vinkede vi farvel til Sabine og Aura i lufthavnen og de tog hjem til Danmark igen. Det var ikke lige så hårdt at sige farvel denne gang, da vi jo allerede skal se dem om et par måneder igen, når vi selv kommer hjem til Danmark.


Dagen efter fløj vi selv 1600 km nord for Brisbane til Cairns.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post64

Brisbane og omegn 1. - 8. januar 2016

AustralienOprettet af Charlotte tir, januar 26, 2016 13:43:21

Efter nogle fantastiske dage i Sydney gik turen nu videre til Brisbane med fly.

Vi havde booket et farm-stay via Airbnb et par hundrede km nord for Brisbane og havde derfor lejet en bil, så vi kunne komme nemt rundt.

Det viste sig at være en lille "bondegård" hvor de havde en masse jord, hvor det meste var "bush"!!! De havde dog også høns og heste.


Den første dag var Aura med til at fodre hønsene og som tak for hjælpen, fik hun sit eget æg.

Til deres jord havde de også en sø, som vi selvfølgelig også måtte op og se

De havde faktisk og koala'er på grunden, men dem så vi ikke.

Efter at have udforsket "bondegården" tog vi til Hervey Bay Beach, hvor der lå et par strandløver smiley


Da vi ikke havde fået dyr nok, valgte vi at tage til Australia Zoo dagen efter!!! Australia Zoo har mange forskellige dyr, men de har flest krokodiller.....da det var Steve Erwin der lavede dette Zoo. Det bliver dog stadig drevet videre af hans kone og børn.

Ja, de havde også store skildpadder....denne var dog ikke levende smiley

Også havde de rigtig mange koala'er......de er bare ikke til at stå for.


Her havde Sabine og Aura mulighed for at røre en rigtig baby-krokodille, men det var kun Sabine der turde smiley

Ved middagstid var det tid til det store krokodilleshow. Et meget flot show, som man kun kan blive lidt facsineret af, da krokodiller jo ikke lige er til at træne.

Og ja, de havde selvfølgelig også kænguruer smiley

Aura sluttede dagen af med en ridetur i dette fantastiske zoo.

Efter vores sidste nat på "bondegården" var det blevet den 4. januar og det betød, at min farbror Max, som bor i Brisbane havde rund fødselsdag (60 år).

Han flyttede til Australien for 35 år siden og har boet flere forskellig steder, men har boet de sidste 15 år i Brisbane. For snart 30 år siden kom han uanmeldt til vores lejlighed i Vanløse, og siden den dag, har Bo og jeg haft en aftale om, at en dag ville vi gøre det samme som ham.....og nu var der en rigtig god anledning.

Vi kørte derfor mod Brisbane og håbede at der ville være nogen hjemme......det var der heldigvis.

Og selvom han godt vidste, at vi var i Australien, blev han alligevel overrasket.

Faktisk var han på arbejde, men hans kone Vanessa sendte en MMS med os på billedet hvor vi sad og drak kaffe i deres køkken....og så kom han hjem smiley

Vi havde egentlig lejet en lejlighed i Bargara (ca. 400 km nord for Brisbane), men da vi blev tilbudt at blive og overnatte og få biksemad til aftensmad, takkede vi ja tak. Ja, det var fødselsdagsbarnet der havde bestilt menuen smiley

Dagen efter kørte vi nordpå, men lovede at komme tilbage til Brisbane.

Her er huset/lejligheden vi havde lejet i Bagara, som ligger i nærheden af noget der hedder Bundaberg.

Og dette er fra 1. salen. Virkelig et lækkert sted, hvor vi kun havde 200 meter til stranden.

Som vi brugte flittigt. Der blev både bygget sandslotte og gjort et forsøg på, at få Aura i vandet. Hvilket lykkedes den sidste dag smiley

Den ene af dagene tog vi til Fraser Island, som er verdens største sandø og en af Australiens største turistattraktioner.....så den måtte vi da lige se.

Her er færgen vi sejlede med. Man kan kun køre med 4-hjulstrækkere på øen og selvom det var en 4-hjulstrækker vi havde lejet, var den vist ikke helt egnet til at køre på denne ø.

Vi havde derfor booket os ind på en tur, hvor vi kørte rundt i denne buslignende ting.

Vi startede med at køre ind i regnskoven og gik en tur der, hvor vi bl.a. så denne creek (Wanggoolba). Vandet var helt klart....meget flot.

Bagefter kørte vi til Lake McKenzie, hvor vi havde en god time til at bade i. Super dejligt, at bade i ferskvand

Og da solen endelig kom frem, var der også utroligt smukt.

Efter frokost var det tid til at køre en lang tur på stranden Seventy-Five Mile Beach.....tror vi kørte omkring 40 km frem og tilbage. Stranden bliver også kaldt øens hovedvej og ja, der bliver virkelig kørt stærkt der.

Strand så langt øjet rakte

Og så så vi det berømte skibsvrag Maheno, som har ligget på stranden siden 1935.

Og så må jeg lige slutte af med et par skilte........elsker jo skilte, som vi ikke har i Danmark. Og disse 2 ser vi bestemt ikke nogen steder i Danmark smiley



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post63

Sydney 26. december 2015 - 1. januar 2016

AustralienOprettet af Charlotte lør, januar 23, 2016 05:16:15

Vi ankom til Sydney 2. juledag sidst på eftermiddagen, hvorefter vi tog en taxa ud til bydelen Coogee Beach, hvor vi havde lejet en lejlighed. Efter at have handlet lidt ind gik vi tidlig i seng, så vi kunne være friske til dagen efter, da Sabine og Aura skulle lande tidligt.

Deres fly landede til tiden og det var super dejligt at se dem begge igen smiley


Første dag gik med at lege med Aura

og gå en tur på stranden. Da vejret ikke var super godt, var der ikke mange mennesker på stranden.

Selvom vejret ikke var super godt den efterfølgende dag, valgte vi at tage bussen ind til Sydney Habour. Det tog faktisk kun 30 minutter, så det kunne ikke betale sig at tage en taxa.

Vi valgte at gå hen og se operahuset først. Det var vildt mærkeligt pludselig at stå foran en bygning, man har set så mange billeder af. Absolut et flot bygningsværk.

Bagefter gik vi rundt i nogle af deres flotte parker og håbede på, at vejret ville blive bedre.


Da vi kom til Hyde Park, viste solen sig fra sin gode side og det blev tid til kaffe og pandekager. Resten af dagen gik med at kigge på butikker og få lidt frokost.

Her lyttes der til musik på gågaden.

Om aftenen fik vi besøg af Iswarya, som vi mødte første gang på (King of the Sea)....det skib vi sejlede rundt med på Galapagos. Hun bor normalt i New York, men har midlertidig bosat sig i Sydney.

Dagen efter tog vi igen til city, da vi havde lovet Aura at vi skulle prøve at sejle. Så vi startede med at købe billetter til en sejltur rundt i havnen.

Her ses operahuset fra båden.

Og Habour Bridge.

Vi startede med at sejle til Manly Beach. En sejltur på 40 minutter. Egentlig var det en fejl at vi sejlede derud, da vi troede at Sea Life, som vi havde billetter til, lå der. Men det gjorde nu ikke så meget, for det var en flot tur....med masser af vind i håret.

Men det var en flot og hyggelig bydel, hvor vi også fik lid frokost.


Her ses Sydney fra vandet


Da vi kom tilbage fandt vi Sea Life, som vi var inde og se.

Det var rigtig flot og Aura var meget betaget af, at se både fisk og hajer.


Bagefter gik vi en tur rundt i havneområdet, hvor Bo og Sabine også fik studeret hvordan der bygges i Sydney smiley


Vi sluttede dagen af, med en tur henover Harbour Bridge.

Vi valgte bare at gå den almindelige vej, men det er også muligt at komme lidt højere op....men nok ikke muligt med en klapvogn smiley


Dagen efter ville vi have gået fra Coogee Beach til Bondi Beach, men det var simpelthen så varmt, at det ville have været uudholdeligt. Så vi gik på stranden i stedet.

Den idé var der også en del andre der havde fået smiley

Igen dagen efter gik vi på stranden, men da det også var nytårsaften, fik vi også handlet ind til noget lækkert mad.

T-bone steak og bagte kartofler.

Her er der lige pause efter maden.


Vi startede med at gå ned på den lokale strand Coogee Beach kl. 21.00, da der skulle være noget meget flot fyrværkeri

og det var så sandelig flot.

Aura nåede dog at falde i søvn inden og sov faktisk til dagen efter.


Da vi havde set fyrværkeriet, tog vi ind til havnen, for at se det store fyrværkeri. Vi kom ca. 45 minutter før midnat og synes at vi fik nogle fine pladser, da vi kunne se Harbour Bridge.

Her ventes der sammen med alle de andre.

Og her går det løs. Det var super flot og vi var rigtig glade for at have set det. Det varede ca. 15 minutter, så vi var da glade for, at vi ikke havde stået hele dagen og ventet, som rigtig mange andre havde gjort.

Den 1. januar var det tid til at tage videre, vi skulle nemlig til Brisbane, hvor vi havde booket et farm-stay nord for Brisbane.

Her sidder vi foran det hus vi havde boet i og venter på den bestilte taxa.

Og her er vi ankommet til lufthavnen.



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post62

Uge 4 – Sydøen 20. – 26. december 2015

New ZealandOprettet af Charlotte lør, december 26, 2015 09:19:03

Jeg blev vækket med kaffe på sengen……..for det var nemlig min fødselsdag……..47 år. Og d.v.s. at det var 7 år siden vi tog til Thailand med vores piger og bl.a. fejerede min runde dag. Det var også på denne tur, at vi blev rigtig glade for at opleve nye lande. Faktisk har vi efter denne rejse, været i 50 forskellige lande. Alene på denne her tur, når vi op på 20 lande og siden 2008 har vi været i 42 forskellige lande!! Helt vildt at tænke tilbage på.

Da vi mødte med vores døtre i Colombia (i juli måned) havde de bl.a. et fødselsdagskort med fra vores tidligere naboer på Madumvej. Og nu var dagen så kommet, hvor det måtte åbnes.

Og se lige hvad der lå i……..et dansk flag og en dejlig fødselsdagshilsen. Det er faktisk ubeskrivelig, hvor dejligt det er, at have et dansk flag på morgenbordet på sin fødselsdag, når man ikke har været hjemme i Danmark i mere end 8 måneder. Bo havde købt en dykkercomputer til mig, da jeg nu har ødelagt 2 på de få år jeg har dykket. Så nu håber jeg at jeg kan passe bedre på den nye jeg har fået.

Vejret her på New Zealand har været ok……men det har ikke været sol fra en skyfrihimmel andet end få dage. Men på denne dag skinnede den hele dagen smiley

Vi valgte derfor at køre fra Christchurch til noget der hedder Hamner Spring, hvor der skulle være termiske bade og hot pools.

Og da vejret var super skønt, kunne det ikke være en bedre dag, at gå rundt i de forskellige pools og sidde og slappe af og nyde solen og den fantastiske udsigt over bjergene.

For første gang på vores tur rundt i New Zealand, valgte vi at få en øl til vores frokost, i anledning af dagen og tænkt, da vi kører ud af byen var der spritkontrol. Heldigvis var den fordampet efter flere timers badning og de fandt ingen alkohol i puste testen. Men det er da lidt pudsigt, at det lige skulle være samme dag smiley

Bagefter kørte vi til byen Kaikoura, som er kendt som hvalbyen. Et af vores highlights på New Zealand har nemlig været, at se hvaler i Kaikoura.

Her sidder jeg og laver salat til fødselsdagsmiddagen i det skønneste vejr, som også bestod af lækre bøffer….dog ikke lige så gode som i Argentina.

Vi havde ikke booket os ind på en hvaltur, men vi var heldige at få de sidste 2 pladser dagen efter, på en af deres ture.

Se lige mit navn på billetten…..Charlotti Svindsin smiley

Turen varede 3 timer i alt og kostede mere end vi har givet for flybilletter fra Christchurch til Auckland!!! Men det var alle pengene værd. Og faktisk lover firmaet, at hvis man ikke ser hvaler, får man 80% tilbage igen.

Her er båden, som er specielt lavet til at se hvaler fra.

Efter at have sejlet i kort tid, stoppede vi og kaptajnen var ud og lytte efter hvaler.

Der sidder dog også nogle spottere oppe på taget af båden og det var faktisk dem, der så den første hval vi så.

Tror vi så den i 5 minutters tid i overfladen, inden den igen dykkede ned.

Det ser bare godt ud, når halen lige kommer op.

Bagefter så vi lige tre delfiner, der legede i vandet…..ja, det var bonus.

Inden vi skulle tilbage til land igen, fandt spotterne lige en mere, som vi også fik nydt synet af.

Den lavede faktisk et helt andet dyk, da den gik ned. Igen super flot og vi var rigtig glade for oplevelsen.

Efter lidt frokost kørte vi lidt videre op af kysten og kom forbi dette skilt. Ja, der er rigtig mange sæler på denne strækning.

Dagen efter var det noget rigtig møjvejr, og vi så ingen ting. Vi brugte faktisk bare dagen på at køre tilbage til Christchurch og ligge os ind på en campingplads, hvor jeg fik opdateret rejsebloggen for uge 3. Faktisk sad jeg udenfor under et halvtag i 10 grader, da nettet ikke virkede indenfor. Det var en kold fornøjelse, især når vi nåede op på 35 grader dagen før.

Heldigvis regnede det ikke dagen efter og vi kørte ind til Christchurch centrum. Christchurch er blevet en meget speciel by, da byen blev ramt af 2 store jordskælv i slutningen af 2010 og starten af 2011. Det var så store skælv, at hele centrum, stort set blev lagt ned. Vi havde hørt og læst os til, at det var en lidt halv kedelig by, men vi havde faktisk en rigtig hyggelig dag og synes at de var godt på vej, til at gøre den hyggelig igen.

Bl.a. har de nogle sporvogne i centrum, man kan køre rundt i.

Vi startede med at gå ind på et forholdsvis nyt museum Quake City

Som handlede om jordskælvene. Super spændende og absolut et besøg værd.

Bagefter gik vi en tur i deres ”shopping-center”…..det er dog ikke bygget færdigt, så p.t. er det udendørs og butikkerne har så hver en container.

Tror ikke jeg har været i en by med så mange parkeringspladser. Alle de steder hvor der var en tom byggegrund, var der parkeringsplads.
Ja, man er ikke i tvivl om, at det er et stort genopbygningsarbejde de er i gang med. Især når man tænker på, at det nu er 5 år siden, at de blev ramt af jordskælv.

Vi kom også forbi katedralen, hvor vi mødte en lokal som fortalte, at samme aften skulle det besluttes, om den skulle genopbygges. Det regnede de dog med.

Ja, der er også hyggelig steder, hvor man ikke kan se byggepladser i byen.

Så kommer vi ind i et supermarked og hvad ser vi. Vores kongehus på forsiden af de kulørte blade her i New Zealand smiley

Vores sidste nat i bilen, blev på en campingplads i Christchurch.

Næsten morgen den 24. december, skulle vi så pakke og gøre klar til at aflevere bilen.

Det var også dagen, hvor Bo åbnede den sidste låge i vores julekalender…….ja, lidt jul har vi haft i bilen.

Efter at have afleveret bilen og fundet det motel vi skulle overnatte på, fik vi handlet lidt vin og bestilt noget ”julemad” til om aftenen. Det blev til lammesteg og kartofler……virkelig lækkert, når man nu ikke kunne få flæskesteg og rødkål.

Da vi havde spist, var det tid til at åbne vores eneste julegave……..fra vores tidligere naboer på Madumvej. Det var 2 små flasker snaps og 2 sanghæfter med julens sange……vi siger tusind tak og prøver om vi snart kan finde nogle sild smiley

Dagens efter fløj vi til Auckland¨

Og havde den smukkeste flyvning over New Zealand.
Vores sidste nat i Auckland, var på et motel i nærheden af lufthavnen, hvor vi ventede på at flyve til Australien, hvor nye eventyr venter…….og hvor vores store datter og barnebarn kommer smiley



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post61

Uge 3 Sydlige af Sydøen – 13. – 19. december 2015

New ZealandOprettet af Charlotte tir, december 22, 2015 05:45:55

Efter en ventetid på 27 timer fik vi endelig en ny bil og skyndte os at køre et par timer, så vi var i nærheden af gletsjerne den efterfølgende morgen.

Det havde regnet hele lørdagen mens vi ventede på en ny bil, så vi følte egentlig ikke at vi spildte vores tid, da man alligevel ikke kunne lave så meget. Men da vi stod op søndag morgen regnede det stadig

Men så er var det godt, at vi var et sted, hvor vi havde mulighed for at lave morgenmad under et halvtag smiley

Det betød dog også, at noget af vejen op til Franz Josef gletsjeren var lukket.

Vi var så heldige, at vi mødte nogle tyskere på parkeringspladsen, som netop havde været deroppe og de fortalte, at det sidste stykke af stien var lukket, hvilket betød, at man ikke kunne se gletsjeren. Og så var der jo ingen grund til at gå ud i regnvejret.

Vi fortsatte derfor lidt sydover og kørte til Fox gletsjeren i stedet……som ikke var lukket af.

Her er vi på vej op.

Og her er vi kommet til udsigtspunktet, hvor man kan se Fox gletsjeren i baggrunden. Det regnede heldigvis ikke, da vi gik der op….men vi nåede kun lige tilbage til bilen, så begyndte det at styrte ned igen.

Vi havde besluttet at køre til Wanaka, som er en hyggelig lille by, hvor man om sommeren kan lave en masse aktiviteter og om vinteren står man på ski.

På vejen dertil kørte vi gennem Haast passet, som var en super smuk tur, hvor vi stoppede et par gange for at se vandfald m.v.

Her er vi ved The Blue Pools

Og dette er bare lidt udsigt undervejs.

Inden vi kom til Wanaka stoppede vi ved søen af samme navn og fik lidt frokost

Og mens jeg nyder udsigten laver Bo gymnastik for mig smiley

Turen til Wanaka, var bare så smuk. Her ses søen Hawea

Og det samme her.

Dagen efter kørte vi ud til en nærliggende gletsjer Rob Roy. Turen derud var på grusvej………30 km og jævnligt måtte vi køre meget langsomt, da vi skulle passere små vandløb som dette.

Det var en vandretur på små 3 timer, hvor vi først startede med at gå gennem skov.

Da vi skulle passere denne ”lille” sten stod der inden, at de næste 50 meter måtte man ikke stoppe op smiley Tror vist ikke at man kunne nå at flytte sig, hvis den faldt ned i hovedet på en.

Undervejs opad kom vi forbi nogle meget smukke steder.

Så er vi kommet op til gletsjeren og det er blevet tid til lidt frokost, mens vi nyder udsigten.

Lige som vi skulle til at gå ned igen, kommer der lige et kæmpe isfald……..så smukt og fascinerende at se på.

Bagefter gik turen mod Queenstown og her fik jeg lov til at køre. Ja, det er jo ingen hemmelighed, at det kan være lidt svært at få rettet fra en mand. Men da jeg jo også er rigtig glad for at køre bil, synes jeg at det var min tur. Bo synes at det var meget kedeligt at sidde ved siden af og vi havde dårligt kørt i 10 minutter før han demonstrativt havde taget alle mulige mærkelige billeder

……inkl. hans fødder……men han fik ikke rattet igen!!

Vi startede med at køre til Queenstowns havn, hvor man bl.a. kunne sejle med Jetboat. Byen Queenstown er primært kendt for deres mange adrealin-kick ting, såsom Jetboat, Bungy-jump o.s.v. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg skulle prøve et Bungy-jump, men da jeg havde en smule ondt i ryggen, turde jeg ikke. Desuden har vi vist også lavet rigeligt med aktion-ting i Sydamerika.

Så næste morgen ville vi køre op til The Remarkables Ski Areas Lodge, da det efter sigende skulle være en meget smuk tur og en super flot udsigt

Men men…..sådan skulle det ikke være. Vejen derop var lukket og ville først blive åbnet en halv time efter og kun i en halv time, så denne plan blev hurtigt droppet.

Vi fik dog lige taget dette foto af Queenstown inden vi måtte køre ned igen.

Så gik turen mod Fiordland og her skulle der også være en helt fantastisk natur…….

……bare ikke når det er dårligt vejr smiley Det var bare ikke vores dag, så i stedet for at køre mere, fandt vi et sted at sove for natten……selv om klokken kun var 3 om eftermiddagen.

Efter et par timer klarede det dog op og se lige hvilken udsigt vi så havde

Dette fejrede vi med en lille gåtur ind i skoven, som lå lige ved siden af.

Tror aldrig jeg har gået i en skov med så meget mos alle vegne. Man skulle i hvert fald ikke være bange for at løbe tør for mos til juledekorationen smiley

Næste morgen stod vi meget tidligt op……faktisk kl. 6. Normalt sover vi til kl. 8 og nogen gange længere. Men i dag ville vi køre til Milford Sound, som er rigtig turistet og ikke uden grund. Så vi satsede på, at hvis vi kom nogenlunde tidligt, kunne vi slippe for de fleste turister……og det var en god plan. Desuden var det en super flot morgen, med næsten ingen skyer og så solskin.

Med sådan en udsigt er man glad for at vi ventede med at køre, til dagen efter, i stedet for at køre i total tåge.

Og se lige hvilket syn vi blev mødt med, da vi kom til Milford Sound.

Da Mildford Sound absolut også skal ses fra båd, fik vi købt nogle billetter til en bådtur kl. 9.00.

Ja, det var en smuk tur.

Men også s….. kold. Vi havde både støvler, huer og vanter på og havde lidt ondt af dem der kom i shorts og flip flops smiley

Undervejs så vi også en hel sælkoloni

Og vi kom også meget tæt på et af de mange vandfald der var undervejs.

Da vi kun havde sejlet, trængte vi til at få rørt benene og stoppede undervejs gennem fiordland og gik en tur til Key Summit.

På toppen stod dette toilet, som var spændt godt fast i tilfælde af stormvejr. Det var nu rart at vide, at man ikke ville blive blæst omkuld, mens man var derinde smiley På toppen havde vi udsigt til søen Marian.

Absolut en flot tur og endnu en super flot udsigt.

Milford Sound ligger på østkysten i den sydlige ende og da vi også gerne ville se vestkysten, begyndte vi at køre mod vestkysten. Vi nåede dog ikke helt over på den anden side samme dag og tog en overnatning undervejs. Vores mål var byen Dunedin, som er en rimelig stor by.

Inden vi kom til byen, stoppede vi ved Tunnel Beach

Meget speciel.

Man kunne også gå gennem en menneskabt tunnel til en lille strand.

Her ses stranden, som også havde nogle små huler.

Ja, det kan være meget grænseoverskridende at komme for tæt på kanten smiley

Det er bare et af de skilte jeg elsker og som man ikke ser hjemme. Vi er her på vej ud på halvøen Otago Penisula, som ligger lige ved byen Dunedin.

Vi startede med at køre til spidsen, hvor der var et Albatros Center, hvor de viste nogle film og havde noget info om disse fugle. Man kunne også få en guidet tur i deres reservat, men dette fravalgte vi, da det kostede 500 kr. for os begge…….og efterfølgende fandt vi ud af, at det var godt vi ikke brugte penge på det.

I stedet kørte vi til noget der hedder Sandymount…også på halvøen. Og her var der også grusvej og spændende træer.

Der var bare SÅÅÅÅ smukt

Og så var der får alle vegne, men det er der for øvrigt alle steder på New Zealand. Når man kører er der får og en gang i mellem køer på alle markerne langs landevejene. Har aldrig i mit liv set så mange får.

Bagefter kørte vi ned til denne strand som hedder Sandfly Bay. Klokken var nemlig blevet tæt på 6 om aftenen og så skulle det være muligt at se pingviner…….men så heldige var vi ikke, selvom vi sad helt stille meget længe, der hvor pingvinerne skulle komme frem.

Vi blev på halvøen og næste morgen startede vi med at køre til Baldwin Street i Dunedin.

Det specielle ved denne gade er, at den ifølge Guinness Book of World Records, er den stejleste gade i en by. Vi synes dog, at vi havde set gader der var stejlere end denne, men hvis Guinness siger det, er det vel rigtigt smiley

Så er det blevet kaffetid…..

Vi havde hørt at der også var et andet godt sted at se pingviner og der faktisk næsten var garanti……vi var dog lidt skeptiske efter gårsdagens fiasko i Sandfly Bay. Men glade kørte vi til Katiki Point Lighthouse,

hvor der skulle være et lidt ”hemmeligt” reservat for pingviner. Når jeg skriver hemmeligt, er det fordi, at der ikke er nogen skilte til det fra hovedvejen, hvilket der ellers er på alt af bare en smule interesse her på New Zealand.

Vi startede med at sidde et kvarters tid i dette hus, som er et gemmested der er lavet, så chancerne for at se pingviner er større. Da vi ikke så nogen komme frem, besluttede vi bare at gå en lille tur i området i stedet for.

Men se så lige her hvad vi fandt……helt uden at gemme os smiley

Ja, vi så også et par. Man kan godt sige, at vi følte os ret heldige.

Da vi endelig havde fundet The Yellow-eyed Pinguins, måtte vi jo lige studere dem lidt nærmere uden at komme for tæt på.

Og for at det ikke skal være løgn, så var der også en masse albatrosser, som vi dagen før skulle have betalt penge for at se.

På samme gåtur så vi også sæler/søløver (ja, jeg har opgivet at se forskel, især når de er våde)….faktisk var der en del.

Vi kunne næsten ikke få armene ned, men kom dog ind i bilen igen og kørte kun i få minutter, da vi kom til et af New Zealands største turistattraktioner……Moeraki Boulders

Og det er nu forståeligt nok, da det virkelig er specielt.

Ja, egentlig er det jo bare nogle sten, som kan ses på stranden, men de er meget specielle og super flotte.

Så havde vi også set rigeligt denne dag og tog en ordentlig køretur til søen Tekapo, som ligger midt inde på Sydøen.

Det specielle ved denne sø er farven, som godt kan være lidt svær at fotografere. Men den er meget blå.

Da klokken var blevet mange, kørte vi lidt uden for byen, hvor vi fandt en hyggelig lille campingplads med udsigt over en anden sø.

Og traditionen tro….fik vi igen besøg af en and.

Og så havde vi en virkelig flot udsigt mens solen gik ned.

Næste morgen kørte vi til Mt. John, hvor vi lige fik denne udsigt over søen Tekapo og resten af dalen……ja, her var virkelig også flot.

Resten af dagen gik med at køre mod Christchurch, hvor vi fandt en god campingplads, så vi var klar til at fejre fødselsdag næste morgen……..





  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post60

Uge 2 – Nordøen, Wellington & Sydøen - 6. – 12. december 2015

New ZealandOprettet af Charlotte fre, december 11, 2015 23:48:22

Vi havde hørt rigtig meget godt om Wellington og begyndte derfor at køre mod syd, så vi kunne nå at se byen inden vi skulle sejle til Sydøen.

På vejen fandt vi en meget primitiv plads og troede at vi ville være de eneste, men da vi var færdige med at spise aftensmad og vaske op, kom der ydereligere 4 andre biler…..men så gik vi også i seng smiley

Om morgenen havde vi besøg af den lokale hane, som vi havde hørt på hele morgenen.

Den var meget interesseret i de æg vi var ved at koge i gryden smiley

Da vi var færdige med at pakke sammen, begyndte det at regne. Så lysten til at se noget var ikke så stor og desuden havde vi også bare brug for en dovendag. Så den første landevejscafé vi kom forbi med wi-fi, røg vi ind på.

Og her sad vi så de næste 2½ time og fik slugt nyheder for de sidste mange dage. Efterfølgende kørte vi direkte til næste campingplads, hvor vi ankom midt på eftermiddagen.

Et super smukt sted med bjerge hele vejen rundt………og her havde vi virkelig det hele for os selv. Især når man tænker på, at det var en plads hvor der kunne være 150 telte og campere!

Vi lavede dog ikke så meget andet end at skrive rejseblog og læse.

Næste dag kørte vi til Wellington og startede med at gå på Te Papa museet. Hold da op for en oplevelse…..tror det er første gang, at jeg nogensinde har været på et museum i næsten 4 timer. Super spændende og meget flot.

De havde også en jordskælvssimulator……det var lidt sjovt at prøve.

Bagefter gik vi hen til byens Cable Car bane, som gik op til udsigtspunktet Kelburn samt et lille museum om Cable Cars smiley
Her er noget af udsigten

Vognen indvendig

Selve banen

Man skulle igennem 3 tunneller, som havde skiftende lys….meget flot.

Banen blev åbnet i 1902 og dengang kom man virkelig ud på landet….i dag er byen flyttet med op og rundt om banen.

Da vi dagen efter skulle sejle til Sydøen fra Wellington, fandt vi en campingplads i nærheden af byen, så vi ikke skulle køre så langt dagen efter.

Da vi kom frem til færgen fik vi udleveret vores bording pass……super smart i disse tider hvor vi skal passe på med alt det der papir. Vi fik nemlig udleveret 3 træbrikker, som vi så afleverede da vi kørte ombord på denne lille færge.

Da vi kom ombord fandt vi hurtigt ud af, at det var en gammel Bornholmerfærge……da alt stod både på dansk og engelsk.

Bl.a. stod denne tekst på væggen i cafeteriet hvor vi sad smiley

Her sejler vi ud fra Wellington.

Og her kommer vi forbi det første fyr.

Det kan godt være at det var flot at sejle ud af Wellington…..men det var ingenting ved siden af indsejlingen til Picton. Det tog 1 time at sejle igennem fjorden og det var super flot hele vejen.

Efter at være ankommet til Sydøen og fået tanket og handlet var kl. efterhånden blevet 6 om aftenen, men vi valgte alligevel at køre 1½ time, så vi ikke skulle køre så langt den efterfølgende dag, hvor vi havde besluttet os at køre til The French Pass.

Rigtig mange fravælger at køre til The French Pass, da det er en tur på 150 km frem og tilbage

og på sådanne veje, det meste af tiden……men det var hele køreturen værd…..hold da op det var en flot tur. Det var bare den ene wauw-oplevelse efter den anden.

Vi startede med at køre til Elaine Bay, hvor vi lige måtte ud på bådbroen og kigge. Og lige ved broen lå denne rokke og hyggede sig…..helt vildt så klart vandet er.

The French Pass er et stræde mellem Sydøen og en lille ø, som ligger i den nordlige ende af Sydøen. Det var helt vildt at se tidevandskrafterne, som kunne ses fra lang afstand.

Her var en af de flotte udsigter vi havde på turen derop. Tror aldrig at jeg har taget så mange billeder før smiley

Da vi gerne vil nå at se så meget som muligt på de 15 dage vi har bilen her på Sydøen, er det med at få kørt nogle kilometer om dagen, så efter vores tur til The French Pass kørte vi yderligere 4 timer, så vi kom til Abel Tasman National Park.

Vores tur blev dog forlænget med 1 time, da vi måtte hjælpe en ung dreng der var kørt galt i sin bil. Vi kom lige efter at han var kørt galt….og på trods af, at han var væltet rundt og bilen lå på taget, havde han kun slået sit ene knæ. Udover os var der også en lokal kvinde ved stedet, som sørgede for at ringe efter hjælp mens vi hjalp med at få ham til at falde til ro og ikke gå i chok samt få stoppet trafikken, indtil vi fik væltet bilen væk fra vejen……..ja, for her går det ikke så stærkt når man ringer efter hjælp. Politiet var der efter en halv time. Brandvæsenet efter ca. 40 minutter og ambulancen kom først efter at vi var kørt og både hans mor, svigermor og kæreste var kommet.

Abel Tasman National Park er et must-see når man er på New Zealand og vi havde valgt at køre til den nordlige del af parken, da der ikke er så mange mennesker der……og så er det den flotteste del. Og det skal jeg lige love for.

Vi boede på en campingplads i parken og jeg ved ikke rigtig hvad der lige sker med de der fugle, men her fik vi også besøg af en fugl til morgenbordet.

Inden vi startede dagens gåtur kom vi lige forbi denne lille træstub.

Vi havde valgt en gåtur på 4½ time, hvor vi gik fra campingpladsen og ud til et fyr (Separation Point). Turen var både gennem jungle og de smukkeste strande.

Vi så også et par sæler undervejs……her ligger den ene og slanger sig på en sten.

Efter at have spist noget sent frokost kørte vi til den nærmeste by og kontaktede SpaceShip (dem vi har lejet bilen af), da det virkede som om, at bilen havde mistet sin power og så brugte den helt vildt meget benzin. Vi blev derfor bedt om at køre til nærmeste værksted, som efter en lille køretur konstaterede, at den ikke fejlede noget. Vi kørte derfor videre og igen kørte vi en del timer. Noget af vejen havde vi en pige med fra Fredensborg. Hun stod og tomlede og da vi samlede hende op, fandt vi ud af, at hun var fra Danmark…..lidt sjovt og hyggeligt. Hun havde været afsted i 9 måneder og var langt fra på vej hjem. Men vi fik nogle gode fif om Japan, som vi jo snart skal til, så det var helt perfekt. Faktisk er det anden gang, at vi har nogen med der tomler, da vi også havde et ungt par fra Finland med i et par timer på Nordøen.

Vi startede den efterfølgende dag med at køre til Pancakes Rock. Grunden til dette navn……ses tydeligt her..

Et super flot område, hvor man virkelig kunne høre havets kræfter med klipperne og stenene som lå i vandet.

Her sidder nissefar i en pandekagestol…..han er i hvert fald ved at lægge nisseskæg til smiley

Bagefter kørte vi lidt mere sydover til Hokitika Gorge……..wauw siger jeg bare. Det var bare eye-candy smiley

Har aldrig set sådan en flot farve på en flod……ja, det er mig der står på broen smiley

Dagen sluttede ikke helt som vi havde regnet med, da vi troede at vi lige skulle køre 150 km og så være i nærheden af gletsjerne……men nej, der var noget galt med bilen. Pludselig blev motoren meget varm og vi turde ikke køre mere. Vi blev igen sendt på værksted

og denne gang fik vi besked på, at der var noget galt. Vi er virkelig kommet på landet her. Byens autoværksted er også benzinstation og postkontor smiley

Så vi skulle have en ny bil, som altså er 20 timer om at komme.

Så i stedet for at sove i nærheden af gletsjeren, sov vi i stedet i den ”MEGET” spændende by Hari Hari. Heldigvis var der et hotel med wi-fi, som også havde carpark, hvor vi kunne sove i bilen. Så her er vi nu og venter på den nye bil smiley
Og selvfølgelig er det blevet regnvejr, nu hvor vi skal pakke det hele sammen !!



  • Kommentarer(3)//jorden-rundt.bcss.dk/#post59

Uge 1 – Auckland & Nordøen - 29. november – 5. december 2015

New ZealandOprettet af Charlotte man, december 07, 2015 08:34:01

Da vi skal være her i New Zealand i 4 uger, har jeg valgt at dele bloggen op pr. uge i stedet for sted/område…og så prøver jeg at få lavet en opdatering en gang om ugen smiley

Vores fly fra Santiago til Auckland var forsinket med 4½ time p.g.a. problemer med navigationssystemet…..så vi var glade, da der kom et nyt fly i stedet for. Dette betød også, at i stedet for at lande kl. 5 om morgene landende vi i stedet kl. 9.30.

Efter at have efterladt vores bagage på det sted vi skulle bo (vi kunne ikke checke ind før efter kl. 14.00), gik vi ud og fandt et sted hvor vi kunne få lidt brunch.

Vi havde fået fortalt at der skulle være juleparade i byen kl. 13.00, så vi kunne lige nå inden at se Skytower først.

Vi tog selvfølgelig også en tur op på toppen, så vi kunne se udsigten over byen.

Auckland er faktisk en pæn stor by, selvom det ikke virker sådan, når man går rundt i midtbyen….faktisk var der ikke ret mange biler, som man f.eks. ser i København.

Vi måtte også lige lave sådan et billede…..selvom det er meget grænseoverskridende at gå ud på sådan en glasplade, når der er så langt ned smiley

Fik også lige et billede af Skytower om aftenen, hvor den lyser flot. Tror den er rød og grøn p.g.a. julen smiley

Bagefter fik vi set juleparade……..meget mærkeligt, når man står der i shorts og t-shirt og kigger på nisser og julemænd.

Første gang vi så dette, måtte vi lige kigge en ekstra gang. Men vi fandt hurtigt ud af, at når der var grønt for fodgængere, så var det for ALLE. D.v.s. at hvis man skulle over til det modsatte hjørne, gik man bare tværs gennem krydset…..faktisk ret smart og ikke noget vi havde set før!!

Vores 2. dag i Auckland brugte vi primært på at få styr på en tandlæge til Bo. Han havde nemlig fået en tandbyld, så i stedet for at se tiden an, valgte vi lige at få en til at kigge på det med det samme. Da hun hørte, at han havde en forsikring, mente hun helt bestemt, at han skulle have lavet en rodbehandling med det samme. Han valgte dog at prøve med en penicillin-kur i første omgang og så må vi se om det er nok. Vi krydser stadig fingre, da han kun lige er blevet færdig med penicillinen, som for øvrigt har hjulpet indtil videre.

Vi havde checket ind på et hostel, som er en del af en kæde på verdensplan…..og efter 2 dage fandt vi ud af, at det mere var en pengemaskine og ikke noget for os.

Køkkenet var som et storkøkken og resten var lidt a la plastikhotellerne hjemme. Slet ikke denne hygge som i Sydamerika og andre steder i verden. Og da vi skulle checke ud, ville vi egentlig have ladet vores baggage stå et par timer mens vi hentede den bil vi havde lejet, men det kunne ikke lade sig gøre. Jo hvis vi gik i kælderen og betalte for en boks. Det synes vi var lidt grådigt, da vi i forvejen havde betalt boksen for et værelse. Vi annullerede derfor vores reservation, som vi havde lavet dagen før, til når vi kom tilbage til Auckland den 25. december…..og måtte selvfølgelig betale 5 dollar (23,- kr.) for at annullere smiley

Vi havde fundet en bus, som kørte hele vejen ud til Spaceship, som er der vi har lejet bilen og som lå lidt uden for byen. Efter en halv times introduktion af bilen var vi kørende……jubiiii, så dejligt at være frie som fugle med egen bil.

Da vi skulle være på nordøen den første uge, valgte vi at køre nord på. Vi havde egentlig regnet med, at vi ville køre til det nordligste punkt den første dag…..men vi havde regnet forkert!!! For det tager nemlig lidt længere tid at køre på New Zealand, end man lige regner med.

Her har vi lavet vores første stop ved Cable Bay. Og ja, vi måtte lige have fødderne i vandet ved denne flotte strand.

Efter ca. 7 timers kørsel kom vi til Maitai Bay…..og det blev altså det nordligste vi kom!!!

Da vi bare havde kastet vores rygsække ind i bilen sammen med resten af vores habengut, var tiden kommet til at vi skulle have organiseret os, så vi kunne holde ud at være i bilen i 24 dage.

Heldigvis var det super godt vejr, så man kunne få pakket ordentlig ud……

Her er Bo helt færdig med at pakke ud og er ved at prøve sengen af. Faktisk bliver det den ”seng” på vores tur, som vi skal sove længst tid i. Under sengen er der plads til vores tøj og tasker.

Ved sidedøren er det muligt at have gasblusset på et påmonteret bord. Denne løsning har vi dog fravalgt at bruge, da vi ikke gider at have myg og mados ind i bilen, når det også er vores soveværelse.

Når man går ind af sidedøren har vi køleboks og køkkenting under sengen i den anden ende…..og det fungere faktisk rigtig godt. Så det eneste vi kræver for en overnatning, er minimum et toilet og selvfølgelig gerne bademulighed…..hvilket vi kun havde éen gang på de første 5 overnatninger.

På vores 2. dag besluttede vi at køre sydover igen og første stop skulle være Bay Island……som er noget af det man skal se, når man er på New Zealand. Der var også rigtig flot, men der var også rigtig mange mennesker, så vi valgte køre videre.

Da vi kom til byen Kawakawa, måtte vi lige forbi det offentlige toilet, da det er lidt specielt og et must-see når man er i området.

Det hedder Hundertwasser’s Toilets og er opkaldt efter kunstneren, som har lavet det. Han kom oprindeligt fra Østrig, men boede i New Zealand i sine sidste 30 år.

Bagefter kørte vi til Kawiti Glowworm Caves, hvor vi så lysende orme. Helt vildt som sådanne små orme næsten kan lyse en grotte op.

Vores 2. nat blev på en alm. parkeringsplads ved Tutukaka Coast, da vi havde den skønneste udsigt. Så dette måtte vi lige prøve.

Fantastisk at vågne op til dette syn og så helt gratis.

Da vi ikke helt havde besluttet hvad vi skulle se eller hvor vi skulle køre hen, blev planen bare, at køre og så se hvad der skete.

Vi havde ikke kørt ret længe, da vi kom til Whangarei vandfaldet……

….som vi selvfølgelig lige måtte se. Slet ikke samme størrelse som Iguazu, men absolut også meget flot.

Når man kører rundt her på New Zealand, kommer man ofte forbi sådan et skilt, så man kan se, hvordan brandfaren er i området. Det højeste vi har set, er moderate……så vi er helt rolige.

Det endte med at blive en lang køredag, hvor vi kom et godt stykke syd for Auckland.

Den næste dag startede vi med at gå en lille tur ved Karangahake Gorge, hvor vi kom igennem nogle gamle miner.

Bagefter kørte vi til kysten, hvor vi ville op på den gamle vulkan Mt. Maunganui.

Og det var hele gåturen værd…..super flot udsigt.

Næste overnatning blev i nærheden af byen Rotorua. Hele byen og et stort område omkring byen er termisk. Det er også her, at den eneste aktive vulkan på New Zealand er.

Vi lå ned til søen Okareka. Her var super flot….men der var også mange mennesker.

Midt i byen Rotorua ligger der en park (Kuirau Park), som vi bare måtte se. Det var fuldstændig surrealistisk at gå rundt i en helt ”almindelig” park med stier, legepladser og buske og så vide, at den faktisk ligger oven på et vulkanområde, hvor det hele syder og bobler.

Ja, man har da lige valgt at hegne det ind med et lille advarelsesskilt.

Samme dag kørte vi lidt syd for byen, hvor vi fandt Waikite Valley Thermal Pools.


Det var selvfølgelig super dejligt at ligge i disse varme pools……men det fedeste var nu at komme i bad. Det er jo ikke helt det samme, at blive vasket med vådservietter.

Faktisk var det lidt af et unikt sted vi havde fundet.

Her ses hvordan de køler det 98 grader varme vand ned, inden det løber ned i de forskellige pools til en temperatur på ca. 40 grader.

Ud over pools, var der også en lille vandresti, hvor man gik langs med den hotte flod.

Det var lidt som at være i Jurassic Park smiley

Vi sluttede vores sightseeing dag af med en gåtur på ”Craters of the Moon”

Og så havde vi vist også set rigeligt af termiske områder smiley



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post58

Santiago 25. - 27. november 2015

ChileOprettet af Charlotte lør, november 28, 2015 05:33:52

For snart et år siden besluttede vi, at vi ville afslutte vores sydamerikanske eventyr i Santiago. Hvad vi ikke vidste på dette tidspunkt var, at vi allerede havde været forbi byen 6 uger forinden smiley

Men det var faktisk dejligt at komme tilbage og se alt det vi ikke nåede sidste gang og denne gang havde vi lejet en lejlighed i stedet for at bo på hostel. Faktisk var det billigere for os at leje en lejlighed end at have et værelse på et hostel.

Her ses lidt af lejligheden, hvor vi udover et køkken/stue og badeværelse også havde 2 soveværlser….vi brugte dog kun det ene smiley

Lejligheden lå på 18. etage, så der var langt ned og op….

Der var også vaskeri i ejendommen, så for første gang i mere end 7 måneder vaskede vi selv vores tøj. Faktisk var det dejligt lige at lave sådanne nogle hverdagsting, såsom at vaske, handle, lave mad og vaske op.

Vejret var blevet en del bedre end da vi var her sidst og det bar byen virkelig præg af. Den summede af liv alle vegne.

På Plaza Armas blev der spillet skak til den store guldmedalje.

Og folk dansede salsa til musikken der blev spillet på pladsen

Vi kom også på den obligatoriske Free City Walk

Her er vores guide, som bare lignede en klovn med kasket på. Men han var nu ikke nogen klovn….faktisk var han ret god.

Vi mødtes foran den store katedral på Plaza Armas…..det er ligesom om, at bygningen ved siden af, ikke rigtig passer ind smiley

Vi fik set en del af indre by og kom bl.a. også forbi Santigo’s Wall Street.

Denne flotte skulptur kan man også se på Plaza Armas.

Vores sidste dag i Santiago brugte vi på at suge det sidste ud af Sydamerika. Vi har ikke fortrudt et sekund, at vi valgte at være her i 5 måneder…..selvom vi nu også glæder os til at se New Zealand.

Tidligere i dag stod vi på en lille bakke i byen, som hedder Santa Lucia, og nød denne udsigt over byen.

….og pludselig kom der 4 jagerfly og lavede dette flotte hjerte

Og jo, vi har tabt vores hjerter til både Mellem- og Sydamerika smiley

Inden vi tog i lufthavnen, fik vi lige sagt ordentlig farvel med en lille fadbamse på Plaza Armas

Hvad vi ikke vidste på dette tidspunkt var, at vores fly ville blive forsinket. Lige nu sidder vi i VIP lounge og venter på ny information og indtil videre, er vi i hvert fald 4 timer forsinket…..også kan man jo lige så godt bruge tiden på at opdatere rejsebloggen smiley



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post57

Iguazu 20. – 24. november 2015

Brasilien (Iguazu)Oprettet af Charlotte tor, november 26, 2015 00:58:30

Efter morgenmaden kørte vi i taxi til lufthavnen og det var en af de dårlige chauffører, som synes at vi skulle se lidt mere af Buenos Aires end nødvendigt. Men Bo fik fortalt ham da vi kom frem, at vi ikke var helt tilfredse med hans valg af vej. Anyway han fik sine penge og vi var kommet godt frem smiley

Da vi gerne ville se Iguazu vandfaldet fra både den brasilianske og argentinske side, tog vi direkte fra Iguazu lufthavnen til Brasilien. Selvom vi skulle krydse grænsen, var der ikke noget særligt over bussen.

Ja, det var faktisk kun en almindelig bybus.

Her kører vi på broen mellem Argentina og Brasilien. Den argentinske halvdel af broen var malet skiftvis hvid og lyseblå og som det ses på billedet var den brasilianske side gul og grøn.

Da vi kom til den brasilianske grænsekontrol, blev vi sat af bussen og fik besked på at tage den næste.

Så her sidder vi og venter på næste bus!!!!

Da vi kom frem til den brasilianske by Foz do Iguazu fandt vi hurtigt et super lækkert hostel lige ved siden af busterminalen. Da vi havde 4 dage inden vi skulle tilbage til Buenos Aires besluttede vi at slappe af, den første dag.

Dagen efter tog vi tidligt ud til Iguazu vandfaldet. Bo havde fået en helikoptertur af Sabine i fødselsdagsgave, så da vejret var super godt, valgte vi at starte med dette inden vi tog ind på selve området, hvor man kan se vandfaldet.

Her står vi og er klar til at gå ombord.

Og nej, selvfølgelig må man ikke stå med en selfiestang under helikopteren smiley

Her ses vandfaldet lige da vi er startet. Det er helt vildt, så meget vand der sprøjter op i luften.

Det var en meget flot tur og vi var virkelig heldige med vejret. Vi fløj et par gange rundt om vandfaldet, inden vi fløj tilbage igen. Og vi var så heldige at vi sad foran, hvor der var det bedste udsyn.

Her er vi på vej til at lande igen efter 10 minutter i luften.

På den brasilianske side kører man i bus fra indgangen og ud til vandfaldet.

Selvom man lige havde set det fra luften var det lige så stor en oplevelse at se det fra landjorden.

Man går ca. 1 km langs vandfaldet og ser de forskellige fald.

Og lige meget hvor man står, er det bare super flot og fascinerende. Læg lige mærke til regnbuen smiley

På billedet ses en gangbro, som vi også var ude på. Der blev man godt nok våd.

Efter 6 timer tog vi tilbage til byen, hvor vi fandt en frisør til Bo.

Man må sige, at han virkelig fik en skøn souvenir fra Brasilien. Frisøren kunne kun tale portugisisk og de misforstod hinanden fuldstændig. Men som han selv siger…..det gror jo ud igen. Men nok ikke den frisure han skal have, når han skal arbejde igen smiley

Vi valgte at gå ud og spise den sidste aften i Brasilien og valgte en restaurant, som er meget typisk for Brasilien. De har intet menukort, så der er kun buffet, men kødet bliver serveret ved bordet.

Ca. hvert 2. minut kommer der en tjener forbi med et stykke kød. Man vælger så selv om man ønsker at få et stykke. Det kan både være gris, lam, pølser eller flere forskellige slags oksekød. De kommer for øvrigt først med oksemørbraden, når man er så mæt, at man ikke kan spise mere smiley Super lækkert mad og sjovt lige at prøve.

Efter 2 overnatninger i Brasilien tog vi igen bussen tilbage til Argentina og byen Puerto Iguazu. I Brasilien boede vi faktisk kun 5 minutters kørsel fra grænsen til Paraguay og vi snakkede da også om, at det kunne være sjovt lige at tage ind over grænsen og få et stempel. Og så kunne vi faktisk sige, at vi nåede at være i 5 forskellige lande på en uge. Vi droppede det dog igen og nøjes nu med, kun at være i 4 forskellige lande på en uge.

Da vi var kommet tilbage til Argentina, brugte vi resten af dagen på at læse samt nyde udsigten til haven!!

Dagen efter var det blevet tid til at se vandfaldet fra den argentinske side. Og denne gang skulle vi også set det fra vands!!

Og vi kom rigtig tæt på.

Faktisk sejlede vi tæt på 4 gange ved 2 af vandfaldene……og ja, vi blev rigtig våde. Men det var vi nu forberedte på, da vi havde skiftetøj med!

På den argentinske side er der 2 vandreruter i junglen med platforme, hvor man kan se vandfaldet og så en togtur ud til endnu en gangbro, hvor man virkelig kommer tæt på.

Meget fascinerende og en helt vild oplevelse, at stå så tæt på et så stort vandfald.

På vejen derud, så vi lige denne fugl smiley

Vi startede faktisk dagen med at tage den ene af jungleturerne, da det også var her man kunne sejle fra.

Men det er lige som om, at man ikke rigtig er i junglen, når man går i sådanne indhegnede stier!!

Her kom man også rigtig tæt på. Men nærmest umuligt at fotografere, da kameraet hele tiden bliver sprøjtet til med vand. Faktisk havde vi puttet det ind i vores kameraboks, som vi bruger når vi dykker, for at beskytte det.

Vi havde selv taget mad med, da vi havde fået at vide, at alt var super dyrt. Men det var nærmest umuligt at spise i fred, da der hele tiden kom en halebjørn forbi og forsøgte at stjæle din mad.

De var lidt irriterende, men også meget søde.

Her havde de dog travlt med noget andet end at stjæle mad fra folk smiley

Da vi skulle til at gå på den 2. junglesti begyndte det at regne rigtig meget, så efter at have ventet en halv times tid, besluttede vi at tage tilbage til byen, da vi også mente, at vi havde set vandfald nok for denne gang.

Dagen efter tog vi tilbage til Buenos Aires, hvor vi havde en enkelt overnatning inden turen gik videre til Santiago i Chile.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post56

Buenos Aires 14. - 19. november 2015

ArgentinaOprettet af Charlotte tir, november 24, 2015 22:17:51

Efter 5 timer og en mellemlanding kom vi godt fra Ushuaia til Buenos Aires. Efter at have fået vores bagage og er på vej ud….bliver vi overrasket af vores dejlige venner Hanne & Kenneth, som stod og tog i mod os i disse kostumer.

Kenneth havde også paryk på, men tog den hurtigt af, da de var lidt bange for lufthavnspolitiet smiley

Grunden til tøjet var, at inden vi tog afsted fik vi dette billede med

Hvor der på bagsiden bl.a. står:

”Ude i verden vil vi altid være med jer……har I brug for et lille grin eller savner I os, så hiv dette billede frem”.

At blive overrasket på denne måde samt at få besøg hjemmefra, er helt fantastisk og faktisk ubeskriveligt!!

Efter denne overraskelse, måtte vi lige have et par stykker til halsen……

Og jeg måtte have computeren frem og begynde at ændre et par småting. Vi havde nemlig et fly et par dage efter til Iguazu, som vi heldigvis fik flyttet uden problemer, på trods af, at vi allerede havde fået boardingkort. Fik også flyttet et par overnatninger på et hostel, selvom vi normalt skulle have betalt for det og sidste men ikke mindst……havde vi en aftale med Molle (også fra Danmark), om at se fodbold sammen (Danmark mod Sverige) samme aften. Så på vejen ud til den lejlighed Kenneth og Hanne havde lejet i San Telmo, måtte vi lige forbi Palermo og hente Molle, som heldigvis var frisk på at tage med os til San Telmo.

Fodbold fik vi ikke set……men vi havde en super hyggelig aften.

Her forsøger Molle dog at finde en kanal, der viser kampen smiley

Kenneth og Hanne havde været på indkøb og købt super lækre bøffer (T-bone), koteletter, pølser og salat, så der skulle bare lige laves lidt salat og tændes op i grillen og så var der total hygge.

Og det fortsatte til sent, hvor Hanne og jeg fik sendt Molle hjem i en taxa til Palermo. Ja, de andre 2 var allerede gået i seng smiley

Det var en super hyggelig og helt vild skøn lejlighed de havde lejet.

Her ses stue og køkken, hvor værelserne ligger til højre over hinanden

Det værelse vi sov i.

Haven med grill og pool

Indgangspartiet.

Dagen efter var det søndag, hvilket er lig med søndagsmarked i San Telmo. Man siger faktisk, at man ikke har været i Buenos Aires, uden at have været til søndagsmarked i San Telmo…….så det kunne jo ikke være nemmere, når nu Kenneth og Hanne havde lejet en lejlighed lige rundt om hjørnet smiley

Molle kom for øvrigt tilbage til os og var med på marked, da han skulle videre med en bus til Mendoza om aftenen.

Her er vi ved at finde ud af, hvilke bøffer vi skal have til aften.

Man kan nemlig kigge på sådan en skilt……ret smart smiley

Det hele skal jo ikke være kød, så lidt grøntsager skal der også til….

Efter at have handlet, gik vi videre i byen og kom forbi en masse hyggelige steder.

Og Hanne fandt en nissebutik

Der var dog ingen af dem hun kunne lide…… så ingen nisser med hjem til Danmark, men tror også at hun har rigeligt smiley Senere købte hun dog et par julekugler…..for noget jul skulle hun jo have med hjem.

Vi kom også forbi det lyserøde palæ, hvor præsidenten holder til.

Mandagen stod på sightseeing. Vi startede i San Telmo med at hoppe på en Hop-and-on Bus til La Boca.

Det første vi så, var fodboldklubben Boca Juniors hjemmebane.

Ja, man var ikke i tvivl om, hvor man var, når man så stadionet eller de omkring liggende huse.

Alt var gult og blåt……der kunne Brøndby godt lære lidt. Eller nej, det er vist fint hjemme, som det er smiley

Vi stod ikke af, men kørte videre til den endnu mere farverige bydel i La Boca – Caminito.

Det er faktisk kun et par små gågader, men til gengæld er her meget charmerende og fyldt med kunstnere og tango dansere.

Her er Hanne i gang med at fotografere et par smiley Vi var ikke inde og se tango-show, men så til gengæld dansere en del steder rundt i byen. Man bliver faktisk helt betaget af dansen, når man står og kigger på den.

Efter et pit-stop med frokost i indre by, kørte vi videre til Recoleta, hvor Eva Peron’s (Evita) gravmonument er.

Vi skulle bare lige ind på kirkegården Cementario de la Recoleta……men efter et kvarters søgning, måtte vi tilbage til indgangen og bede om et kort, så vi kunne finde det. Vi troede, at vi bare lige kunne se, hvor alle gik hen, men den gik ikke. Hvad vi heller ikke vidste var, at hun ligger på sin egen families gravsted, som hedder Duarte.

Men vi fandt det smiley

Alle steder i byen så vi lilla blomstrende træer. Har aldrig set dem før, men de var ret flotte og jeg kunne forestille mig, at de har været flottere ugen før, da de efterhånden var ved at afblomstre.

Nogen der ved hvilke træer det er? De har ikke frostvejr i Buenos Aires, så de kan måske ikke tåle frost!

Dagen efter var det regnvejr, men vi kom dog ned på Plaza de Mayo, hvor også Catedral Metropolitana ligger.

Vi var lige inde og kigge og så hvor nationalhelten José de San Martin ligger.

Hanne fik også tændt et par lys (et for de døde og et for de levende).

Bagefter fandt vi en super hyggelig frokostrestaurant, men en meget fjollet tjener smiley

Om aftenen var vi på argentinsk restaurant for første gang med Kenneth og Hanne….de andre aftener havde vi spist hjemme.

Vi fik igen super lækre bøffer og rødvin, men det er jo også deres nationalret her.

Da vi skulle være ude af lejligheden allerede kl. 10, skulle vi lige have nogle timer til at gå inden Kenneth og Hanne skulle til lufthavnen.

Vi besluttede derfor at gå ind og se ”El Zanjón de Granados”, et privatejet arkæologisk fund……virkelig spændende. Det startede egentlig med, at en mand købte et hus for mere end 20 år siden, da han ville lave en restaurant. Men under restaureringen fandt man en vandtank fra et tidligere hus og da man begyndte at grave, fandt man ud af, at der under huset, var nogle tidligere vandtunneller. Manden droppede derfor at lave restaurant og indrettede i stedet huset som museum.

Her ses den ene af vandtunnellerne, hvor vandet løb igennem i 1700-tallet. Alt I huset var restaureret, men man så selvfølgelig billeder fra før og nu, så man kunne se den store forskel. Derudover var guiden en super god fortæller, som gjorde det til en helt fantastisk oplevelse.

Kl. 15.00 var det tid til at sige farvel til Kenneth og Hanne…….huha det var hårdt. Vi havde bare haft 5 helt fantastiske dage i deres selskab og synes bare det var så fantastisk og helt ubeskriveligt, at de kom helt om på den anden side af jorden for at overraske os. Tusind tusind tak for besøget !!! Som sidebemærkning kan jeg da lige nævne, at det kun var med nød og næppe, at de nåede flyet. Motorvejen var nemlig spærret til lufthavnen p.g.a. demonstrationer.

Efter at have sendt dem afsted, tog vi efterfølgende tilbage til Palermo, hvor vi til aftensmad fik ris og grøntsager. Vores maver kunne bare ikke rumme flere store bøffer og rødvin smiley

Dagen efter var det regnvejr, men da vi gerne ville købe teaterbilletter til en forestilling der hedder Fuerza Bruta, som vi havde fået anbefalet, måtte vi ud i regnen og finde billetkontoret. Da det først åbnede et par timer efter at vi kom, gik vi på Evita museet i mellemtiden.

Man måtte ikke fotografere på selv museet, så her et foto fra forhallen smiley Og museet var absolut et besøg værd.

Da vi kom tilbage til billetkontoret, var der en halv time til de åbnede. Så vi blev og ventede i den kø der allerede var startet. Og på den halve time vi stod der, nåede køen at blive temmelig lang…..Men vi fik billetter til samme aften…..så vi var vildt lykkelige smiley

Om eftermiddagen havde vi en aftale med Ayaz og Liyanleth, som vi mødte i Quito i Ecuador. De har 2 juicebarer i Buenos Aires og vi mødtes med dem i deres juicebar i Palermo. Til dem der ikke har læst bloggen fra Ecuador, kan jeg oplyse, at Ayaz er fra Danmark og Liyanleth fra Venezuela og nu bor de altså i Buenos Aires smiley

Da det regnede en del, fik jeg ikke taget et billede af deres juicebar, så jeg har fundet et på nettet. De har også en juicebar i bydelen Recoleta. Inden vi gik videre på kaffebar, smagte vi et par af deres juicer……virkelig gode. Så hvis man skulle komme forbi Buenos Aires en dag, vil vi klart anbefale at tage forbi The Factory enten i Palermo eller Recoleta.

Her sidder vi på kaffebaren, som har de bedste baristaer i Buenos Aires og det kunne vi godt forstå. Virkelig gode og flotte.

Det var hyggeligt at se dem igen og hører lidt om deres fremtidsplaner. Vi er i hvert fald sikre på, at de vil få stor succes med deres koncept af juicebarer i Buenos Aires.

Efter total kaffe-hygge havde vi pludselig travlt, så vi måtte hurtigt tage en taxi til teateret, hvor vi var så heldige, at der lå en Hard Rock Café lige ved siden af, så vi lige kunne nå at få lidt mad inden forestillingen.

Jo jo…..det er live-band i baggrunden.

Og så er vi klar til Fuerza Bruta…..det er ikke helt nemt at være kendis, når man selv skal tage billedet og ikke får stillet sig i det rigtige lys smiley

Det var en super god forestilling, men absolut også anderledes. Vi vil ikke skrive så meget om selve forestillingen, da vi helt klart vil anbefale alle, der har mulighed for det, at se den. Måske kommer den også til Danmark en dag smiley

Men vi kan da lige afsløre, at der ikke foregår meget på scenen og en del foregår oppe under loftet, som her.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post55

9. - 14. november 2015 El Calafate & Ushuaia

ArgentinaOprettet af Charlotte tir, november 17, 2015 12:06:41

Vi havde booket os ind på et hotel i Calafate i stedet for det hostel vi boede på sidst vi var i byen…..og satsede på, at hotellets morgenmad var noget bedre end det forrige sted…….og det var det smiley

Vi var stadig trætte efter vores Torres del Paine trek, så den første dag lavede vi ikke andet end at ligge i vores seng og lavede rejseplanlægning.

Ja, og så var vi ude og få noget lækkert mad……store bøffer og rødvin smiley

Dagen efter var vores eneste plan, at vi ville se byens Glaciarium……et high-tech museum om isbjerge og gletsjere. Det lå 7 km uden for byen og der var gratis bus fra byen og derud. Men vi havde brug for at få rørt benene lidt, så vi gik derud og tog bussen tilbage.

Helt fantastisk udsigt over Lago Argentino på vores vej derud.

De havde også lavet en isbar i kælderen, så denne måtte vi også lige checke ud.

Men vi blev slemt skuffet, da den var rigtig dårligt lavet…..især efter at vi har været på isbar i Amsterdam og set, hvor flot sådan en kan være.

Dagen efter igen, var dagen kommet hvor vi skulle flyve til Ushuaia…….Verdens ende, som man siger også som står alle steder (Fin del Mundo) smiley

Check lige udsigten fra lufthavnen i El Calafate.

Allerede for 11 måneder siden, havde jeg booket et værelse via Airbnb i Ushuaia, da jeg fandt ud af, at værelsespriserne var vildt høje i byen. Nok også fordi, jeg ikke kendte til vekselkursen på det blå marked!!

Vores vært var så sød at komme og hente os i lufthavnen. Vi troede at han lige havde fået fri fra arbejde, men så oplyste han, at hans kone var gravid og havde fået besked på at blive liggende hjemme i sengen. Så han havde fået fri fra arbejde, så han kunne tage sig af hende.

Deres hus lå lidt udenfor byen, men havde den smukkeste udsigt. Så hver gang vi skulle til byen, tog det en halv time at gå……men det gjorde nu ikke noget, for vi er jo helt pjattet med at gå smiley

Vi startede med at gå på turistkontoret for at få lidt info om byen og så skulle vi selvfølgelig også lige have et stempel i passet. Så man kan se, at vi har været i verdens sydligste by

Som det ses, har vi også fået et stempel på Galapagos og et på Machu Picchu. Vi kunne faktisk også have fået et ved ækvator-linjen i Ecuador, men det var vi ikke klar over, og havde ikke vores pas med den dag.

Selvom kl. var blevet 18.00 kunne vi lige nå et besøg på byens museum Maritimo, som først lukkede kl. 20.00. Det specielle ved dette museum var, at det var byens gamle fængsel.

Udover at man kunne se, hvordan fængslet havde set ud, var der også information om alle de skibsforlis m.v. der har været de sidste 100 år….og det er rigtig mange.

Det var lidt sjovt, men også tankevækkende at se fængslet, som blev lukket i 1948. For det lignede lidt Vestre fængsel og de er formentlig bygget på samme tid og Vestre fængsel bliver stadig brugt.

Der har aldrig været mur rundt om fængslet, for det var nærmest umuligt at flygte fra området. Så når en fange en gang i mellem stak af, kom de lige så hurtigt tilbage.

Dagen efter ville vi besøge nationalparken, som ligger i Ildlandet (Tierra del Fuego).

Parken er delt op i ruter og den første rute vi gik var langs vandet i Beagle kanalen og bugten Lapataia.

En super smuk tur, som også foregik gennem en del skov.

Og nogen gange var det lidt svært at finde stien smiley

Efter vores medbragte frokost, blev der lige tid til en lille lur i det grønne…..ikke så ringe.

Vi havde fået at vide på turistkontoret, at vi både kunne se ræve, fugle og bævere. Ræve og bævere så vi ikke meget tid, men vi så da, hvordan bæverne havde lavet deres huler.

Vi så også dette par, som kaldes Upland Goose.

Og et par kaniner der hyggede sig

Så lidt dyr så vi da smiley

Til slut efter ca. 18 km gåtur, kom vi til dette skilt

Som viser, at her slutter vejen. Så her kunne man altså ikke komme videre i Argentina.

Her ses bugten Lapataia.

Vi sluttede dagen af med en mountain-tallerken, som bestod af en masse små retter. Lidt a la Tapas.

Vores sidste dag i Ushuaia skulle bruges på en sejltur på Beagle kanalen. Vi havde dog brug for at slappe lidt af om morgenen, så vi gik først hjemmefra kl. 11.00 og gik ned på havnen og købte billetter til en båd kl. 15.00. Vejret var super godt og havde været det hele formiddagen. Men efter at have spist frokost trak det op til dårligt vejr.

Vi kunne dog lige nå ud til en lille mindespark med en evig flamme, som er lavet til ære for mandskabet på et krigsskib, som blev sunket af englænderne under Falklandskrigen.

Dette er så Ushuaia’s svar på en måge. Der er i hvert fald lige så mange af dem ved havnen, som vi har måger hjemme.

Vi så også denne hund……mon Argentina skal spille mod Brasilien samme aften?? smiley

Da vi kom tilbage til havnen til aftalt tid, fik vi at vide, at bådturen var aflyst p.g.a. dårligt vejr. Så vi kom desværre ikke ud at sejle. I stedet gik vi på et museum der hedder Fin del Mundo (Verdens ende). Det var ikke overvældende godt og vi var hurtigt færdige med at se det.

Efter en kop kaffe og noget kage, besluttede vi os for at gå hjem og lave noget mere rejseplanlægning. Men da kom hjem fik vi at vide, at vores værtinde havde født. Vi havde ellers lige talt med hende om morgenen, hvor hun fortalte at hun skulle til kontrol kl. 11.00, men at hun først regnede med at få kejsersnit ugen efter Men da hun var kommet ind til lægen havde han sagt, at det skulle være nu.

Så vi måtte lige på hospitalet og sige tillykke og se vidunderet……ja, der kan hurtigt ske noget, når man bor privat.

Værten ville gerne sove på hospitalet sammen med sin kone, så vi lovede at vi nok skulle sørge for os selv hjemme. Så vi fik selv lavet noget morgenmad den efterfølgende morgen og havde bestilt en taxi, så han ikke skulle køre os i lufthavnen.

Det blev for øvrigt en pige og hun skal hedde Brisa……ja, det blæser jo ret meget herned smiley



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post54

Torres del Paine 2. – 9. november 2015

ChileOprettet af Charlotte tir, november 10, 2015 20:43:01

Vi blev hentet kl. 5.30 i El Calafate og kom til Puerto Natales i Chile ved middagstid. Vi havde nemlig besluttet os for, at lave et 5 dages trek i nationalparken Torres del Paine. Vi fandt hurtigt et hyggeligt Hospedaje, som er en form for Bed & Breakfast. Her fik vi et super godt værelse med en dejlig stor seng og morgenmaden var super god.

Vi havde læst os til, at der var et gratis informationsmøde om W-trekket i Torres del Paine hos et af byens trekking-bureauer. Så da vi ikke kendte så meget til området og selv trekket, var det super god information. Og selvom vi efterhånden har trekket en del, har vi aldrig gjort det alene før, så denne gang var der ingen guide, bærere og kokke med…..d.v.s. vi skulle selv bære alt, selv slå telt op og lave mad smiley

På mødet fik vi også nogle gode idéer til madforslag. Det skal jo være lidt lette ting man tager med, når man skal bære det hele selv. Så efter mødet fik vi handlet det sidste mad og lejet lidt udstyr, da vi jo hverken har telt eller liggeunderlag med.

Her ses mutti Marias skønne morgenbord, hvor vi boede, inden vi skulle med bussen til Torres del Paine kl. 7.30.

Her er vi lige ankommet til søen Lago Pehóe, hvor vi skulle sejle med en katamaran en halv time til startstedet for W-trekket. Man kan vælge at lave trekket enten fra øst mod vest eller omvendt. På informationsmødet blev vi anbefalet at lave det fra vest mod øst, og det var vi rigtig glade for at vi gjorde. For så sluttede vi af med nationalparkens største attraktion – tårnene Torres del Paine. Grunden til navnet på trekket er, at man nærmest går i et W. Man kan også vælge O’et, dvs. så går man rundt smiley Dette trek tager 9 dage og det vi valgte tog 5 og det var rigeligt til vores gamle ben og dårlige rygge smiley

Det var en hel overvældende flot udsigt……tjek lige søen, som har 2 forskellige farver.

Da vi lige havde en time inden katamaranen sejlede, smuttede vi en 15 minutters gang ud til dette vandfald. Og ja, det var dejligt at komme i gang med at gå, og så slap vi for at sidde og vente.

Vi havde valgt kun at tage mad med, som skulle laves på gas. Så vi var lidt afhængige af, at der var steder til at lave mad ved, når det var spisetid. Det er nemlig ikke tilladt at lave åben ild i Torres del Paine, med mindre at man er på de indrettede madlavning steder. Om det altid har været sådan eller om det er en ny regel, efter at en stor del parken brændte for nogle år siden, ved jeg ikke.

Men det var i hvert fald blevet spisetid, da vi ankom til Paine Grande med katamaranen. Så her er Bo i gang med at lave aspargessuppe med pasta i.

Og ja, det var faktisk super lækkert.

Den første dag skulle vi kun gå 3 timer til 1. camp (Grey).

Men den første time var rigtig hård, da vi gik i stiv modvind. Der var faktisk så meget vind, at man nogen gange var ved at miste balancen, især fordi man havde så meget vægt på ryggen.

Efter et par timer, så vi Grey Gletsjeren første gang. Man kan lige ane den i baggrunden.

Her er vi kommet frem og har fået slået vores lille telt op.

Ja, der er ikke så meget plads inde og slet ikke, når man har 2 store rygsække med. Heldigvis havde vi godt vejr i alle 5 dage. Det regnede kun meget lidt et par af dagene. Så vi følte os meget heldige, da det stadig kun er forår her og normalt har en del regn.

Som det ses, var det heller ikke muligt at stå oprejst i teltet smiley

Næste morgen skulle vi samme vej tilbage og hen til midten af W’et, hvor 2. camp (Italiano) lå.

Som det ses, var det ikke alle stier, der var lige nemme.

Her er det meget tydeligt, at der har været brand. Det var meget mærkeligt at gå der blandt disse udbrændte træer.

Men en meget smuk tur.

Og meget forskelig, da vi nogen gange gik på store sletter og andre gange i tæt skov.

Den anden camp vi kom til var gratis……d.v.s. her var ingen varmt bad eller rindende vand.

Så her måtte vi ned i den nærliggende flod og hente vand og så måtte vi vaske os med vådservietter.

Her var madlavning stedet også kun et åbent skur……men der var da lidt borde man kunne sidde og spise ved.

3. dagen startede med en tur op i W’et (French Valley) og foregik uden baggage….huha det gik hurtigt og hvor var det dejligt ikke at have vægt på ryggen. Vi var de første som kom afsted, så vi var så heldige, at have toppen for os selv en halv time, hvor vi både nød udsigten

og prøvede at lave nogle sjove fotos.

Måske ikke så heldigt, hvis man kigger på bjergene i baggrunden smiley Men det var sjovt.

Her er vi på vej ned igen……tjek lige baggrunden – SÅ flot. Mens vi var i denne dal, var der en del is fald…..det lyder fuldstændig lige som tordenvejr og runger godt i sådan en dal.

Da vi kom tilbage til campen, fik vi lidt frokost inden vi blot skulle gå 2½ time til næste camp. Så en kort dag med meget på ryggen.

4. dagen var den længste gåtur. Her gik vi i 6 timer til næste camp. Men vejret var super godt. Vi startede faktisk med solskin lige fra morgenstunden.

Man kan da kun være glad i låget med sådan en udsigt.

Her ses min seje mand på den store sten. Det var faktisk nemt at komme op, men lidt svært at komme ned igen…..men bare rolig, han kom ned smiley

Undervejs på vores tur, skulle vi gennem en del vandløb. Og det var ikke altid lige nemt at hoppe fra sten til sten med en masse kilo på ryggen. Men det lykkedes os at komme gennem dem alle, uden at få våde sokker.

Her er vi på vej op af det sidste i W’et. En super flot tur op.

Den sidste camp vi boede på var også gratis…..og her var der heller ingen borde. Så aftensmaden blev spist sådan smiley

Inden aftensmaden havde vi dog lige valgt, at gå en time op til udsigtspunktet til tårnene. Det var nemlig rigtig godt vejr, og da vi stadig havde gode ben, var det bare med at komme derop, selvom vi skulle derop igen næste morgen. Vi vidste jo heller ikke på dette tidspunkt, om de var mulige at se dagen efter……men det var de.

Og det fortrød vi ikke. Det var bare så super flot. Inden vi hoppede ud på stenen for at blive fotograferet, var der et andet par derude og pludselig satte han sig på knæ og friede til hende. Det var så smukt at se, at vi helt glemte at tage et billede af det. Vi fandt efterfølgende ud af, at det var et canadisk par og han havde gået og ventet på, hvornår det rette øjeblik skulle være. Man må sige, at det kunne ikke være med en flottere kulisse i baggrunden. Hun sagde for øvrigt ja smiley

Næste morgen stod vi tidligt op, da vi skulle nå til toppen igen, inden solen stod op.

Vi nåede det og se lige en forandring, da solens stråler nåede tårnene…..

Vi havde taget et liggeunderlag med til at sidde på og vores soveposer til at varme os i. Og det var vi rigtig glade for, da det var lidt koldt.

Ja, her sidder vi og nyder udsigten. Vi havde også taget morgenmad (franskbrød med smør på) og te med. Vi havde nemlig købt et brød dagen før og det var klasse efter 4 dage med suppe, pasta og kartoffelmos smiley

På billedet ses også Martin. Faktisk mødte vi allerede Martin og hans rejsekammerat Jacob i Santiago på det hostel vi boede på. Og pludselig mødte vi dem igen i supermarkedet i Puerto Natales, hvor det viste sig, at de skulle på samme tur som os. Så vi boede faktisk på de samme camps.

Turen tilbage til civilisationen gik hurtigt og kl. 14.30 satte vi os ind i en bus tilbage til Puerto Natales.

På vejen tilbage så vi en del guanaco’er, som løber frit omkring i parken.

Vi havde egentlig regnet med, at vi skulle tilbage til Argentina dagen efter, men da der ikke var flere ledige billetter, måtte vi vente en dag. Men det gjorde nu heller ikke noget, for vi havde virkelig brug for en hviledag efter 5 hårde dage. Faktisk lå vi i sengen det meste af dagen og var kun lige ude 3 gange for at spise frokost, aftensmad og hente vasketøj.

Inden vi fandt et sted at spise aftensmad, gik vi dog også lige en tur i byen. Her ses byens torv.

Og her et billede fra havnen, hvor man virkelig kan se, hvor råt her er.

Og her ser I 2 glade mennesker. De har nemlig lige sat sig ind i bussen i Puerto Natales mod El Calafate i Argentina og det er formentlig deres sidste lange tur (5 timer) i bus i rigtig lang tid. For næste gang vi skal rejse, er det med fly smiley



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post53

El Calafate 31. oktober – 2. november 2015

ArgentinaOprettet af Charlotte man, november 09, 2015 22:20:06

Havde vi vidst hvilken omvej bussen kørte fra Bariloche til El Calfate, havde vi nok lejet en bil eller betalt de par tusinde mere, det kostede at flyve. Hvis man skulle køre direkte, var der omkring 1.400 km, men vi endte med at køre mere end 2000 km. Efter at have kørt i 12 timer var der kun 600 km til El Calafate, men så skulle vi lige ud mod kysten og helt syd på…..faktisk helt ned til grænsen til Chile, for at køre tilbage igen.

Ved grænsen skulle vi også skifte bus. Så her står vi og venter på, at der skal komme en ny bus.

Så efter 26 timer var der kun 300 km tilbage. Og det var ikke fordi at vi havde taget en billig eller forkert bus. Det var den eneste bus der kørte og det var heller ikke billigt. Men nu er vi blevet en oplevelse rigere smiley

Det eneste positive var, at vi sad forrest og kunne se hvad der foregik. Og som det ses på billedet, var der ikke meget at se på.

Det var kun lige i starten, at vi havde den smukkeste udsigt. Senere var det kun ørken….lidt kedeligt. Men så får man en forståelse for, hvor stor Patagonien er og hvor tyndt befolket den også er.

Størstedelen af turen foregik på den legendariske Rute 40….så vi måtte da lige have et billede af logo’et for den. Her i Argentina er den nok lige så kendt, som Rute 66 i USA.

Og maden……ja, den var ikke værd at skrive hjem om. Vi havde faktisk fået oplyst, at der ville blive serveret 3 måltider undervejs, men morgenmaden bestod altså kun af en kop kaffe, 1 muffin og 1 kiks!!! Godt vi selv havde nogle gode kiks med smiley

Efter 30 timer så vi dette skilt……ihhhh det var dejligt.

El Calafate er ikke nogen specielt spændende by og de lever primært af, at sende turister enten til den nærliggende gletsjer Perito Moreno eller det flotte område El Chaltén.

Der var dog lidt hyggelige gader i byen….men det var meget turistet.

Her ses det hostel vi boede på…….faktisk ikke noget fantastisk sted, selvom det ser super flot ud udefra. Køkkenet var ubrugeligt, da der stort set ikke var nogen køkkenredskaber. Vores madras hældte ind mod midten, så vi nærmest lå oven i hinanden og morgenmaden som var inkluderet i prisen bestod af noget afskyeligt syntetisk marmelade og brødet var små flutes skåret dagen før, så kan man selv regne ud, hvor tørre de var. Men kaffen den var god smiley

Vi havde 2 nætter i byen og en hel dag inden vi skulle videre til Chile igen. Så den hele dag brugte vi på at tage ud til Perito Moreno gletsjeren. I stedet for at booke en tur gennem et bureau, fandt vi en lokal bus der kørte derud.

I bussen sad dette skilt…og det var vi da glade for. Så der lugtede ikke af sure tæer smiley

Sådan så gletsjeren ud da vi kom kørende med bussen. Det er en af de største gletsjere i verden og faktisk den eneste som stadig vokser.

Her er vi kommet lidt tættere på. Faktisk havde vi egentlig regnet med, at vi skulle sejle hen til gletsjeren, men da vi så hvor langt fra de sejlede, var der ingen grund til at betale en formue for en sejltur på en time, når man kunne komme tættere på den, ved at gå.

Grunden til, at de ikke sejler tættere på er, at der rimelig ofte ryger store stykker is af, som falder i vandet og laver lidt bølger. Det larmer helt vildt, når sådan en isflage falder ned og så ser det super flot ud.

Bussen kørte først tilbage 6 timer efter, så man må sige, at vi havde rigeligt med tid til at studere gletsjeren.

Men selve omgivelserne var nu også rigtig flotte.

Ja, vi havde da også lige tid til et lille selfie smiley

Da vi kom tilbage til El Calafate fandt vi et hyggeligt lille sted at spise noget aftensmad og pludselig var der larm og fest i gaden.

Vi fandt hurtigt ud af, at det var fodboldklubben Boca Juniors, som havde vundet det argentinske mesterskab og det blev også fejret i El Calafate…..lidt vildt, når man tænker på, at det ligger mere end 2000 km væk fra Buenos Aires, hvor klubben hører til.





  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post52

Bariloche 26. – 30. oktober 2015

ArgentinaOprettet af Charlotte man, november 09, 2015 21:50:47

Turen fra Mendoza til Bariloche tog en time mindre end vi havde regnet med, så allerede efter 17 timer i bus var vi i Bariloche smiley

Nogen gange ser vejen sådan ud og andre gange er det lidt mere spændende…

Inden vi ankom til Bariloche havde vi booket 4 overnatning på byens bedste hostel – Penthouse 1004 og det fortrød vi ikke et sekund. Det lå på 10. etage og havde den smukkeste udsigt. Var super hyggeligt og havde en lækkert køkken.

Dette er udsigten fra vores værelse, hvor vi kunne kigge ud over bjergene…….så smukt.

Den første dag gik vi bare en tur i byen. Bariloche er kendt som den tysk/schweiziske by, da dele af byen godt kunne minde lidt om en sydtysk eller schweizisk by.

Her ses byens torv.

Og så har den udsigt til de smukkeste bjerge uanset hvilken vej du kigger.

Det skulle efter sigende også være her, at en del nazi-folk gemte sig efter 2. verdenskrig…..men det tales der vist ikke så meget om mere smiley

Vi så også dette træ i byen……ved dog ikke helt, hvor denne stil kommer fra smiley

Vores første dag i Bariloche sluttede af med denne flotte solnedgang, som vi kunne se fra balkonen hvor vi boede.

Byen og området er både kendt for deres skisportssteder og smukke vandreområder. Og da skisæsonen netop var slut, blev det en vandretur i stedet.

Vi tog derfor en bus ud af byen og startede med at tage til udsigtspunktet Campanario

Men kunne enten vælge at gå op eller tage en lift……..vi valgte selvfølgelig at gå og det tog faktisk kun 25 minutter at gå op.

Da vi var kommet op, forstod vi hvorfor det var et populært udsigtspunkt……..der var virkelig smukt.

Ja, vi blev faktisk nød til at sætte os ned og nyde udsigten smiley

Her er det udsigten fra den anden side, hvor man kan se Bariloche i baggrunden.

Her er liften, som vi fravalgte at bruge.

Bagefter tog vi bussen lidt længere ud til et parkområde der hedder Llao Llao. Hvor vi gik en lille tur på 4 timer.

Her valgte vi at spise vores medbragte frokost.

Der var også nogle udsigtspunkter på ruten…..bl.a. her.

Vi så også en lille skov med disse sjove træer.

På 3. dagen ville vi tage lidt udenfor byen og se en Schweizisk koloni…….men havde vi vidst hvad vi kom ud til, havde vi ikke brugt en time i bus hver vej, for at se stort set ingenting.

Vi havde forestillet os en lille by i schweizisk stil, men kom ud til dette. Her en lille plads med boder, hvor der stod nogle halvgamle hippier og solgte alt muligt mærkeligt. Byen var lille og lignede overhovedet ikke noget romantisk Schweiz

Dette er hovedgaden smiley

Vi gik en tur rundt i byen…..det tog 10 minutter og så drak vi en kop varm chokolade og så tog vi ellers bussen tilbage igen.

Det var sjovt at se Bariloche og området, men 3 dage havde været rigeligt. Vi valgte at bruge den sidste dag på planlægning og læsning. Vi fik også handlet lidt til vores kommende trek i Torres del Paine i Chile, da det virker som om, at alt bliver dyrere og dyrere jo længere syd på man kommer.

Da vi allerede skulle med bussen til El Calafate kl. 7 skulle vi meget tidlig op og til vores store overraskelse, var der sørget for morgenmad til os, selvom det normalt først var fra kl. 7.00.

Her ses bjergene og byen tidligt om morgenen inden vi tog videre på den længste (30 timer) og mest vanvittige bustur på hele vores rejse. Mere om dette i næste afsnit smiley



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post51

Mendoza 21. – 25. oktober 2015

ArgentinaOprettet af Charlotte tir, oktober 27, 2015 03:57:46

Huha det var en god fornemmelse endelig at sidde i bussen på vej til Argentina. Og efterhånden som vi nærmede os Andes bjergene blev vi også rigtig glade for, at det endte med, at turen foregik om dagen……sikke en flot tur.

Også var der en del sne på toppen……hvilket nok også var grunden til, at vejen havde været lukket de seneste 2 dage.

Ca. halvvejs på turen kørte vi ind i Argentina.

Og pludselig var det noget helt andet natur…

Vi ankom til Mendoza midt på eftermiddagen og da vi ikke havde booket noget, da vi jo ikke helt vidste, hvornår vi ville komme til Argentina, satsede vi og tog en taxi til den anden ende af byen, hvor der lå et godt hostel.

Og som det ses på skiltet….var det ikke bare et hostel, men de havde også vin smiley Man er vel i Mendoza.

Faktisk fik vi et glas rødvin da vi kom og derudover var der fri vin mellem kl. 19. og 21 hver aften.

Vi havde besluttet os for, at når vi kom til Mendoza skulle vi slappe af og ikke lave for meget. Så første dags eneste mission var, at vi skulle have vekslet nogle penge. Hvis det skal være nogenlunde billigt at være i Argentina, er det vigtigt at have US dollar med til landet. Hvis du hæver i en ATM eller veksler i banken får du 9,50 pesos for en dollar, men hvis du veksler på det såkaldte blå marked, kan du få op til 17 pesos. Så det kan virkelig godt betale sig at have dollar med. Dette havde vi dog allerede fået at vide, da vi rejste i Mellemamerika, så da vi kom til Ecuador, hvor deres valuta er US dollar, fik vi hævet en del. Desværre var det kun muligt at få 20 dollar sedler i ATM’erne der og dem er de ikke så glade for i Argentina. De vil helst have 50 og 100 dollar sedler. Så vi får kun kurs 14,5, men det er stadig bedre end 9,5 smiley

Faktisk var vi lidt spændte på, om vi overhovedet kunne finde det såkaldte ”blå marked”. Men vi fandt hurtigt ud af, at det var der alle vegne. Man skal dog lige huske at checke, at man ikke får falske sedler.

Mendoza er en meget hyggelig og smuk by, med træer i alle gader.

Faktisk ligger byen i en ørken, men der er lavet et vandsystem i hele byen, så træer m.v. hele tiden får vand nok.

Så i alle gader kan man se disse vandløb, som faktisk også pynter.

På vores 2. dag i Mendoza tog vi på The Free Walking Tour, som vi efterhånden har gjort nogle gange, da man som regel får noget god info om byen.

Vi startede på denne plads, som er en ud af mange i byen. Grunden til, at de har disse pladser, som faktisk også er ret store, er bl.a. at byen ofte rammes af jordskælv, og så er det meningen, at man kan løbe hen til disse pladser og være i nogenlunde sikkerhed…..hvilket også er grunden til, at der aldrig er høje træer på midten af pladserne.

Det var ikke den bedste city-tour vi havde været på, men det var dejligt vejr og skønt at se noget af byen. Vi var bl.a. også på toppen af rådhuset, som havde en fantastisk udsigt over byen.

Og så var jeg helt vild med disse busser, som kørte rundt i byen

De efterfølgende 2 dage var rigtig skidt vejrmæssigt. Det regnede kun en lille smule, men det var pivende koldt og meget usædvanligt for årstiden her, da det skulle være forår her nu. Og vi havde egentlig regnet med, at vi skulle have cyklet rundt i vinmarkerne og besøgt nogle vinhuse, men det var alt for koldt at cykle. Så det endte med at vi deltog i en halvdagstur i bus sammen med en masse andre, hvor vi besøgte 3 vinhuse og en fabrik der lavede olivenolie.

Her er vi det første sted, hvor vi fik lov at smage 3 af deres vine……selvom de havde stillet 7 frem. Ja, det synes jeg var lidt skuffende, men det var meget kommercielt og ja, der kommer jo mange mennesker til de forskellige vinhuse i løbet af en dag, så det er bare hurtigt ind og så ud igen. Faktisk prøvede vi det sidste sted, at de havde en hvidvin lavet på druen Torrontés, som er en drue, som kun er i Argentina.

Og da jeg ikke kan erindre, at jeg har smagt en hvidvin lavet på denne drue, spurgte jeg derfor, om man ikke kunne smage den, men det kunne man ikke. Så jeg måtte købe en flaske, for smages det skulle den. Den smagte for øvrigt dejligt, i forhold til mange af de andre vi smagte smiley

Her er vi på olivenfabrikken, hvor vi også smagte deres forskellige olier og tappernader. Det var rigtig mums.

Ellers vil vi nok huske tilbage på Mendoza, som stedet hvor vi selv lavede en masse lækkert mad. Argentina er jo kendt for deres store bøffer og rødvin…..og jeg skal lige love for, at vi fik lavet store bøffer og drukket noget rødvin.

Den ene af dagene varierede vi dog med en gryderet lavet på noget lækkert oksekød……men vi fik selvfølgelig rødvin til smiley

Da vi ikke havde booket noget i forvejen, og stedet var rigtig populært, kunne vi ikke have samme værelse i alle 4 dage, så de sidste 2 nætter boede vi i dette baghus.

Lige ved siden af grillen og poolen, som der ikke var vand i i øjeblikket. Men det var faktisk super hyggeligt.

Den sidste dag var det super godt vejr, og da vi først skulle med bussen videre til Bariloche om aftenen, havde vi hele dagen til rådighed.

Vi valgte derfor at gå til byens store parkområde og hold da op den var stor. Vi nåede dog kun at gå en tur rundt om denne sø, hvilket kun var en tiendedel af parken.

Rundt om søen mødte vi Andreas og Regula (som også kommer fra Schweiz) fra vores hostel. Den sidste på billedet er Christina fra Tyskland, som fulgtes med os. Hun var på weekendtur i Mendoza fra sit studie i Chile.

Andreas og Regula skulle lige finde 2 Geo-kasser (Geocaching) på vejen hjem, så det hjalp vi dem lige med.

Her har Andreas fundet den ene af dem. Til dem som ikke kender denne ”leg”, så er det en udendørs skattejagt hvor deltagerne benytter sig af en GPS til at gemme og søge beholdere over hele verden. En typisk Geo-kasse er en lille vandtæt beholder bestående at en logbog og små ting af ringe værdi.

Kl. 19.30 var det afgang med bus mod Bariloche…….18 timers køretur.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post50

Chile 15. – 21. oktober 2015

ChileOprettet af Charlotte tor, oktober 22, 2015 20:27:32

Vi ankom til San Pedro de Atacama sammen med Ivan og Angie ved middagstid og brugte lige lidt tid på at finde et sted at sove. Vi havde egentlig planlagt at vi ville tage videre til Santiago med det samme, men besluttede os for en hyggedag i San Pedro.

San Pedro er en turistby, men også meget hyggelig med dens små gader og lave huse….. noget anderledes i forhold til Bolivia og så var der lidt mere styr på tingene.

I stedet for at gå ud at spise til aften, besluttede vi os for at lave noget lækkert salat og tun med rødvin til. 2 flasker Santa Rita 120 kostede 24 kr.

Vi havde købt busbilletter til Santiago til dagen efter kl. 17.00, så efter en total afslapper dag, var vi her klar til en 22 timers bustur.

I starten var det denne slags landskab vi kunne kigge på, da det bare er ørken i det nordlige Chile. Det er for øvrigt også her, at alle deres kobber-miner er.

Senere fik vi denne fantastiske solnedgang.

Vi sov faktisk til næste morgen kl 9 og havde sovet helt fantastisk…..man må sige at vi er blevet rimelig gode til det der med at sove i natbusser smiley

Da vi nærmede os Santiago begyndte vi at se vinmarker smiley

Vi ankom til Santiago midt på eftermiddagen og fik os lige en kop kaffe inden vi besluttede os for, at blive en enkelt nat i Santiago, inden turen skulle gå til Argentina.

Vi fandt et hostel tæt på midtbyen, som var super hyggelig og med pool m.v. i haven.....og god billig vin.

Da vi helst ville køre ind over Andesbjergene om dagen, udskød vi endnu engang vores tur til Argentina og blev endnu en nat i Santiago, så vi skulle med morgenbussen.

Dagen før fik vi dog lige sendt Ivan og Angie med bussen til Valparaiso, da vi var på busstationen og købe billetter. Super skønne mennesker, som vi havde det sjovt sammen med.

Og så fik vi lige en af de berømte hotdog her i byen. Med hakkede tomater og guacamole på!!!!!

Næste morgen stod vi tidligt op, så vi kunne være på busstationen i god tid……..og det var rigtig godt. For på vej til stationen var vi endnu engang udsat for forsøgt på tricktyveri. Denne gang foregik det på den måde, at vi blev oversprøjtet med noget grønt stads af 2 gamle mænd, som antydede at det var kommet oppefra og efterfølgende meget venligt gerne ville hjælpe med servietter m.v. Vi havde dog hørt om denne form før og takkede pænt nej tak, gav dem fingeren og gik videre. Efter 100 meter kunne vi så stoppe og gå i gang med at tørre det væk.

Vi var faktisk smurt ind i noget der lignede guacamole…..og vi har efterfølgende været på vaskeri og det kan ikke gå af tøjet!!!! Tricket går ud på, at når man kommer gående med sin store rygsæk på ryggen og har sin lille rygsæk foran, så vil man automatisk stille den lille for at tage den store af og tørre…….og så løber de med den lille, som ofte indeholder pas og penge. Heldigvis var det regnvejr og vi havde regnfrakker og hætte på. Derudover havde vi regnslag på vores rygsække. Så det var kun vores bukser, som blev ødelagt.

Ja, det var bare ikke vores dag. Her står vi glade og venter på bussen, som vi efterfølgende så fandt ud af var aflyst, da grænsen var lukket p.g.a. sne. Da det ikke var muligt at komme afsted senere på dagen, tog vi en hurtig beslutning og købte billetter til Valparaiso (en 2 timers bustur), da v p.t. havde fået nok af Santiago.

Undervejs fandt vi ud af, at Valparaiso er en stor havneby, som mest er kendt for deres gamle byddel, hvor der er rigtig meget gadekunst. Faktisk var det en kæmpe havneby før Panama-kanalen.

Da vi ankom til byen fandt vi en trollebus, som kørte mod midtbyen, hvor der skulle ligge en del hostels. Vi fandt senere ud af, at byens trollebus-system var verdens ældste og meget specielt.

Vi fandt hurtigt et super hyggeligt hostel og fandt også hurtigt ud af, at det var en helt fantastisk by vi var kommet til……så der var nok en mening med, at vi ikke skulle med bussen om morgenen til Argentina.

Da denne by også havde en free walking tour, meldte vi os på denne samme eftermiddag.

Byen er bygget op af en masse bjerge, så der er en del stejle gader, hvilket nok er grunden til, at man i slutningen af 1800-tallet lavede nogle små elevatorer, som stadig bliver brugt den dag i dag.

Her skulle vi med den ene af dem. Det kostede kun 1 kr. pr. person, som de bliver stadig flittig brugt. Det er vores guide i baggrunden.....find Holger smiley

På vores walking tour så vi også de mest berømt gademalerier.

Her det ene af dem….men der var rigtig mange alle steder.

Sjovt nok, blev denne trappe kaldt Piano-stairs!!!

Byens huse er også malet i alle mulige forskellige farver, som bare gør det så hyggeligt.

Dagen efter gik vi en god lang tur rundt i byen, så vi kunne være trætte til nattens køretur i bus


Her prøver Bo en glidebane, som sikkert er blevet brugt i gamle dage til at smide vasketøj m.v. ned af, i stedet for at bære det ned af trapperne.

Vi kom tilbage til Santiago et par timer før bussen skulle køre og gik direkte til billetkontoret for at høre, om bussen kørte……..det gjorde den ikke smiley

Vi fandt derfor et hotel på selve busterminalen og satsede på, at bussen ville køre næste morgen……og det gjorde den smiley



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post49

Salar de Uyuni 13. – 15. oktober 2015

BoliviaOprettet af Charlotte man, oktober 19, 2015 00:11:09

Vi ankom til Uyuni tidligt om morgenen. Byen er ikke specielt interessant, så vi ville prøve om vi kunne finde en tur til Salar de Uyuni med afgang samme dag.

I bussen til Uyuni mødte vi et par fra Schweiz, Angie og Ivan, som vi valgte at følges med rundt i vores søgen på et godt bureau. Der går nemlig mange historier om fordrukne chauffører og dårlig mad. Så det er med at finde et bureau, som både tilbyder god overnatning, mad og en ordentlig jeep og chauffør, er noget af en jungle.

Efter at have gået rundt en halv times tid, fandt vi endelig et bureau, som virkede godt og seriøs. Og mens vi stod og forhandlede lidt frem og tilbage, kom et tysk par ind i butikken. De havde mødt Ivan og Angie i La Paz, så det endte med, at de hoppede med på vores tur/jeep og da en jeep er beregnet til 6 personer, passede det perfekt og vi kunne forhandle os frem til en god pris (850 kr. pr. person for en 3 dages tur).

Dette måtte vi lige fejre med en god gang morgenmad.

Der var afgang 10.30, så inden nåede vi lige at forsynes os med toiletpapir, 5 liter vand og en masse øl.

Alt baggage blev pakket på toppen af jeepen og da det var gjort, var vi klar til afgang.

Vi startede med at køre til en nærliggende togkirkegård, som ligger 3 km uden for Uyuni.

Togene blev brugt frem til 40’erne, hvor mineindustrien i området langsomt døde ud.

Bagefter kørte vi til en lille by Colchani, hvor de lever af turister samt at udvinde salt.

Her så vi hvordan de arbejdede.

Bagefter kørte vi til Hotel Playa Blanca, hvor vi skulle spise frokost. Hotellet er lavet af salt og lige inden man kommer til hotellet, står dette flotte monument

Efter frokost var det blevet tid til de berømte sjove fotos, som er et must her i saltøkenen.

Tror vi brugte mere end en halv time….men det var skide skægt.

Bagefter kørte vi til Isla Incahuasi, som er en ø midt i saltørkenen med en masse kaktusser på.

Vi ankom til første overnatningssted i San Juan sidst på eftermiddagen. Det var også et salthotel

Her er spiseområdet, hvor både stole og borde er lavet af salt.

Ja, vores værelse var også lavet af salt

Næste morgen startede med dette fantastiske syn.

Det var lige meget hvor vi kørte, så var der bare flot udsigt.

2. dagen stod lidt i Flamingoens tegn. Vi har aldrig nogensinde, set så mange flamingoer før.

Vi kom også forbi en del steder, hvor der var nogle flotte sten og stenformationer

Denne er en af de berømte og bliver kaldt Arbol de Piedra.

Vi sluttede dagen af ved Laguna Colorado…….tror aldrig jeg har set noget så smukt. Det var bare en stor samhørighed af smukke farver, bjerge i baggrunden og i tusindvis af flamingoer.

Her er vi ankommet til 2. dagens overnatningssted, som var noget mere basis end det første.

Det var også her, at vi skulle sove på 6-mandsstue og drengende sluttede dagen af med pudekamp. Ja, det var lidt som at være på lejrskole smiley

Næste morgen stod vi meget tidligt op. Allerede kl. 4.30 og efter morgenmaden startede vi med at køre til nogle gejsere

Det var på toppen af en aktiv vulkan, hvor vi også så, hvordan lavaen boblede og det røg rigtig meget.

Kl. 7 ankom vi til dette hotspring, hvor det var tid til en badetur.

Denne tur foregik rigtig meget i jeepen, da vi fik kørt en del kilometer. Men når man hele tiden har noget super flot at kigge på

Og ikke mindst nogle fantastiske mennesker at opleve det sammen med, så føles det ikke så langt. Der var virkelig god kemi blandt os alle og vi følte os virkelig heldige, at vi havde fået denne tur, sammen med nogle dejlige mennesker, som vi virkelig havde det sjovt sammen med.

Turens sidste highlights var Laguna Verde (den grønne sø)

Som ligger lige ved den chilenske grænse.

I stedet for at køre tilbage til startspunktet Uyuni, valgte vi at tage videre til Chile.

Så vi måtte lige checke ud af Bolivia.

Inden fik vi sagt pænt farvel til Simeon og Tanja (parret fra Tyskland), som skulle tilbage til Uyuni og La Paz og vi tog en bus videre til Chile sammen med Angie og Ivan.

Ja, her kunne vi vælge om vi skulle tage til Chile eller Argentina smiley



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post48

La Paz 9. – 12. oktober 2015

BoliviaOprettet af Charlotte søn, oktober 18, 2015 23:37:11

Vi ankom til La Paz, som er Bolivias hovedstad, lige over middag. Byen ligger i 3600 meters højde og er derved verdens højest beliggende hovedstad.

Vi var blevet frarådet IKKE at tage en taxi, da det ikke er helt ufarligt i La Paz, så vi valgte at gå fra busstationen til vores hotel, som lå ca. 1 km derfra.

Den første dag gik vi bare lidt rundt i byen og fik bl.a. bestilt en tur på Camoni de la Muerte (Dødens landevej).

Selvom der er mange gamle bygninger og mange rigtig fattige mennesker, findes der også flotte gader i byen

Vi måtte også lige prøve dette toilet……men der var ingen der smugkiggede smiley

Dagen efter havde vi tilmeldt os byens free walking tour, som startede på denne plads.

Det var endnu engang super spændende at få nogle af de historier om byen, som man ikke altid kan læse sig til.

Vi kom bl.a. igennem en masse forskellig markeder……bl.a. heksemarkedet, hvor vi så disse lam hænge

Disse bliver brugt til ofring, når man skal bygge et hus. Så giver man en gave til Pachamama (Moder jord), i form af et lam, som graves ned under fundamentet. Vi hørte også, at når man laver store byggerier, offer man gerne et levende menneske og finder en hjemløs, som man drikker fra sans og samling og begraver levende. Om det er sandt eller ej, ved vi ikke. Kan blot sige, at alt kan ske i Sydamerika smiley

På samme marked sidder der også disse mænd, som læser din fremtid i Coca-blade.

Senere på dagen blev Bo barberet, da han var blevet lidt langskægget, og så var han også klar til næste dags adventure……….dødens landevej smiley

Vi blev hentet kl. 7.30 og kørt til bjergpasset La Cumbre, hvor turen skulle starte fra.

Her står hele gruppen klar til at køre de 66 km ned. Vi er blevet udstyret med varmt tøj, da der er ret koldt på toppen i 4.600 meters højde, hjelme, knæbeskyttere, albuebeskyttere og handsker. Vi havde valgt at leje nogle gode cykler (Specialized), som både havde gode bremser og rigtig god affjedring.

Den første del af turen, foregik på den nye landevej på asfalt, så vi lige kunne lære cyklen at kende og det at køre ned.

Vi kørte godt 20 km på denne måde i det mest fantastiske landskab

Og nåede da også at få god fart på. Vi fik oplyst, at vi var oppe at runde de 75 km i timen på vejen ned.

Her er vi ankommet til starten af Dødens Landevej og er klar til at køre ned. Vejen bliver ikke brugt så meget mere, da man nu har lavet en ny og noget mere sikker vej. Men vi fik en godt fornemmelse for, hvorfor vejen har fået sit navn. Den er nemlig ikke særlig bred og det har helt sikkert ikke været nemt at passere med 2 biler, hvilket også har været årsagen til, at en del er styrtet i afgrunden og det skal lige siges, at der var langt ned mange steder. Desværre/heldigvis var der en del tåge, så vi ikke altid kunne se ned. Ja, det var jo både ærgerligt, men måske også meget godt smiley

Vi havde en super god tur ned og var ikke på noget tidspunkt bange.

Her er vi færdige med turen og alle hopper af glæde smiley

Dagen efter skulle vi med natbussen til Uyuni, så vi brugte dagen på afslapning og gå lidt rundt i byen.

Nettet var ikke super godt og fungerede ikke helt på værelset, men så kunne vi heldigvis sidde uden for døren, hvor det virkede fint.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post47

Copacabana 7. – 9. oktober 2015

BoliviaOprettet af Charlotte søn, oktober 18, 2015 23:04:16

Vi krydsede grænsen mellem Peru og Bolivia sidst på eftermiddagen og selvom vi var mange med bussen, gik det rimelig hurtigt.

Da vi kom frem til byen Copacabana blev vi mødt af denne flotte solnedgang over Titicaca-søen.

Det var en rigtig turistby med mange hoteller og restauranter og vi var så heldige, at vi havde fået booket et værelse med balkon og udsigt ud over Titicacasøen.

Vi havde 2 overnatninger i byen, hvor vi på 2. dagen lavede en heldagsudflugt til Isla del Sol (Soløen), hvor man kan komme tæt på inkamytologien.

Vi sejlede til nordøen, hvor vi havde fantastisk udsigt ud over Titicaca-søen…….det er lige før, at der er lidt græsk feriestemning smiley

Efter en lille gåtur til det nordligste af øen, kom vi frem til Chincana ruinerne.

Man kunne enten vælge at tage en båd tilbage til sydøen eller gå. Vi valgte selvfølgelig at gå og det var en meget smuk tur.

Alt kostede penge, både at krydse øen, se ruiner, gå ind i en by o.s.v. Så der var en del vagtposter rundt på øen.

På vores vej mødte vi også denne dreng og hans 2 lama’er. I må gerne lige nyde dette billede, da han skulle have 5 kr. for at vi tog et billede smiley

På sydøen ligger byen Yumani og her skulle vi sejle tilbage til Copacana fra. Det er primært den by man sover i, hvis man vælger at tage en overnatning på øen.

Her et par af de lokale damer.

Fra havnen og op til byen findes denne inkatrappe stadig.

Næste morgen skulle vi videre til La Paz med bussen kl. 9. En tur på ca. 4 timer og med super flot udsigt til Andes bjergene.

På vejen skal man krydse Titicaca-søen, hvor bussen bliver sejlet over med en pram

Og vi blev sejlet over med båd



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post46

Cusco & Puno 5. – 7. oktober 2015

PeruOprettet af Charlotte lør, oktober 10, 2015 04:25:43

Efter 5 dage med trek holdt vi en hviledag i Cusco…..hvor dagens højdepunkt var, at få afleveret vasketøj og få det klart til vi skulle videre næste morgen til Puno.

Om eftermiddagen var vi dog lige på café og få kaffe og pandekager. Et super hyggeligt sted, hvor vi fik et par timer til at gå med diverse research på vores videre tur.

Næste morgen tog vi bussen fra Cusco til Puno…..det tog 7 timer, så da vi ankom til Puno, så vi bare lige byen an og fik lidt frokost på denne hyggelige restaurant.

Puno ligger ved Titicacasøen tæt på grænsen til Bolivia. Titicaca-søen ligger i 3800 meters højde og er en af verdens højest beliggende søer. Den er ca. 190 kilometer lang og 80 km på det bredeste sted…..så det er en stor sø.

Man kommer primært til Puno for at se de berømte sivøer – Los Uros….så dem skulle vi selvfølgelig også se. Vi havde derfor booket et guidet tur dagen efter, hvor vi blev hentet og kørt til havnen.

Det var en super smuk sejltur ud til øerne, som ligger ca. 6 km ude på søen.

Øerne er lavet af de siv, som ses i siderne på sejlrenden og som er mange steder på søen.

Det er meget kommercielt…..men absolut også en speciel oplevelse og et besøg værd.

Her ses nogle af øerne, som næsten hænger sammen. Der findes omkring 85 øer og det er kun halvdelen af dem der har kontakt med turisterne.

Vi blev også sejlet til en af øerne og fik her fortalt af præsidenten på denne ø, hvordan øen var bygget op.

Imens sad nogle af damerne i nærheden og lavede håndarbejde, som skulle sælges til turister.

Se lige enderne på denne piges fletninger. Dette er ikke bare noget de havde i på disse øer, men noget vi også så i byen Puno.

Da vi havde hørt og set hvordan de boede, blev vi sejlet over til en af de andre øer. Men inden sang damerne lige et par sange for os.

Vi blev sejlet i denne sivbåd af 2 af damerne.

Den ene af dem havde sit barn på ryggen, men det er meget normalt her, at man laver alt med barnet på ryggen.

Den eneste mand vi så, var præsidenten på øen…..så tænker at de andre har været ude at fiske. Uroindianerne lever nemlig af jagt, fiskeri og turisme.

Vi kom tilbage til Puno, så vi lige kunne nå at få en ordentlig gang frokost inden vi skulle med bussen videre til Copacabana i Bolivia……som også ligger ved Titicaca-søen.


Vi spiste sammen med 2 danske piger – Signe og Sørine, som havde været med på samme tur som os. Vi har ikke mødt ret mange danskere på vores tur….så det er altid hyggeligt lige at tale lidt dansk. De kommer begge fra Nyborg og havde rejst i Argentina, Chile og Bolivia……så vi fik lige et par gode tips smiley



  • Kommentarer(4)//jorden-rundt.bcss.dk/#post45

Machu Picchu 4. oktober 2015

PeruOprettet af Charlotte ons, oktober 07, 2015 03:42:50

Vi stod op allerede kl. 3.30, da første port til Machu Picchu åbnede kl. 5. Der var morgenmad på hotellet fra kl. 4 og så var der ca. 30 minutter gang fra byen til porten.

Men men….vores hotelpersonale havde sovet over sig, så da vi kom ned lidt i 4, var der helt mørkt og ingen mennesker. Det forklarede også, hvorfor vi ikke var blevet vækket af telefonvækningen kl. 3.30, som vi havde bestilt!!! Vi havde heldigvis købt nogle sandwich dagen før, så vi begyndte at gå ud til porten i stedet for at vente på, at de skulle blive klar med morgenmaden.

Der er 2 måder at komme op til Machu Picchu på. Den ene er at gå og den anden er at man tager en bus, som tager 20 minutter og koster 12 dollar pr. vej. Vi valgte dog at gå, da vi synes at vi skulle gå hele vejen på vores trektur.

Her står vi kl. 4.30 og venter på at porten skal blive åbnet. Grunden til at man kommer så tidligt er, at man gerne vil først ind på Machu Picchu og tage billeder, UDEN at der er en masse mennesker på.

Der var 700 trin op til port 2 til Machu Picchu og der var virkelig knald på op af alle trapperne, som for øvrigt ikke er lige høje eller har samme afstand i mellem.

Og her er så køen til port 2. Faktisk kommer dem der tager bussen lige så hurtigt op, som dem der går!!!

Da vi kom ind var der stadig meget tåget over Machu Picchu, men kl. var jo også kun lidt over 6.

Vi fik dog et par billeder UDEN mennesker på!!!!

Vi havde 2 timer sammen med vores guide, som for øvrigt havde taget bussen, hvor han fortalte lidt om de forskellige bygninger.

Hvert år synker Machu Picchu en lille smule….som bl.a. kan ses her på disse sten. Vores guide mener derfor, at Unesco og regeringen i Peru vil lukke for adgangen til publikum på Machu Picchu om 10-15 år, for at passe på den. Så nu må vi se om det holder stik smiley

Kl. 8 sagde vi farvel til vores guide og så skulle turen gå op på Machupicchu Mountain.

Det koster ekstra hvis man vil op på dette bjerg og nyde udsigten rundt i området og selvfølgelig se ned på Machu Picchu. Vi havde dog fået det med i prisen på vores trek, da vi havde vores egne soveposer med og ikke skulle bruge bureauets.
Det var en rigtig hård tur op….især fordi de 700 trappetrin fra et par timer tidligere, stadig sad i benene. Men det var hele turen værd…..sikke en udsigt.

Da vi kom op på toppen var kl. næsten blevet 10, så da vi havde spist morgenmad meget tidligt, var det blevet tid til frokost.

Det er faktisk ikke tilladt at tage mad med ind på Machu Picchu, men der var ingen vagter på toppen, så vi kunne spise i ro og fred!!!

Her står vi på toppen.

Turen op og ned, kan til tider godt være lidt grænseoverskridende, da der nogle steder er meget smalt og MEGET langt ned……og rækværk er en by i Rusland her.

Her skal man f.eks. både op og ned af denne smalle trappe, hvor det bare går lodret ned på siden.

Da vi kom ned fra toppen, skulle vi også lige se The Sun Gate, som ligger ca. 40 minutters gang fra selve byen Machu Picchu.

Det gik op hele vejen derud og var lidt hårdt, da vi efterhånden var lidt trætte i benene.

Igen en skrænt hvor det bare går lige ned.

Her er The Sun Gate og det er også her, at Inka-stien slutten. D.v.s dem som går turen til Machu Picchu via Inka-stien, kommer ind på Machu Picchu via The Sun Gate.

Her ses slutningen af Inka-stien.

Da vi kom tilbage, skulle vi da også lige se Inka Bridge….

…det var dog kun 15 minutters gang og ingen stigninger.

Her ses broen og man kan faktisk stadig se, hvor stien fortsætter hen langs bjerget.

Her er der faktisk et rækværk…..men det er ikke p.g.a. at man er bange for at folk skal falde ned, men fordi man ikke vil have, at folk går ned på terrasserne.

Da kl. var blevet omkring 3 begyndte vi at gå tilbage til Aguas Calientes, hvor vi fik lidt mad inden vi tog toget kl. 18.20 tilbage til Cusco. D.v.s. vi kørte kun til Ollantaytambo, hvor der stod en chauffør klar til at køre os det sidste stykke vej til Cusco.



  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post44

Cusco & Saltankay Trek 28. september – 3. oktober 2015

PeruOprettet af Charlotte ons, oktober 07, 2015 03:20:23

Vi ankom til Cusco tidligt om morgenen og fandt hurtigt vores hostel. Vi havde tilmeldt os en Free Walking Tour kl. 10.30, så vi havde god tid til lige at lande og få noget morgenmad.

Vi boede lige ved siden af Plaza de Armas, som ses her.

Touren var noget bedre end i Arequipa, da vi her fik en del historie om byen og inka’erne.

Her så vi bl.a. en mur i byen, som er lavet af Inka’erne. Denne mur og mange flere i Cusco har overlevet 2 store jordskælv. Så man må sige, at de har kunnet et eller andet, for alt hvad Spanierne havde bygget efterfølgende kollapsede under jordskælvene.

Vi sluttede turen af på en restaurant hvor vi lærte hvordan man laver en af Peru’s retter – Ceviche.

Restaranten havde et godt tilbud, så vi blev siddende og spiste frokost der. Bagefter fandt vi et trekking bureau, hvor vi fik booket et 5 dages Salkantay Trek, som er det næst meste populære trek efter Inka-stien. Vi ville rigtig gerne have trekket på Inka-stien, men vi havde ikke lyst til at være bundet af en bestemt dato, og det er nødvendigt, hvis man vil trekke der, da det skal bestilles 6 måneder i forvejen

I Cusco er der en del museer og vi valgte at gå på Inka-museet, nu hvor vi var i Inka-land. Der var en masse spændende historie om Inka’erne og så var der også et kort over Europa

Se lige hvad de har gjort ved Limfjorden og Fyn smiley

Bagefter gik vi på Coca-museet og fik lidt historie om coca-planten og dens blade.

Dagen efter brugte vi på at se lidt mere af byen, Bo blev klippet og så fik vi købt det sidste til vores 5 dages trek.

Ja, man kan sige, at vi fik shoppet lidt smiley

Vi blev hentet kl. 5 om morgenen og fandt her ud af, at vi var de eneste der skulle trekke, d.v.s. vi havde vores egen kok, guide og hestemand. Der skulle have været 2 andre med, men den ene var blevet syg. Men det var vi bestemt ikke kede af, for så kunne vi gå i vores eget tempo.

Efter et par timers kørsel stoppede vi i byen Mollepata og fik noget morgenmad.

Efter endnu en halv times kørsel blev vi sat af og vores kok gik i gang med at gøre klar til at pakke vores 3 heste, som skulle bære vores ting.

Vi gik i det skønneste vejr og nød virkelig udsigten. Vi synes ikke at det var hårdt og det tog os kun 3-4 timer at gå til første camp, hvor vi skulle overnatte. Da vi kom frem begyndte det at regne og vi valgte at få sat vores lille telt op i et stort telt.

Da vi startede med at gå, spurgte vi vores guide, om vi kom op og se Humantay Lake om eftermiddagen, som vi var blevet lovet. Han sagde, at det mente han ikke, da vi havde et hårdt trek foran os og at vi formentlig var for trætte. Men vi tog røven endnu engang på en guide, for vi gik 1. del så hurtigt, at vores frokost langt fra var færdig da vi kom frem. Og da vi ikke var trætte, gik vi selvfølgelig op og så denne flotte sø efter frokost og et lille middagshvil.

Sådan boede vi i 3 nætter

Dag 2 skulle være den hårdeste dag af alle, da vi dels skulle over et pas mellem 2 bjerge – det ene Salkantay – i 4.620 meters højde samt gå 24 km.

I midten ses Salkantay (6.271 meter højt), som var et meget helligt bjerg for Inka’erne.

Turen fra campen og til toppen var estimeret til 3 timer, men vi gjorde det på 2, så vores guide gav os en lille bonustur på en halv time ud til endnu en smuk sø.

Da vi kom tilbage til toppen, gik turen nedad, men det var heldigvis ikke så stejlt. Igen var turen til vores frokoststed estimeret til 3 timer og vi var fremme efter 2.

Her har vores kok og hestemand lavet en lille camp, så vi kunne få noget frokost.

Og her sidder kokken og laver en super lækker frokost til os.

Ikke så ringe smiley

Ja, så er det fedt at være kunde. Efter en overdådig frokost fik vi os en lille lur under presenningen på en halv time og da vi vågnede var kokken og hestemanden stadig ved at pakke sammen og gøre klar til afgang.

Faktisk var vi så hurtige, at vi var ved næste camp som de første…..også før kokken og hestemanden! Og igen begyndte det først at regne efter at vi var kommet frem.

Her er vores hestemand ved at fjerne vores ting fra den ene hest, som faktisk er et mulddyr. Han havde 2 heste og et mulddyr med.

Se lige en udsigt vi havde da vi stod op næste morgen. Hver morgen blev vi vækket med en kop varm coca-te, så vi lige kunne få varmen, inden vi skulle ud af soveposerne. Derudover blev der stillet lidt varmt vand, så vi kunne vaske os lidt.

Dag 3 var en nem dag, da vi kun skulle gå 17 kilometer og det kun gik lidt op og ned.

Det værste var faktisk disse broer lavet af rafter, da de nogen gange rullede når man gik på dem.

Her så vi hvordan de lokale kom over floden.

Den 3. camp var også en kaffefarm, så vi skulle selvfølgelig høre lidt om kaffe og prøve at plukke lidt bønner.

Vi så hele processen, også hvordan de rister bønnerne.

Tænker at huset måske brænder af en dag smiley

Resten af dagen var til fri rådighed, så vi fik spillet lidt kort og drukket lidt Inka-Kola

Faktisk er Inka-Kola mere populært her i Peru end Coca-Cola, til Coca-Cola’s store ærgrelse. Men hvad gør man så, man køber da bare halvdelen. Så i dag ejer Coca-Cola 50% af Inka-Kola smiley Den smager for øvrigt lidt a la citronvand.

Her blev der lavet mad…….det var ikke fordi vi havde meget appetit til aftensmaden, da vi så hvordan køkkenet så ud efter frokost. Kokken var nemlig smuttet ud og spillede fodbold med de andre kokke og guider.

På dag 4 skulle vi gå fra Sahuayaco til et inka-sted, som hedder Llactapata. På vejen gik vi også på en inka-sti….bare ikke den kommercielle.

Det var en stejl opstigning, men da vi nåede frem kunne vi se over på Machu Picchu, så det var hele sliddet værd smiley

Faktisk var der lavet en døråbning i Llactapata, som var lige i midten med udsigt til Machu Picchu.

Bagefter gik turen ned igen, og det meste af tiden foregik det i løb. Det er nemlig rigtig hårdt for knæene at gå langsomt ned……så hellere løbe.

Da vi kom ned, var det blevet tid til frokost og til forret fik vi suppe med pommes frites ovenpå

Det har vi godt nok aldrig fået før!!!

Efter frokost manglede vi kun 11 km før vi ville være i Aguas Calientes (byen man bor i eller tager til, hvis man skal se Machu Picchu.

Vores guide havde allerede dagen før spurgt, om vi ikke havde lyst til at tage toget de sidste 11 km, så vi kunne være friske til dagen efter. Det takkede vi nej til…….især da vi fik at vide, at togturen på de 11 km kostede 28 dollar pr. mand!

Så vi gik langs skinnerne, da dette er den eneste ”vej” til Aguas Calientes.

Lidt mærkeligt, at gå der blandt togene.

Vi var fremme i byen kl. 2 og dette var rekord for vores guide. Han havde aldrig prøvet at være så hurtig før. Normalt var han der omkring kl. 17.00. Vores baggage kom dog også først kl. 17.30…..så vi måtte pænt vente på at komme i bad og få andre sko på.

En meget hyggelig by, men også meget turistet

Her kommer toget, som har vores baggage med.

Vi sov på et udmærket hotel, som var inkluderet i den pris vi havde givet for trekket. Vi gik selvfølgelig tidlig i seng, da vi jo skulle tidligt op næste dag.



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post43

Huacachina & Arequipa 24. – 27. september 2015

PeruOprettet af Charlotte tir, september 29, 2015 04:45:50

Vi ankom til Huacachina ved middagstid.

Det er nok det mest mærkelige sted vi nogensinde har været…….en oase midt i ørkenen med palmer og det hele. Det var så underligt at stå nede i byen og kigge op på de mega høje sandklitter, som lå rundt om byen. Den ene side var mere end 100 meter høj smiley

Desværre var Bo gået hen og blevet syg allerede aftenen forinden. Så jeg havde en mand med meget høj feber med i bussen fra Lima til Huacachina. Så da vi ankom blev han puttet i seng og så tullede jeg ellers rundt resten af dagen i den STORE by. Ja, man kunne gå en tur rundt om søen på ca. 15 minutter smiley Også fik jeg selvfølgelig opdateret lidt på rejsebloggen.

Huacachina var i starten af 1900-tallet et yndet feriemål for den peruanske overklasse. I dag er byen lidt slidt, men stadig super hyggelig. Vi kom der primært, fordi det skulle være fantastisk at både sandboarde og lave beach buggy-kørsel (ørkenrace). Så heldigvis var Bo nogenlunde frisk igen dagen efter og uden feber, så vi sammen kunne lave det vi var kommet efter smiley

Her er bilen vi skulle køre rundt i sandklitterne med. Faktisk er man spændt fast, som var det en loop-rutschebane!

Her vi klar til afgang med briller, så vi ikke får sand i øjnene.

Efter ca. 15. minutters kørsel rundt i sandklitterne, hvor man virkelig fik et adrealinkick, da nogle af klitterne er ret stejle og høje, skulle vi prøve at sandboarde.

Første bakke var ikke så lang, så vi startede stille og roligt.

Men den sidste var mega lang og der kom virkelig fart på. Den var så stejl, at der ikke var nogen der turde at køre ned først, men så meldte Bo sig. Det kan faktisk godt være lidt svært at se, men lige midt på billedet, kan man ane Bo godt på vej ned af bakken. Efterfølgende turde alle fra vores bil godt køre ned.

Inden vi kørte tilbage, så vi lige solnedgangen udover sandklitterne…..meget smukt!

Da vi kom tilbage havde vi lige et par timer til at spise aftensmad, inden vi skulle med natbussen videre til Arequipa.

Vi skulle være i Arequipa i 3 dage og det var rigelig med tid til at se byen. Men det gør nu heller ikke noget, at vi en gang i mellem bare slapper af og ikke oplever smiley

Arequipa er Peru’s næststørste by og har et lunt og solrigt klima det meste af året. Lige nu er det vinter, men der var rigeligt varmt om dagen – over 30 grader! Arequipa kaldes også Den Hvide By efter de hvidlige, vulkanske silla-sten, som siden grundlæggelsen i 1540 har været det foretrukne byggemateriale.

Selvom det er en stor by, har den ikke mange seværdigheder. Det som vi primært kom efter, var ”Juanita”

En mumie af en ca. 13. årig pige, som blev ofret for mere end 500 år siden på toppen af Ampato bjerget (6310m). Hun blev fundet i 1995 og blev kåret som en af verdens ti vigtigste opdagelser af Time Magazine, da hun er så velbevaret, at hun har givet forskerne ny indsigt i sundhed og ernæring under inkaerne. Hun kan ses på museet ”Museo Santuarios Andinos, hvor man også ser en film om, da hun blev fundet m.v. og så var der en udstilling af andre ting fra inka-tiden.

Derudover så vi også Santa Catalina-klosteret den første dag. Klosteret er fra 1579 og forblev lukket for offentligheden frem til 1970. Det er ikke et helt almindelig kloster, mere en by i byen med flotte gader og smukke patioer.

Nonnerne havde hver deres ”celle”, som bestod af både et rum til at sove i

og deres eget køkken, hvor man stadig kan se soden op af væggene.

Ja, der var også en vaskeri-afdeling smiley

Tidligere boede der 400 nonner……i dag bor der kun 25 nonner i den nye afdeling, som selvfølgelig er lukket af for offentligheden.

Dagen efter havde vi meldt os til en Free-Walking-Tour i byen. Dette har vi jo tidligere prøvet, med stor succes i både Medellin (Colombia) og Quito (Ecuador). Men dette var ikke den helt store succes. Vi havde nok forventet at høre lidt historie om byen og bygningerne. Men der er åbenbart ikke noget at fortælle, for de første 2 timer vandrede vi lidt uden for midtbyen for at kigge på vulkaner og lamaer smiley

Vi fik dog lidt ud af turen, for vi kom forbi en kartoffel-restaurant, hvor vi fik lidt historie om de 7 forskellige kartofler de har i Peru samt en lille smagsprøve fra deres køkken.

Så da turen var færdig skyndte vi os hen til samme restaurant for at spise frokost. Og se lige hvad der blev stillet på bordet….

Et dansk flag, hvor der stod ”kartoffel” på. De havde simpelthen et flag fra alle lande, hvor der stod kartoffel på landets sprog smiley Derudover fik vi noget super lækkert mad, hvor hele bunden var kartofler.

Ud over museet og klosteret er den sidste seværdighed i byen Plaza de Armas, som selvfølgelig er byens midtpunkt og super flot.

Dette billede er fra vores sidste dag i Arequipa, hvor der var optog af alle mulige forskellige på pladsen.

Men inden havde vi lige siddet og spist morgenmad på vores tagterrasse med udsigt over vulkanen Chachani.

Vi betalte 130 kr. for et værelse her med denne udsigt…..ikke helt ringe!!

Ja, vi så mange smukke bygninger…..de havde bare ingen historie! Og kirker det ser vi altså ikke mere. Bo har nemlig oplyst, at nu gider han ikke se flere kirker smiley Men mon ikke at jeg kan lokke ham ind i et par stykker mere!!

Da vi jo skulle have den sidste dag til at gå med noget, gik vi en tur op til udsigtpunktet Mirador de Yanahuara.

Og ja, her var virkelig god udsigt over byen og de 3 vulkaner, som ligger rundt om byen

Her ses vulkanen Pichu Pichu

Og her vulkanen Misti.

Efter denne dejlige gåtur var vi klar til en god gang frokost. Så vi gik ind på den anmelderroste restaurant Zig Zag og fik en super lækker 3 retters menu. Aftensmaden skulle jo spises i bussen og det er lidt a la flymad!

Da vi fik serveret hovedretten, fik vi hagesmække på, da kødet blev serveret på en vulkansten, så det spruttede lidt. Vi fik 3 forskellige slags kød (okse, svin og lama) og jeg fik serveret 3 forskellige slags kartofler til. Bo fik sin sædvanlige kartoffelmos!!

Efter at have slappet lidt af hjemme, måtte vi lige ud i byen og have en kop kaffe og et stykke Lemon Pie…..

Men så var vi også klar til endnu en nat-tur med bus og denne gang gik turen til Cusco.



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post42

Lima 20. – 23. september 2015

PeruOprettet af Charlotte søn, september 27, 2015 02:01:38

Vi ankom til Lima kl. 8 om morgenen og var så heldige, at vi kunne få vores værelse med det samme vi ankom til hotellet. Det var dejligt lige at få et bad og ligge ned, selvom man nu ligger udmærket i bussen.

Vi boede i området Miraflores i Lima, som skulle være det mest sikre område at bo i. Og da vi den første dag valgte at gå en tur i området langs vandet, så vi en masse smukke parker, hvor der var rigtig mange mennesker ude og nyde weekenden.

Efter ca. 40 minutter gang kom vi til det indkøbscenter Larcomar, som nok har den flotteste udsigt i hele verden.

Centeret er placeret ind i klippevæggen med udsigt over Stillehavet. Det sjove er, at man faktisk ikke kan se, at der er et 3-etages center, når man går oppe på gaden.

I centeret var der også biografer. Egentlig ville vi gerne have været inde og se en film i deres specielle biograf med caféborde, men da vi fandt ud af, at vi kunne se Everest i 3D, ville vi hellere det.

Vi gik ind i biffen kl. halv 3 om eftermiddagen….og ja, vi var ret alene. Da filmen begyndte fandt vi ud af, at det var den forkerte film!!! Vi fik heldigvis byttet vores billetter til de rigtige, men måtte vente til kl. 7 om aftenen.

Men så var det også den rigtige film og vi var klar. Det var selvfølgelig rigtig sjovt at se filmen, især fordi vi kunne genkende rigtig meget fra starten af filmen, da vi jo selv gik der i november sidste år.

Dagen efter skulle vi se noget af Miraflores. Vi startede med at tage til Pyramiden Huaca Pucllana, som er resterne af en kæmpe pyramide…ja faktisk en hel by. Huaca betyder tempel og Huaca Pucllana var for godt 1500 år siden et vigtig religiøst og politisk centrum for den såkaldte Limakultur…..d.v.s. lang tid før Inka’erne og de andre. Området ligger midt i Miraflores og i dag er det hegnet ind, men for få årtier siden, boede der folk på og ved siden af og vandrede rundt, uden at tage hensyn til dette arkæologiske område.

Her ses noget af ”byen”, som er blevet udgravet

Her er man slet ikke begyndt at udgrave pyramiden….

Og her er man færdig.

Denne hund er en peruviansk inkahund, som oftest ses ved hellige steder. Den skal faktisk se sådan ud, selvom den ser syg ud. Jeg synes at de er lidt klamme smiley

Bagefter gik vi i Kennedyparken. En lille oase midt i byen med en masse flotte blomsterbede……og katte. Den huser nemlig en masse gadekatte, der fordres af de lokale.

Lima er kendt for deres fantastiske gode restauranter og den ene af dem skulle være La Picantería.

Der drives af stjernekokken Hector Solís, specialist i det nordperuanske køkken. Picantería var engang betegnelsen på en type uformelt spisested, hvor den lokale madmor lavede lidt at spise til arbejdere, der bankede på døren ved frokosttid. Man har forsøgt at genoplive lidt af dette, med store fællesborde og voksdug, til anmeldelsernes store begejstring.

Da vi ankom var der selvfølgelig ingen ledige pladser, men hvis vi ventede 40 minutter, ville der være 2 pladser ledig. Det ville vi selvfølgelig gerne og gik i deres bar, for at smage Peru’s nationaldrik Pisco Sour.

Denne drik er lavet på den stærke likør Pisco, limejuice, æggehvider og sukkersirup. Det smager super godt, men man skal ikke have for mange af dem, da de er ret stærke.

Vi bestilte selvfølgelig allerede vores mad i baren, så den var klar når vores pladser var klar. Men da der var gået 45 minutter, kom de med vores første ret (Ceviche) i baren. Jeg gik pænt ud og afleverede maden igen og bad om at få den serveret ved et rigtig bord. Ja, jeg ved godt at vi ikke kom i jakkesæt, som de fleste andre…..men alligevel!! Efter et kort stykke tid fik vi tildelt 2 pladser. Vi så at de fleste drak øl eller sodavand, så efter behandlingen i baren og bestilte vi en flaske hvidvin, som aboslut også passede bedre til den mad vi havde bestilt. De kom 2 gange og spurgte, om vi var helt sikre på, at vi skulle have en HEL flaske hvidvin.

Vores hovedret……en eller anden fisk, smagte super godt og det var et rigtig hyggeligt sted. Da vi gik betalte vi regningen på 600 kr., hvilket er super mange penge i Peru og nok lige i overkanten, på trods af en HEL flaske vin……men hele oplevelsen værd smiley

Efter maden skulle vi se Sukkenes bro, som ligger i området Barranco.

En træbro, som har fået sit navn efter de mange romancer, som efter signende har fundet sted her på plankerne. Myten siger også, at hvis man kan holde vejret mens man krydser broens 31 meter, får man et ønske opfyldt……men det glemte vi smiley

Vi sluttede dagen af med at gå en tur langs havet. Lidt underligt, at se byen nedefra. Faktisk er det bl.a. indkøbscenteret Larcomar, som ses i baggrunden.

Dagens efter var det blevet tid til at se det historiske centrum af Lima, som er et UNESCO-beskyttet område. Vi tog en taxi derind, da deres bus-system ikke lige er til at finde ud af for turister. Faktisk blev vi sat af på Plaza de Armas, som disse pladser hedder i alle storbyer her. Nogle gange bliver de også kaldt Plaza Mayor. En virkelig flot plads, hvor også præsidentpaladset ligger. Faktisk kom vi til pladsen lidt i 12 og nåede lige at se det daglige vagtskifte foran paladset.

Det var lidt svært at fotografere, da man ikke måtte gå helt hen til hegnet, men skulle stå 6 meter derfra.

På pladsen ligger også Basilica Cathedral of Lima og ved siden af Ærkebiskoppens Palads, Palacio Aarzobispal

som i dag er et religiøst museum. Vi var inde og se begge dele og museet var lidt kedeligt, men meget smukt både udvendigt og indvendigt.

Derudover var vi også inde at se togstationen (Estación de Desamparados), som i dag også fungere som kulturcenter. Faktisk kører der stadig turisttoge derfra et par gange om ugen.

Vi sluttede vores tur til Lima’s centrum på gågaden Jirón de la Unión, som er Lima’s svar på Strøget.


Da vi kom tilbage til hotellet, fik vi os lidt af en overraskelse……vi var nemlig blevet røvet 100 USD fra vores safety boks! Vi havde begge lagt vores rejsemapper med pas og papirer samt 200 USD hver i boksen. Der var taget 40 fra min mappe og 60 fra Bo’s. Sikkert noget der sker tid, da det ikke er alle der har helt styr på, hvor meget de har liggende…….men det havde vi! Vi kontaktede derfor ejeren af hotellet, som først prøvede at argumentere med, at det ikke kunne lade sig gøre, da der kun fandtes en nøgle pr. boks og den havde vi jo selv. Men så kunne vi fortælle, at vi rent faktisk havde lagt en hat foran boksen, som vi kunne se var blevet flyttet på, samt at vi havde talt vores penge inden vi puttede dem ind, så det troede vi ikke på. Vi ville blot oplyse, at vi synes at han skulle vide, at han havde personale, han ikke kunne stole på. Bo så dog overvågningskameraerne igennem sammen med ejeren og der havde faktisk været 3 ansatte inde på værelset, mens vi havde været inde i Lima!!! Og det var selvfølgelig rengøringsmanden der havde været der længst tid. Vi får ikke vores 100 USD tilbage og ejeren har skrevet til os, at politiet har været og tage fingeraftryk….hvilket vi ikke rigtig tror på. Men nu laver vi nogle grimme anmeldelser både på hotels.com og Tripadvisor og så må vi håbe, at hans kunder fremadrettet ikke benytter sig af deres safety boks. Faktisk havde vi hørt, at det var et problem i Lima, men vi troede ikke helt på det…..selvom vi havde lavet denne med hatten. Men nu er vi blevet klogere og fremadrettet bruger vi ALDRIG safety bokse igen, hvor der ikke skal bruges kode.

Næste morgen tog vi videre til Huacachina.



  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post41

Trujillo og Huaraz 14. – 19. september 2015

PeruOprettet af Charlotte ons, september 23, 2015 23:19:35

Vi valgte at tage en natbus kl. 21.30 fra Quenca direkte til Chiclayo i Peru. Turen tog 12 timer og da vi ankom til Chiclayo, var vi friske på yderligere 3 timer i bus. I Peru er der ikke en fælles busterminal i hver by, men hvert busselskab har deres egen ”terminal”. Så det kan godt være svært nogen gange at finde den rigtige bus. Men vi fandt hurtigt en terminal, hvor bussen kørte til Trujillo, som vi havde læst skulle være interessant at se.

Skilt i ventesalen på busterminalen………elsker bare når der bliver oversat til engelsk smiley

Som det ses, var det noget helt andet landskab vi kom til i Peru, end vi havde set i Ecuador. Hele kysten i Peru er stort set ørken….så det var bare sand og sand.

Vil da også lige nævne, at busserne her i Peru, er meget lækre. Så det betyder ikke så meget med en bustur på mange timer, da man sidder ret godt.

Trujillo er Peru’s 3. største by og blev grundlagt af spanierne i 1534

Byen bærer stadig præg af den spanske kolonistiL

Her er Plaza de Armas med den gule katedral i baggrunden. En meget flot plads med en masse smukke pastelfarvede huse.

Vi havde kun en enkelt hel dag her og den valgte vi at bruge på en heldagstur til de forskellige seværdigheder i området.

Trujillo er nemlig kendt for at have en af Sydamerikas store arkæologiske seværdigheder……Chan Chan, som var Chimukulturens gamle hovedstad. Chimuerne er fra før inka-tiden og modsat inkaerne, som troede på solen, så troede Chimuerne på månen.

Der var mange lange gange i den del af Chan Chan byen, som vi så……næsten helt labyrintagtigt.

Og så var der stadig mange flotte udsmykninger på murerne.

Murerne her har selvfølgelig været højere, men det er hvad der er tilbage nu. De har overdækket en del, da de er bange for, at det skal blive ødelagt af vind og vejr. Meget spændende at se og høre om.

Bagefter blev vi kørt til en lille fiskerby, som hedder Huanchaco, hvor vi spiste frokost på en restaurant med udsigt ud over vandet. Vi spiste Ceviche, som er Peru’s svar på sushi. Retten består af rå fisk, som er marineret i lime og så serveres der søde kartofler, ris og majs til. Virkelig lækkert.

Mens vi spiste, kunne vi kigge ned på disse både, som kaldes caballitos (små heste), fordi fiskerne sidder overskrævs på dem. De er lavet af siv med en særlig teknik, der går mange tusind år tilbage. Thor Heyerdal lavede vist Kon-Tiki på samme måde. På billedet er det dog turister der prøver at sejle med dem.

Udsigten fra restauranten.

Om eftermiddagen blev vi kørt til Huaca del Luna, som er et tempel el. pyramide fra Mochekulturen, som levede 700 år før Chimu’erne i Chan Chan.

Faktisk ligger der 2 næsten ved siden af hinanden….denne her hedder Huaca del Sol. Denne er dog lukket i øjeblikket, da der foregår arkæologiske udgravninger. Imellem disse 2 pyramider lå der så en by. Der foregår stadig en del udgravninger i området, så mon ikke at noget af denne by er blevet gravet ud om 10-15 år.

Her ses en af murerne i Huaca del Luna, hvor farverne stadig kan ses. Faktisk har de været dækket til af sand og man er først begyndt at grave dem fri for ca. 30 år siden, hvilket nok forklarer, hvordan farverne stadig kan ses.

Her ses den ene af de udvendige vægge. Et meget spændende bygningsværk, som absolut også var et besøg værd og meget spændende. Så nu ved vi også lidt om de befolkninger der levede før inka’erne i Peru smiley

Næste morgen tog vi videre med bus (8 timer) til bjergbyen Huaraz.

Her holder vi frokostpause i en lille by på vejen til Huaraz.

Da vi kom frem fandt vi et hyggeligt Bed & Breakfast, med en super hyggelig gårdhave

Og så havde vi adgang til køkkenet, hvor vi lavede aftensmad den ene af dagene.

Vi havde egentlig talt om, at vi ville have lavet et trek på 4 dage her, men vi er ved at løbe tør for tid, hvis vi skal nå det sydlige Argentina i midten af november, så vi valgte i stedet at lave 2 dagsture i stedet.

Den første tur var til gletscheren Pastoruri

Dette var dog ingen hård tur, da vi stort set blev kørt i bus hele vejen.

Vi stoppede også undervejs og så lidt forskellige ting….bl.a. denne kaktus, som ses mange steder i dette område. Denne her er et sted mellem 50 og 100 år gammel, så de vokser ikke så hurtigt smiley

Denne dags store udfordring var faktisk mest højden, da vi blev kørt til 4.600 meters højde og så skulle vi gå de sidste 100 højdemeter til gletscheren. Det tog kun 45 minutter at gå, men det er lidt hårdt, når luften er så tynd. Byen Huaraz ligger i 3000 meters højde, så efter et par dage havde vi så småt vænnet os til højderne.

Der var en del turister fra Lima og de havde vist glemt, at det godt kan være koldt, når man når op i disse højder……så vi mødte en del der frøs. Bl.a. denne lille 2-årige pige, som vi mødte på vejen ned sammen med sin mormor, som prøvede at bære hende, så hun var i ly for af vinden. Hun blev derfor udstyret med min ekstra jakke og så kom hun op på ryggen af Bo i stedet. Efter blot få minutter faldt hun i søvn.

Dagen efter havde vi booket os ind på et trek til Laguna 69. Dette var en del hårdere end dagen før……men hele turen værd. Først kørte vi i bus i 3 timer, så blev vi sat af i 4000 meters højde og så skulle vi gå 8 km op (ca. 700 højde meter).

Inden vi blev sat af bussen, kom vi lige forbi denne sø (Lake Llanganuco)…….der var bare SÅ smukt.

Og her er vi på vej op……fantastisk udsigt. Vi havde fået at vide, at det ville tage 3 timer at gå op og lidt over 2 timer at gå ned. Vi var som sædvanlig de ældste på denne tur…….men vi var de første som var oppe. Det tog os kun 2 timer og 25 minutter at komme op, men så havde vi bare længere tid til at hygge og spise vores medbragte frokost ved søen.

Super smukt sted.

Da vi kom tilbage til busholdepladsen, så vi hvordan man transportere skolebørn i bjergene…..denne var nok ikke gået i Danmark!

Vi var tilbage i Huaraz kl. 19.30 om aftenen og skulle nå natbussen kl. 22, så vi havde lidt travlt, da vi både skulle nå at have et bad og finde et sted at få noget aftensmad……men vi nåede det hele og frydede os lidt over vores pladser i bussen.

Vi havde nemlig bestilt VIP-pladser på 1. klasse…….total kongepladser og ikke sidste gang vi booker sådanne igen. Og trætte var vi også efter 16 km op og ned.

Og så skal I da ikke snydes for endnu en fantastisk engelsk oversættelse, som stod på skærmen da vi kom ind i bussen smiley





  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post40

Cuenca 11. – 13. september 2015

EcuadorOprettet af Charlotte tor, september 17, 2015 04:37:34

Vi valgte at tage til Cuenca, da det skulle være den smukkeste by i Ecuador og så var det på vejen til Peru. Og ja, den var da både hyggelig og havde nogle flotte bygninger. Men så imponeret var vi nu heller ikke. Så godt at vi kun havde booket 2 overnatninger der.

Den første dag startede vi med at gå hen til en arkæologisk park, hvor man kunne se resterne af den tidligere Inca-by Tomebamba.

Der var også et museum ved siden af (Museo del Banco), som var ret spændende. Her var der både kunst og fortællinger og udstillinger om indianerne.

En af floderne som går igennem byen. Både flot og ren.

Vi fandt et super lækkert sted at spise frokost og så havde de god wifi, hvilket der ikke var der hvor vi boede. Så da vi lige skulle have downloadet en bog, blev vi siddende i et par timer.

Da vi skulle til at gå mødte vi Natalie og Mathias fra Schweiz

Vi mødtes første gang på Caiman Lodge og senere i Baños, hvor vi spise sammen med dem den ene af aftenerne.

Det endte med, at gik rundt i byen resten af dagen med dem og fik smagt lidt forskelligt øl og vin smiley

Vi kom også forbi et bryllup,

Hvor politiet stod og spillede, da brudeparret kom ud af kirken.

Det blev lidt sent inden vi var hjemme, men det gjorde nu ikke så meget, for vi skulle først med en bus den efterfølgende aften direkte til Peru.

MEN, vi kom ikke til at sove længe. For da kl. var halv syv vågnede vi begge ved lyden af et brag i værelset. En kortslutning af ledningerne, som gik gennem væggen til badeværelset. Der stod lidt flammer ud, men heldigvis var væggen af beton, så ilden slukkede hurtigt. Puha….sikke en forskrækkelse og heldigvis skete der ikke noget. Det var nu heller ikke jordens bedste sted vi havde fundet, men da vi kun skulle være der i 2 nætter, var det fint nok.

Vi var dog helt færdige af grin, da vi så det lovede tv på værelset……ja, der var ingen fjernbetjening til smiley

Nu da vi alligevel var tidligt oppe, kunne vi lige så godt få noget ud af dagen og få set resten af byen.

Her var vi forbi et kæmpe madmarked, hvor der var kød i lange baner.

Vi tog også en sightseeingbus rundt i byen. Det var faktisk meget sjovt at se byen lidt fra oven.

Bagefter gik vi en tur ind i byens store katedral

…..faktisk tog vi en rundtur, hvor vi kom ned i kælderen og så de mange ”grave”, som var placeret under kirken.

Og bagefter var vi også en tur på toppen

Faktisk en meget flot udsigt.

Det havde taget 100 år at bygge katedralen, som er Sydamerikas næststørste, og den var færdig i 1965. D.v.s. næsten færdig, for man har aldrig lavet tårnene helt færdige, da man ikke var sikker på at belastningerne ville holde.

Dette var sidste opdatering fra Ecuador, da vi nu er i Peru.

Inden vi kom til Ecuador, havde vi en forestilling om, at vi kun lige skulle rejse hurtigt igennem landet og selvfølgelig prøve at komme til Galapagos. Men at vi skulle være her næsten en måned, havde vi slet ikke forestillet os. Men landet har virkelig overrasket os på den positive måde. Faktisk havde vi lidt bekymringer lige inden vi skulle rejse ind, da vulkanen Cotopaxi, som ligger forholdsvis tæt på hovedstaden Quito, jo valgte at sprutte lidt et par dage før. Vi ville rigtig gerne have været på Cotopaxi, men det er helt lukket i øjeblikket. Heldigvis fik det ikke nogen betydning for vores flyvninger til Galapagos med asken og vores rejse rundt i landet.



  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post39

Baños 8. – 11. september 2015

EcuadorOprettet af Charlotte tor, september 17, 2015 04:26:58

Vi havde hørt rigtig meget godt om byen Baños og besluttede os for at tage derhen efter junglen. Vi havde dog regnet med, at vi skulle have en overnatning undervejs. Så vi var rigtig glade, da det lykkedes os at finde busser, der var så hurtige, at vi kom frem uden en overnatning.

Her sidder vi i byen Coca, 3 timers buskørsel fra Lago Agrio, og spiser aftensmad med 2 spanske gutter vi fulgtes med fra lodgen i junglen og som også skulle til Baños. Faktisk fik vi de sidste 4 billetter til bussen fra Coca til Baños smiley

Da vi kom ind i bussen sad vi og grinede lidt af dette skilt med, at man ikke måtte have revolver med i bussen. Men inden vi kørte ud af busterminalen, skulle vi alle ud af bussen, da politiet lige skulle gennemsøge bussen samt undersøge og kropsvisitere alle passagerne. Det virkede som om, at de både ledte efter stoffer og våben. De fandt dog intet og så kunne vi starte vores 6 timers tur til Baños.

Vi ankom kl. 1 om natten og heldigvis fandt vi hurtigt et værelse, så vi kunne være friske til dagen efter.

Vores første dag i Baños brugte vi på at finde et nyt værelse, da det ikke var super godt, det vi havde fundet om natten.

Vi fandt et dejligt lyst værelse med balkon og denne dejlige udsigt til et af byens torve.

Baños er mest kendt for deres termiske bade, men er absolut også kendt som en by med mange forskellige udendørsaktiviteter.

Efter at have flyttet vores ting lejede vi nogle mountainbikes, da vi gerne ville cykle lidt den første dag. De fleste vælger at cykle ned til et vandfald, som hedder Pailón del Diablo, og som ligger ca. 20 km fra byen. Denne tur valgte vi også at køre.

Her kom vi forbi et lille vandfald……ja, man kan faktisk godt sige, at der kommer vand alle steder fra i dette område. Det var stort set lige meget hvor man kiggede hen, så løb der vand ned af bjergsiderne.

Inden vi gik ned for at se vandfaldet fandt vi et lille lokalt sted, hvor vi fik dette fantastiske mad.

Her ses vandfaldet, som faktisk var både stort og rigtig flot. Ja, hele cykelturen værd smiley

Man kunne også komme om bag ved vandfaldet, men det krævede at man kravlede igennem nogle meget snævre gange…..så dette måtte vi også lige prøve smiley

Da vi var færdige med at se på vandfald gad vi ikke at cykle tilbage igen……det var nemlig op af bakke. Så vi tog en lastbil tilbage, hvor cyklerne kunne komme med.

Dagen efter havde vi meldt os på 2 aktiviteter….både canyoning og paragliding. Vi fortrød lidt at vi lavede begge ting på samme dag, da begge var meget store oplevelser og efter paraglidingen havde vi næsten glemt, at vi havde lavet canyoning om formiddagen.

Om formiddagen startede vi med canyoning og først blev vi udstyret med våddragter, skridsikre sko, hjelm og seler. Vi kørte lidt udenfor byen til en vandfald, som bestod af flere forskellige små vandfald, som vi alle skulle igennem på forskellige måder.

Her er Bo ved at rapelle ned.

Her kører jeg på en form for zip-line ned…….altid spændende om bremsen virker smiley

Det sidste vandfald skulle vi glide på numsen ned samme. D.v.s. vi var både bundet sammen og blev holdt af et reb, så vi ikke gled for hurtigt.

Og her ses dem vi fulgtes med på vejen ned af vandfaldet…….en virkelig fed oplevelse.

Da vi kom tilbage til byen, fik vi lige noget frokost og så nåede vi også lige tilbage på hotellet og fik noget varmt tøj på, da vi skulle op i 3000 meters højde. Så ja, det var dejligt at have skiundertøj på smiley

Inden vi kørte afsted skulle vi lige lære hvordan man gør når man starter og lander i paragliding.

Først løber man frem og tilbage…….ligesom når man skal løbe ud over kanten!

Og så skal man læne sig tilbage, så man kommer til at sidde ordentligt.

Da vi kom frem måtte vi lige vente en halv time på den rigtige vind….

Og så var Bo og hans makker klar…..ja, vi skulle jo ikke flyve selv. Heldigvis havde vi en til at hjælpe os med at styre skærmen.
Der var en del vind, så de var meget hurtigt i luften. Man fik omkring 15 minutter henover byen og det var virkelig en fantastisk oplevelse……sådan bare at flyve rundt i stilheden.

Først så det ud til, at Bo ville få en fin landing……..men lige som de skulle til at lande tog en vind skærmen og de røg 20 meter baud og landende i en grisesti!!! Dette har jeg desværre ingen billeder af, men beskidte var de og skide skægt for os andre smiley

Så var det min tur, men pludselig havde vinden ændret sig og jeg måtte vente i 40 minutter på at den rette vind var der igen……..så var man rigtig glad for sit varme tøj, når man skulle stå der i vinden og vente.

Endelig blev det min tur.

Og det var selvfølgelig hele ventetiden værd…….se lige en udsigt.

Og lige et fodbillede også smiley

Og sådan ser der ud når man kigger op.

Da vi skulle lande, var der kommet en del mere vind, og min makker havde lidt svært ved at lande. Vi måtte faktisk forsøge 5 gange, før det lykkedes….

…..så jeg var rigtig glad da vi endelig var landet.

Dagen efter havde vi kun en aktivitet……..water rafting. Vi har prøvet det en gang før med Simone på Borneo og der var det med en sværhedsgrad på 1-2. Denne tur skulle være 3+ og så vidt jeg husker er det højeste en 6’er. Så vi var lidt spændte på, om det ville blive vildt.

Her er vi lige startet og spændte på den kommende tur.

Turen tog lidt over en time og en gang imellem var der fuld fart på og store strømninger.

Men vi faldt ikke i vandet på et eneste tidspunkt…….så vi havde et godt team.

Super sjov dag og absolut ikke så slemt som vi havde frygtet.

Om aftenen sluttede vi dagen af med en tur i de termiske bade. Der var flere forskellige slags at vælge i mellem, men den ene af dem var lige varm nok. Vi kom begge ned og under……men det var for varmt at blive i.

Næste morgen tog vi bussen videre til Cuenca.

Da vi kørte væk fra byen, så vi vulkanen Tungurahua, som røg en smule…..dette har den faktisk gjort i nogle år, så den må man ikke kravle op på i øjeblikket smiley



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post38

Amazonas 4. – 7. september 2015

EcuadorOprettet af Charlotte ons, september 16, 2015 05:29:48

Vi valgte at tage en natbus til Lago Agrio, som er den by vi skulle starte vores jungle-tur i Amazonas fra.

Her sidder vi og venter på at bussen skal køre fra Quito. Vi tog en bus kl. 22.00 og det skulle tage omkring 8 timer. Vi var dog allerede fremme på byens busstation i Lago Agrio kl. 4.00, så vi havde lige lidt ventetid.

Faktisk skiftedes vi til at sove……ikke helt komfortabelt smiley

Da kl. blev 7 tog vi en taxa til det hotel i byen vi skulle samles op ved og fik noget lækkert morgenmad. Efter nogle timer blev vi hentet og kørte i bus ca. 2 timer indtil vi var ved den flod vi skulle sejle videre fra til vores lodge, som hed Caiman.

Her er de både vi sejlede med. Det tog ca. 3 timer at sejle til Caiman lodge, men så havde vi også kigget på forskellige dyr undervejs……bl.a. denne babyanaconda

Og lyserøde floddelfiner

De kom dog aldrig højere end her, så det var kun når vi var rigtig tæt på dem, at vi kunne se dem rigtigt.

Det eneste vi lavede den først dag var at sejle ud på midten af en sø, hvor vi badede og så solnedgang

Meget smukt.

Næste morgen var vi klar til at tage en tur i junglen……men inden skulle vi lige have udleveret gummistøvler

Vi gik rundt i junglen i 3 timer og så en del….dog ingen store dyr, såsom vildsvin, tapirer og jaguarer!!!

Disse myrer var der nogle fra gruppen der smagte…..og de sagde at de smagte af citron. Bo og jeg havde ikke behov for at smage smiley

Vi havde en meget selvhøjtidelig guide og vi brød os ikke så meget om ham. Til gengæld havde vi også Camillo med, som var ham der sejlede båden når vi skulle rundt. Han lavede simpelthen så meget fis og ballade, at man nogen gange glemte, at man var i junglen for at se på dyr og planter. Her har han bl.a. lavet en maske af et blad og vores guide fortrak ikke en mine, da han så ham.

Her står vi ved et træ, med et stort hul i den ene side af stammen.

Vejret var meget skiftene mens vi var der og da vi sejlede tilbage for at få frokost, begyndte det at regne……men det gør nu ikke sådan en sejltur mindre smuk.

Inden aftensmaden sejlede vi igen ud på søen og badede og på vejen tilbage ledte vi efter Caimans (krokodiller)

Man kan kun se dem om aftenen, når man lyser rundt i kanten og ser deres øjne lyser. De er lidt svære at fotografere, da de smutter ned under vandet, hvis man lyser for længe på dem.

Næste dag skulle vi ud og besøge nogle indianere

På vejen så vi bl.a. disse fugle, som vi synes er vildt flotte. Vi har fået at vide hvad de hedder, men har altså glemt det igen.

Inden vi kom frem skulle vi også lige gå en lille tur i junglen igen.

Her så vi bl.a. denne lille frø og så kom vi også til dette kæmpe træ.

Det var så stort, at det kun er en lille del af bunden af træet som ses her.

Hos indianerne skulle vi bage Yuca-brød og startede helt fra bunden med at rive yuca-rødderne, som smager lidt som kartofler, når de bliver kogt.

Efter at vi havde revet alle rødderne, skulle saften vrides fra

Efterfølgende blev det siet og så skulle det bare ”bages”

Her er Bo i gang med at lave et brød. Vi smagte det både med tun og mayonnaise samt med marmelade. Super nemt at lave, når man har de rigtige indianer-redskaber og så smagte det også rigtig godt.

Bagefter fik vi besøg af medicinmanden fra landsbyen

Her danser og synger han for mig, så jeg kan få lidt god karma. Bo er ikke helt sikker på at det har virket smiley

Om aftenen var vi på nattevandring i junglen. Dette var vi begge vilde med. Det var næsten lige som at dykke, hvor man lyser rundt for at finde alle de små spændende dyr.

Ok….denne fætter, var ikke helt lille. Faktisk var den lige så stor som en hånd.

Vi så en masse andre smukke dyr……bl.a. denne ildflue.

Næste morgen stod vi tidligt op for at kigge på fugle på toppen af et tårn…..tror det var omkring 25 meter højt…..så man må sige, at vi var i fugle- og abehøjde smiley

Vi så nemlig også 2 forskellige slags aber.

Derudover så vi en masse forskellige fuglearter, bl.a. 5 forskellige slags tukaner.

Kan godt være lidt svære at fotografere fra lang afstand. Men vi havde en god kikkert. Jeg var især rigtig glad for at se tukaner, da jeg havde håbet at vi så nogle i Costa Rica og det gjorde vi ikke……men nu har jeg set dem smiley

Her ses lodgen fra toppen af tårnet. Meget lækkert sted med god mad, varmt bad og gode senge. Vi boede faktisk i tårnet, så vi havde ikke så meget kryb på værelset, som de andre der havde værelser nede.

Inden vi tog afsted tilbage til civilisationen, var der lige tid til at slappe af i hængekøjerne med en god bog.

Her er vi på vej tilbage….i baggrunden ses sjove Camillo.

Så også denne Anaconda på vejen tilbage….var glad for at vi sad i båden smiley



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post37

Quito 2. – 3. september 2015

EcuadorOprettet af Charlotte tir, september 15, 2015 02:15:58

Vores 1. dag i Quito, efter at vi havde været på Galapagos, blev brugt på at slappe af. Vi havde simpelthen oplevet så meget, at vi lige skulle fordøje alle oplevelserne. Vi tog dog lige ud til det rejsebureau vi havde brugt til Galapagos og bookede en tur til Amazonas.

Dagen efter besluttede vi at tage ud til ækvator-linjen. Faktisk er der 2 af slagsen, da der både er den officielle, som Ecuadors regering står for og så er der den rigtige, som ligger 300 m nord for den anden. Vi startede dog med at tage til den officielle først.

Her står vi på busstationen i Quito og venter på bussen til ”Mitad del Mundo” (Verdens midte).

Og her er vi kommet frem til den officielle ækvator-linje, hvor jeg sidder på den sydlige halvkugle og Bo på den nordlige. Tårnet i baggrunden er bygget for ca. 40 år siden, men tidligere var der et andet tårn, som indikerede linjen bygget af nogle franskmænd i 1736, da de påstod, at linjen var her. Nu er det et kæmpe område med butikker, en kirke og en masse forskellige udstillinger.

Her ses det meste af området fra toppen af tårnet, hvor der også var en udstilling inde i tårnet.

Vi fik også lidt at spise mens vi var der…..suppen er kartoffelsuppe og den var god.

Mens vi gik rundt og kiggede mødte vi pludselig Iswarya, som også var med på samme cruise som os på Galapagos, så vi besluttede at gå sammen over til den rigtige ækvator-linje. Hun vil også være Sydney på samme tidspunkt som os…..så mon ikke vi møder hende der også smiley

Det var lavet som en form for museum, som de kaldte Museo de Sitio Intiñan. Så vi startede med en guidet rundvisning, hvor vi hørte lidt om indianerne i Ecuador og så skulle vi lave nogle forskellige opgaver på selve ækvator-linjen.

Her har vores guide netop placeret et æg på et søm på midten af ækvator-linjen.

Bagefter skulle vi andre prøve…..men det lykkedes ikke for nogen af os.

Vi skulle også prøve at gå på linjen med lukkede øjne…..hvilket heller ingen kunne. Faktisk var det en meget mærkelig fornemmelse. Derudover så vi også et kar blive fyldt op med vand og så efterfølgende hvordan vandet løb ud af karet i bunden. Når karet stod på ækvator-linjen løb det direkte ned og når det stod på den sydlige halvkugle løb det højre om og ned og når det stod på den nordlige halvkugle gik det venstre om ned.

Inden vi smuttede, nåede vi lige at lave lidt spas på linien, mens der ikke var andre smiley

Da vi skulle tilbage med bussen til Quito, kom der en bus som kørte direkte til den gamle bydel, hvor vores hostel lå, så det var dejlig nemt, at vi ikke skulle skifte. Men men…..buschaufføren glemte at sige hvornår vi skulle af, så det endte med, at vi kom op på toppen af et bjerg, hvor vi kørte rundt om denne engel,

inden vi kørte ned igen. Faktisk havde vi talt om, at vi ville op og se den, da vi kunne se den fra vores hostels tagterrasse

Så vi var helt færdige af grin, da vi opdagede at vi kom derop uden at vi havde planlagt det. Og da vi kom tilbage til den gamle bydel, huskede chaufføren at give os besked.

Samme aften skulle vi med en natbus til Amazonas, så inden vi tog til busstationen skulle vi lige have noget mad. Bo ville gerne have kylling……..og jeg skal lige love for, at han fik kylling

Vi havde nemlig bestilt alt for meget, da vi havde misforstået størrelsen på de menuer vi havde bestilt. Så han blev nød til at levne noget af det!



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post36

Galapagos (Isabella) 30. august – 1. september 2015

EcuadorOprettet af Charlotte tor, september 03, 2015 03:06:44

Vi ankom til Isabella kl. halv 10 om formiddagen. Og startede med at betale et adgangsgebyr til øen på 5 USD.

Ja, alt koster penge på Galapagos. Når man køber en færgebillet til 30 USD, så regner man også med, at så er alt betalt…..men næ nej. Når man så kommer til havnen, skal man sejles ud til ”færgen” med en vandtaxa og det koster så også 50 cent eller 1 USD pr. mand og igen når man kommer frem skal man sejles ind med en vandtaxa smiley

Byen på Isabella hedder Puerto Villamil og er noget anderledes i forhold til de andre 2 byer.

Ja, her er der sand på alle vejene og alt virker meget mere afslappet. Og da vi ankom en søndag var stort set alt lukket…..også restauranterne. Vi fandt dog et sted at sove…..dog til 40 USD, hvilket var det billigste vi kunne finde og så var der ikke adgang til køkken. Så vi erfarede hurtigt, at ikke nok med at man også skal betale ekstra for at komme til øen, så er alt også lige en tand dyrere.

Da vi stadig havde det meste af dagen foran os, besluttede vi at leje nogle cykler og køre ud og se en mur, som bliver kaldt Wall of Tears (Muro de las Lágrimas). Den er bygget mellem 1946 og 1959 og er meget stor og bred

Men altså….det var bare en mur og ikke særlig køn. 100 m lang og lavet af lavasten. Den er lavet af straffefanger, som var blevet sendt til Isabella i denne periode……så ikke en historie de er så stolte af.

Til gengæld var det en super flot tur og vi nød faktisk at cykle igen smiley

Og det meste af turen cyklede vi langs vandet.

Og gennem mangrove skove

Og vi mødte også nogle af øens kæmpeskildpadder undervejs. Det er altså ikke fordi Bo er bange for at den pludselig skal løbe over vejen at han trækker smiley

På turen var der en del skilte, som henviste til nogle forskellige steder man kunne gå/cykle ind og se. Især dette skilt synes vi var lidt sjovt, da der står 107 meter og ikke bare 100…….der er sikkert ingen der måler efter!

Da vi kom tilbage til byen gik vi lige ind i den lokale kirke og kiggede. En meget anderledes kirke i forhold til de fleste andre kirker vi har set. Bl.a. står der en skulptur af en skildpadde oppe ved alteret og Jesus hænger og kigger ned på en strand.

Næste dag havde vi købt en tur til en af øens vulkaner

Sierra Negra og faktisk gik vi videre til en gammel vulkan som hedder Chico….men den har vist været død i 1000 år.

Da vi kom op til krateret af Sierra Negra var vi godt nok ved at tabe både næse og mund. Det var simpelthen det største krater vi nogen sinde havde set

Her ses en lille del af krateret, da det var umuligt at fotografere det hele. Vi fik dog efterfølgende at vide, at det faktisk også var verdens næststørste. Det største ligger i Tanzania.

Det var en super flot tur på 16 km

4594

og med meget forskelligt terræn

På vejen tilbage holdt vi ved en lille sø……..og her så vi flamingoer smiley

Så vi nåede lige at se dem rigtigt inden vi skulle tilbage til Ecuador.

Sidst på eftermiddagen gik vi ned på havnen

Og her har søløverne også indtaget bænkene smiley

Næste morgen startede vi meget tidligt (kl. lidt over 5) vores 12 timers rejse tilbage til Quito.

Ja, faktisk så vi solen stå op, da vi stod og ventede på at blive sejlet fra Isabella til Santa Cruz.

Her er vi på vej til en lille færge, som man skal sejle med, fra det nordlige af Santa Cruz over til øen Baltra, hvor lufthavnen ligger.

Vi har lige et par dage her i Quito og så drager vi ellers mod The Amazon…….



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post35

Galapagos (Santa Cruz) 27. – 30. august 2015

EcuadorOprettet af Charlotte tor, september 03, 2015 01:21:34

Vi ankom kl. halv ti til Puerto Ayora, som er byen på Santa Cruz. De første timer brugte vi på at finde et sted at sove, samt booke dykning til dagen efter. Dykningen her var lidt dyrere end på San Cristobal….175 USD pr. mand for 2 dyk, men så følte vi også at vi havde fundet et godt og seriøst firma.

Derudover fandt vi igen et værelse til 30 USD og med adgang til køkken. Og så havde de en super hyggelig have.

Her ses vores morgenbord med udsigt til lidt af haven.

Midt i byen ligger fiskehandleren

Og man kan ikke ligefrem sige, at de har arbejdsro, da der står en del pelikaner og tikker. Men her ses kun nogen af dem, for når man går bag disken……

….er der endnu flere!!! Andre dage, var det søløver der lå rundt om benene på dem.

Her ses en Iguana, der har været heldig at få en fiskehale.

Da vi nu var kommet til en ny ø, skulle vi selvfølgelig også se øens kæmpe skildpadder. Da vi havde fået rigeligt af at cykle, fandt vi en taxi, som startede med at køre os til 2 vulkankratere….. Colapso og Los Gemelos

Ikke specielt spændene og specielt ikke fordi at det var dårligt vejr og regnede.

Bagefter blev vi kørt til El Chato……hvor der både er kæmpe skildpadder og lava tunneller.

Her har skildpadderne runde skjold i forhold til dem på San Cristobal.

Og tunnelerne fik vi også set.

Dagen efter stod i dykningens tegn igen. Da begge dyk skulle foregå nord for Santa Cruz blev vi kørt i bil op til nordøen, hvor vi så sejlede fra.

Her er vores divemaster i gang med at briefe på dagens 2 dyk. Det første dyk var ved øen Mosquera, den ø vi sluttede vores cruise af ved!

På dette dyk så vi ikke så meget. Der var dog en del hajer og dansende orme.

Vi har faktiske aldrig set så mange dansende orme før og slet ikke så store. De var alle vegne, hvilket er lidt svært at se på billedet, da de forsvinder ned, når man kommer i nærheden af dem. Vi havde håbet også at se søløver, da der er så mange på øen…..men de gad ikke at komme frem.

Dagens andet dyk var ved North Seymour og her fik vi virkelig value for the Money smiley

Først så vi rigtig mange hajer

Og nogen af dem rigtig tæt på. Og pludselig kom denne kæmpe Manta Ray og cirklede rundt om os et par minutter.

Senere kom der en ny, som blev i nærheden af os i ca. 20 minutter.

Helt fantastisk oplevelse. Vi har faktisk ikke set Manta Rays siden vi var på Maldiverne i 2011.

Dykket blev sluttet af med massere af fisk omkring os.

Hanne har spurgt hvad vi spiser…….og det er meget blandet. Nogen gange står den på burger eller pizza, men vi prøver også at spise lokalt.

Her får vi en skål fyldt med sovs og lidt blandet fra havet - hakket (tun, blæksprutte og rejer), som er varmet på grillen. Vil da godt indrømme, at dette ikke var min livret, sovsen var jeg ikke helt pjattet med, men det så godt ud.

Dagen efter skulle vi dykke på Gordons Rock, som ses her.

Som det ses på tegningen over dykkerstedet, er der her rig mulighed for at se hammerhajer. Og jeg skal lige love for, at vi fik set hammerhajer. Det var bare så stor en oplevelse. Vi havde da også set hammerhajer på nogle af de andre dyk, men at se mere end 15 på en gang var STORT. Gordons Rock er nok det mest populære sted at dykke ved Santa Cruz, dog kan der være en del strøm, så man skal minimum have 30 dyk for at få lov til at komme derud og dykke.

Vi var også helt nede på bunden (30 meter) og sige goddag til dem og her fik vi brugt vores bundtid fuldt ud, da vi selvfølgelig skulle have så meget som muligt med.

Da vi kom tilbage til dykkercenteret sad denne Iguana og sagde goddag.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post34

Galapagos (San Cristobal) 24. – 27. august 2015

EcuadorOprettet af Charlotte ons, september 02, 2015 19:07:50

Hovedøen på Galapagos er Santa Cruz og det var også her, vi blev sat af med båden, vi havde sejlet med de første 4 dage. Vi valgte dog at tage en færge videre samme dag til øen San Cristobal, som er den ø der ligger mest øst.

Dette er ”færgen” man kan sejle med fra den ene ø til den anden og det tager 2 timer at sejle.

Byen på San Cristobal hedder Puerto Baquerizo Moreno og var faktisk en rigtig hyggelig by med rigtig mange søløver.

Ja, man kan faktisk godt sige, at de indtog byens bænke om natten smiley

Allerede da vi gik fra båden blev vi kontaktet af en mand, som havde værelser ledige på hans guest house Gosen. Og da prisen kun var 30 USD, takkede vi ja tak til at se nærmere på værelset.

Og dette var synet der mødte os da vi kom frem. Super flot sted og meget hyggeligt.

Værelset var også pænt og flot dekoreret. Der var også adgang til køkken, så vi kunne også lave vores egen mad smiley

Udover at eje et guest house i byen var vores ejer også divemaster, så vi fik også booket 2 dyk til dagen efter i det dykkerfirma han arbejdede i. Vi skulle dykke på noget der hedder Kickers Rock, som efter sigende skulle være det bedste sted at dykke ved San Cristobal.

Dykningen her på Galapagos er vildt dyrt…..det dyreste sted i verden vi har været. Vi måtte betale 160 USD pr. mand for 2 dyk. I Tanganga (Colombia) gav vi 40 UDS for 2 dyk.

Så vi blev lidt skuffet efter første dyk, da vi var blevet lovet at vi max. ville være 5 dykkere i en gruppe og så var vi pludselig 9 + 2 divemastere…….dette er alt for mange at dykke sammen med! Derudover skulle vi dykke igennem en kanal mellem de store klipper og da der var alt for meget modstrøm, fik de fleste brugt deres luft alt for hurtigt…..hvilket betød, at dykket kun var på 35 minutter mod normalt 45 til 60 minutter. Så minutprisen blev lidt dyr og vi så ikke alverden.

Så dog en del hajer over os.

Og nogle skildpadder.

Kan dog stadig smile…….på trods af skuffelsen.

Andet dyk var heldigvis betydelig bedre og længere. Vi røg lige ned i en kæmpe fiskestime, hvor vi lå lige midt i stimen.

Vildt mærkelig at have fisk omkring sig alle vegne og at det næsten bliver helt mørkt. Man blev også lidt bekymret, når alle fiskene pludselig flyttede sig, for så vidste man at der var en haj eller søløve på vej igennem stimen. Fuldstændig fantastisk at opleve…….og meget svært at fotografere smiley

Her ses en haj uden for stimen.

Efter de 2 dyk var det blevet tid til frokost og efter lidt mad, blev vi sat af på den flotteste strand, hvor vi havde en time.

Vi brugte bl.a. tiden på at lave sjove billeder

Og fotografere dyr.

En virkelig flot strand. Den store klippe i baggrunden hedder Cerro Brujo.

Dagen efter besluttede vi os for at se øen. Så vi lejede nogle mountain bikes og begav os afsted. Hvis vi havde vidst, at vi skulle cykle næsten 50 km og det meste af tiden skulle bruges på at cykle op af bakke, havde vi nok valgt at tage en taxa rundt!!!! Men nu var vi afsted og så måtte vi selvfølgelig gennemføre. Turen bestod i, at cykle på tværs af øen og tilbage igen…..faktisk den eneste vej på øen, men så kan man heller ikke cykle forkert smiley

Første sjove skilt på vejen var dette. Sådan et skilt havde vi ikke set før og det var faktisk ikke fordi, at den kommende bakke var stejl…..der kom nogle senere, som var meget stejlere.

Ja, gæt hvad vi så kom til??

Nemlig…..El Junco Lagoon…..en ferskvandssø på toppen af bakken. Vi formoder, at det er et gammelt vulkankrater, som nu er blevet til en sø!!! Der var en super flot udsigt, hvor man kunne se rigtig langt, og så var der et fantastisk fugleliv.

Adskillelige kilometer længere fremme kom vi til dette skilt…….La Galapaguera. Faktisk er der 2 La Galapaguera på øen, det andet sted ligger helt nordpå og her kan man ikke køre til, da der kun er en vej på den sydlige del af øen. På begge steder lever øens store kæmpe skildpadder. Man har dog valgt at flytte en del ned til det område vi kom til, så os turister også har mulighed for at se disse store flotte skabninger på øen.

Denne art som ses her, findes kun på San Cristobal, da de andre øer har deres egne arter.

Efter 4 timer nåede vi frem til turen mål…….Punto Chino

Som var hele køreturen værd. Her var super smukt og så havde vi selskab af en masse søløver.

Turen tilbage var rigtig hård, da solen skinnede fra en skyfri himmel……men vi overlevede og selvom det var hårdt, havde vi en rigtig god tur.

Næste morgen stod vi tidligt op og tog 7 ”færgen” tilbage til Santa Cruz.



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post33

Galapagos 1. del 20. – 24. august 2015

EcuadorOprettet af Charlotte fre, august 28, 2015 06:54:23

Vi ankom til Galapagos kl. 12.00 deres tid…..og startede med, at sætte uret en time tilbage. Så nu er vi 8 timer bagud i forhold til Danmark.

Sådan ser det ud, lige inden man lander på Galapagos.

Vi blev hentet i lufthavnen af vores guide Iván, som var på det skib vi skulle være de 4 første dage.

Her ses skibet King of the Sea, som var en hyggelig men MEGET gammel båd. Vi havde dog heller ikke betalt lige så meget, som hvis det havde været et stort flot cruiseskib!!! Vi fandt dog efterfølgende ud af, at vi kunne have sparet omkring 500 USD, hvis vi havde haft is i maven og havde ventet med at bestille til vi var på Galapagos. Men man bliver jo hele tiden klogere……..og fattigere. Og det kan man hurtigt blive her. Alting er bare dyrt. F.eks. koster en Magnum is 3 gange så meget, som i Ecuador. Og bare for at lande på øerne, skal du betale 850 kr. i gebyr. Men når det er sagt (skrevet), så er det alle pengene værd.

Vi startede med at få frokost på skibet og fik hilst på 3 af de andre på båden, som allerede havde været der i 4 dage. Efter frokost sejlede vi til Bachas Beach, hvor vi først skulle se Galapagos øernes krabber

Som vi så senere fandt ud af, er på alle øerne.

Derudover skulle vi også se Flamingoer og snokle

Men da vi kom til den lille sø, hvor Flamingoerne skulle være, var der helt tomt. Men sådan er naturen heldigvis også en gang i mellem!! Vi var dog så heldige, at vi senere på vores sejltur så 2 flamingoer komme flyvende.

Snoklingen var ikke helt fantastisk, så vi brugte tiden på at lave lidt yoga……d.v.s. Bo nøjedes med at fotografere smiley

Da vi kom tilbage til båden var der kommet ydereligere 2 gutter og senere samme aften kom der 3 mere. Så vi endte med at være 10 passagerer og 6 besætningsmedlemmer…..og det passede fint. En hyggelig lille forsamling.

Meningen var, at vi skulle starte med at sejle videre omkring kl. 3 om natten, så vi kunne være fremme til næste destination kl. 7.00. Men men……kl. 3. kunne man bare høre en dieselmotor der ikke kunne starte, så der blev kæmpet en del ombord for at få den i gang. Kl. lidt i 6 begyndte vi at sejle. Så med 3 timers forsinkelse kom vi afsted. Det betød nu ikke alverden, da dagens program bare blev rykket lidt. Det kunne dog godt have været lidt af en katastrofe, da cruise-bådene her på Galapagos, skal være på de forskellige steder på forskellige tidspunkter, så ikke alle kommer samtidig. Det er både for at tage hensyn til dyrene og til turisterne.

Så med lidt forsinkelse kom vi til øen Rabida, som er kendt for den røde strand

Og som det ses, ligger der en søløve og varmer sig i solen. De er simpelthen alle vegne her. Men der skulle også efter sigende være mere end 60.000 på de forskellige øer.

Vi så bl.a. også dette par – Oystercatcher, som følges ad hele livet.

Efter frokost var det tid til dagens 2. udflugt!! James Bay på Santiago Island.

Her skulle vi bl.a. se Vand Iguana´er


og nogle pelssæler (Fur Seal), som der ikke findes så mange af.

Nogle af dem lavede også lige det helt store vandshow for os…

Efter en lille gåtur var det tid til lidt snorkling igen.

Her så vi bl.a. en skildpadde

Og en søløve.

Næste dag var første stop Sullivan Bay, hvor vi skulle se lava.

Her står vores guide og fortæller historien om øen og lavaen. En meget selvhøjtidelig mand, som ikke havde meget humor. Normalt var han guide på de store cruise-skibe og havde sikkert nemt ved at charmere sig ind hos de rige damer……men på vores båd, var han fuldstændig malplaceret……men så fik vi da lidt sjov ud af dette smiley

Her er lavaen knækket, så man rigtig kan se alle de forskellige lag af lava, der har strømmet her gennem tiderne.

Her var faktisk super flot og en meget speciel ø.

Bagefter skulle vi snorkle……og her fik vi lov at snorkle med pingviner. Det var en helt fantastisk oplevelse


Sidst på eftermiddagen var vi så ankommet til Bartolome, hvor vi startede med at snorkle rundt om denne sten.

Vi så en del hajer, men det flotteste var disse rokker, som havde gravet sig ned i sandet.

Bagefter blev vi sejlet over til øen.

Hver gang vi skulle i land eller snorklet, blev vi fragtet i denne båd.

Vi gik op på toppen af øen, hvor vi havde denne fantastiske udsigt.

Da vi senere sejlede videre til næste destination, som vi skulle se næste morgen, blev vi fulgt af denne flok fugle over båden.

Næste morgen var det afgang til Sombrero Chino, hvor det bl.a. skulle være muligt at se søløve-unger. Den første vi så, var et par måneder gammel, men den næste var kun et par uger.

Slet ikke til at stå for.

Vi så også denne Pelikan, som blev lidt våd!!

Bagefter var det tid til den sidste snorkeltur på denne tur……og her startede vi med at snorkle med en søløve

....og bagefter en haj

Ombord på båden var der 2 til at styre båden

Det var også her, at de alle 6 sov!

Derudover var der også en maskinmester og 2 i køkkenet

Samt vores guide.

Om eftermiddagen skulle vi til Black Turtle Cove…….d.v.s. en mangrove skov og et vand område

Her så vi bl.a.

Blue Footed Booby

Eagle Ray

Og adskillelige Green Pacific Turtle

Og endnu en Pelikan……de er også alle steder!!!!

På vores sidste aften på båden, havde besætningen lavet ananasdrink til os.

Næste morgen stod vi meget tidligt op, da vi skulle nå ind til Mosquera Beach, for at se flere søløver, inden vi skulle sættes af båden kl. 8.30

Da vi kom ind til stranden blev vi mødt af disse legesyge søløveunger.

Men der var også rigtig mange på denne ø.

Her et par stykker, sammen med alle krabberne.

Vi sluttede også lige af med at se en kun få timer gammel unge med sin mor. En super god afslutning på en super god tur, hvor vi mødte nogle fantastiske søde mennesker.



  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post32

Quito 17. – 20 august 2015

EcuadorOprettet af Charlotte tir, august 25, 2015 16:05:33

Ja, jeg ved godt, at jeg har skrevet det før, men det er bare vildt specielt at gå fra et land til et andet.

Her skulle vi gå over en bro før vi var i Ecuador.

Grænsen lå kun 10 minutters kørsel fra vores hotel og det gik ganske hurtigt med at komme gennem grænsekontrollen. Så vi sad faktisk allerede i en bus i Ecuador på vej mod Quito 50 minutter efter at vi havde forladt hotellet i Colombia.

Busturen tog 5 timer, så det var ikke så slemt. Undervejs krydsede vi ækvator for første gang på denne rejse.

Vi havde booket et dobbeltværelse med eget bad på et hostel i den gamle bydel af Quito…….så vi gloede lidt, da vi fik præsenteret dette værelse.

Normalt er det en såkaldt sovesal, men vi havde det for os selv i de 3 nætter vi var der. Så man må sige at vi havde plads nok.

Vi havde også vores egen balkon, men denne fantastiske udsigt.

Da vi allerede var i Quito midt på eftermiddagen, skyndte vi os ud i byen for at se den. Vi blev da lidt overrasket, da vi kom til Grande Plaza foran præsidentpaladset og så alle disse politibusser vælter ind

med kampklædte betjente

Vi fandt efterfølgende ud af, at der i de dage vi var i Quito foregik nogle demonstrationer for og imod præsidenten. Så sidst på eftermiddagen blev alle gader rundt om den store plads foran præsidentpaladset, enten spærret helt af eller blot bevogte med disse betjente. Den første dag var vi lidt bekymret for at ryge ind i nogle uroligheder, men det virkede som om, at alle disse betjente var meget præventive…..vi så i hvert fald ikke nogen uroligheder nogen af dagene.

Men den første dag nåede vi faktisk at se en del af den gamle bydel

Bl.a San Fransico kirken……som faktisk også var et kloster. Faktisk den største og ældste kirke i Quito.

Vi så faktisk en del kirker denne dag. Også denne Basilica de Voto Nacional, som var ret flot. Vi har efterfølgende fundet ud af, at der er 26 kirker i den gamle bydel….og så stor er den altså heller ikke!!! Så ikke noget at sige til, at vi hele tiden kom forbi en kirke smiley

Efter en god gang aftensmad skulle jeg lige betale og Bo gik udenfor. Da jeg kom ud kunne jeg ikke lige finde ham, men så så jeg han var i gang med at hjælpe 2 mænd og 2 nonner over på den anden side af gaden. Nonnerne var meget taknemmelige bagefter, da de havde haft lidt svært ved at bære de tunge døre som skulle op på vognen.

På vores 2. dag i Quito startede vi med at gå til en syerske, som vi havde lavet en aftale med dagen forinden. Hun skulle nemlig reparere Bo’s shorts, som var revnet forneden. De var ellers helt nye….købt i Medellin i Colombia for 10 USD. Jeg har ellers nål og tråd med og som også er blevet brugt et par gange, men denne kunne jeg ikke klare. Men hun ordnede dem i løbet af 5 minutter og for kun 1 USD, så det var lige til at overkomme. Resten af dagen brugte vi på at tage til den gade (Rio de Amazonas) hvor de fleste rejsebureauer ligger, for at finde noget last minute til Galapagos……og jaaaa, det lykkedes. Vi blev dog ellers lidt blege i ansigterne da vi kom ind til det første rejsebureau. Her fik vi nemlig oplyst, at det var højsæson og alt var udsolgt til Galapagos og at de ikke havde noget last minute. Så vi var rigtig glade, da det lykkedes at finde et bureau der kunne hjælpe os både med en 5 dages bådtur og flybilletter.

Om aftenen mødtes vi med Jon og Gia til noget aftensmad og efterfølgende en øl. Jon kommer fra New Zealand og Gia fra Filippinerne og de har mødt hinanden i Singapore. De rejser også gennem Sydamerika lige som os, og vi ender faktisk nogenlunde samtidig i Patagonien i Argentina. Vi mødte dem førte gang på grænsen mellem Costa Rica og Panama og efterfølgende på Bocas del Toro i Panama og nu krydsede vores veje altså igen smiley

På vores sidste dag i Quito inden afgang til Galapagos, havde vi tilmeldt os en ”free walking tour”, hvor man selv bestemmer hvad man vil betale. Guiden var rigtig god og vi fik mange historier om byen og landet.

Her illustrere han, hvor vi har været i byen.

Her ses en typisk sælger i den gamle bydel.

Vagterne foran præsidentpaladset. Om mandagen er der det helt store vagtskiftet. Men på nuværende tidspunkt ved vi ikke om det bliver muligt at se.

Gaden La Ronda, som om aftenen er fyldt med mennesker, da der ligger en del restauranter og barer. Faktisk ligger gaden lige ved siden af hvor vi bor.

Da vi var færdige med vores guidede tur skulle vi lige tilbage til rejsebureauet og betale sidste rate af turen. Vi tog derfor el-bussen derud. Det er lidt a la sporvogne, men bare busser som ikke kører i spor. Der var en del med bussen og Bo begynder at fornemme, at der var noget galt med nogle af de personer der stod omkring os. Han siger at jeg skal være opmærksom, og vi bliver enige om at stå ud af bussen. Jeg går ud af bussen foran og Bo vil så gå ud i midten. Han har sin pung i lommen bundet fast til bukserne og tager sin hånd op af lommen for at gå ud, og inden han forlader bussen opdager han, at hans pung er væk…….snoren er skåret over!

Han tager fat i den ene af de personer han har mistænkt og råber på politiet. En af de andre skynder sig at aflevere hans pung igen og han går ud af bussen. Han var virkelig chokeret bagefter, især fordi han havde alle antenner ud og var forberedt på, at der kunne ske noget. Og alligevel formår de at skære hans pung fri, uden at han mærker noget.

Denne gang var vi rigtig heldige og dette var virkelig en reminder om, om vi nu er kommet til et land, hvor man virkelig skal passe på sine ejendele. Han havde kun 30 USD i pungen, men det havde været surt at miste sit MasterCard og kørekort, som vi bruger som ID, så vi ikke skal rende rundt med vores pas hele tiden.

Da vi kommer tilbage på vores hostel banker det pludselig på døren. Udenfor står Ayaz fra Danmark og siger at han kunne høre, at vi talte dansk. Han er i øjeblikket på ferie i Ecuador med sin kone (Liyanleth) som kommer fra Venezuela. De bor dog i Buenos Aires i Argentina, hvor de ejer 2 juicebarer. Det var rigtig hyggeligt at tale lidt dansk igen og det ende faktisk med at vi gik ud og spise sammen med dem på en vegetar restaurant (Hare Krishna) – virkelig lækkert mad.


Meget søde mennesker og en super hyggelig aften…….og nu skal vi selvfølgelig forbi deres juicebar, når vi kommer til Buenos Aires smiley

Næste morgen stod vi tidligt op for at tage til Galapagos………



  • Kommentarer(4)//jorden-rundt.bcss.dk/#post31

Popayán og Ipiales 15. – 16. august 2015

ColombiaOprettet af Charlotte tor, august 20, 2015 15:34:33

Transporten fra Cali til Popayán var kort……kun 3 timer i bus smiley

Så vi tog os god tid om morgen og tog efter morgenmaden en taxi ud til busterminalen. Mens vi sidder og venter på bussen……..får mændene ved siden af os pudset sko.

Det kan nogen gange godt være en jungle, når man kommer ind på sådan en busterminal, hvilket busselskab man skal vælge….for de koster det samme, det er bare ikke altid lige gode busser. Denne gang var vi ikke så heldige, da det var en meget varm bus. Så vi var glade for, at turen ikke var så lang.

Vi havde valgt at lave et stop i Popayan, dels for at turen til Ecuador ikke skulle blive så lang og fordi vi havde hørt, at det var en smuk by. Faktisk er den kendt som Den Hvide By på grund af de hyggelige hvidkalkede bygninger fra kolonitiden.

Som det bl.a. ses her.

Byen er grundlagt i 1537 og blev hurtigt hjemstedet for velhavende familier fra det varme Cali, der foretrak det milde klima i Popayán. I løbet af det 17. århundrede blev der bygget store palæer, skoler og flotte kirker. Et kæmpe jordskælv i 1983 ødelagde store dele af byen, og det blev starten på en kæmpe renovering. Der er næsten ingen spor efter jordskælvet længere, men det tog næsten 20 år at genopbygge det hele.

Her ses den gamle stenbro, Puente de la Custodia. Broen blev opført i 1713 for at gøre det muligt for præsterne at krydse floden, så de kunne se til de syge i det fattige, nordlige område af byen.

Her ses byens plads, som virkelig også var smuk….men det er de fleste pladser nu i byerne.

Vi så også denne kirke, Iglesia La Ermita,

og her kom disse fresco’er (malede søjler) frem i forbindelse med jordskælvet.

Senere da vi gik en tur om aftenen var der bryllup i kirken……..så vi var også til globryllup der. Faktisk var der 3 bryllupper i byen på samme tid, så vi gik fra kirke til kirke og så brudepar smiley

Her ses Iglesa de San Francisco, der er virkelig smuk. Jordskælvet ødelagde en af kirkens bygninger og afslørede seks mumier. Det skulle være muligt at se 2 af dem, men vi så dem ikke. Til gengæld stod vi i kirken sidst på dagen og pludselig kom en mand ind trækkende med en motorcykel, som han satte bagerst i kirken. Vi hilste på manden, som gik op mod alteret med sin hjelm under armen. Pludselig stod selvsamme mand bag alteret med præstekjole på og vi fandt ud af, at det var præsten, som virkelig var kommet i sidste øjeblik. Vi måtte simpelthen forlade kirken, da vi begge havde latterkrampe.

Vi sluttede aftenen af med at høre en smule af dette band på byens torv.

Næste morgen havde vi købt en busbillet til kl. 5.30……så vi stod virkelig tideligt op, men vi havde også en bustur på knap 8 timer til næste stop Ipiales, som er sidste by i Colombia inden grænsen til Ecuador. Hvad der lige gik galt fandt vi aldrig helt ud af, men en ting var sikkert….der kom ingen bus. Så vi kom først med en bus en time senere……den time kunne vi godt have brugt hjemme i sengen smiley

Men vi kom tids nok frem til Ipiales, så vi kunne nå at se det vi om efter…..

Nemlig denne kirke, som ligger ca. 5 km fra byen nede i en kløft……..hold nu op det var smukt. Kirken hedder for øvrigt El Santuario de las Lajas. Udover at den er smuk og ligger i super flotte omgivelser, er det også noget af et tilløbsstykke, så her var virkelig mange mennesker…..men nu var det også en søndag vi var der.

Det var også her, at vi så marsvin for første gang. Ja, det er dem der kører rundt der over ilden. Det ser faktisk ud til, at de gerne spiser dem til morgenmad her i området. Måske vi prøver at smage det en dag……skal dog lige tænke lidt mere over det!

Næste morgen tog vi en taxi til grænsen til Ecuador, hvor vi allerede har været et par dage nu.

  • Kommentarer(3)//jorden-rundt.bcss.dk/#post30

Salento & Calí 8. – 15. august 2015

ColombiaOprettet af Charlotte lør, august 15, 2015 03:44:29

Vi tog en tidlig bus fra Guatapé (kl. 6.30), da vi havde en lang busrejse foran os……faktisk tog turen 11 timer i alt til Salento smiley

Vi havde 2 busskift undervejs…..den første var i Meddelin, hvor vi skulle fra den nordlige busterminal til den sydlige. Og det andet skift var her. Vi blev sat af ved denne frakørsel og skulle så lige gå over vejen og rundt i svinget og så tage den næste bus.

Vi havde allerede fundet et sted at bo i byen Salento, da vi ikke vidste hvor sent vi ville komme. Så vi kunne blot stå af bussen og gå direkte til La Floresta Hostal

Et super hyggeligt og rent sted, hvor vi virkelig nød at være.

Her spiste vi morgenmad

Og her er det ene køkken, hvor vi lavede mad.

Byen Salento er en forholdsvis lille by (ca. 4000 indbyggere), men i weekenden er der rigtig mange mennesker. Så vi valgte at se byen om søndagen sammen med alle de andre turister smiley

Her ses det meste af byen lidt foroven, da vi lige var oppe på et lille udsigtspunkt.

Den midterste gade på billedet er hovedgaden i byen, og det er her alle de små spændende forretninger ligger. Godt man ikke har plads i rygsækken, for her kunne man have købt sig fattig i alt muligt.

Også en meget levende gade med bl.a. musik.

Og her er det en tegner der er i gang……selv politiet ser interesseret med smiley

På vores 2. dag i byen startede vi med en 3 timers ridetur til et vandfald

Først skulle vi ned af bjerget…..ja, man bliver ret god til at sidde på en hest, når det går stejlt ned.

Undervejs så vi denne lille kylling som var faldet ned på stien….så den måtte lige reddes og kom op til sin mor igen.

Vi skulle også krydse en flod undervejs nogle gange…..men den var heldigvis ikke så dyb.

Og her er vandfaldet……

Om eftermiddagen skulle vi så besøge en kaffefarm……vi var jo kommet til Colombias helt store kaffeområde.

Vi gik ud til en lille økologisk kaffefarm, som er ejet af Don Elias. Det tog ca. 1 time at gå derud.

Her står vi sammen med selveste Don Elias, som dog selv er stoppet med at vise rundt.

Det var en lille farm, da de kun havde 10.000 kaffeplanter…….de fleste af typen Arabic. Ja det er altså rigtig….det meste kaffe fra Colombia er altså arabisk smiley

På farmen havde de ud over kaffeplanter også bananpalmer og appelsin- og citrustræer, hvilket vi undrede os lidt over. Forklaringen var, at bananpalmerne giver skygge til kaffeplanterne og træerne tiltrækker insekterne, så de fleste ikke går i kaffeplanterne. Dette er jo lidt nødvendigt, når det er økologisk og man ikke må sprøjte.

Efter rundvisningen på plantagen så vi også hvordan de behandlede kaffebønderne. Her bliver skallen pillet af og de bliver efterfølgende vasket.

Efter tørring og ristning bliver bønnerne malet til kaffe. Og den smagte rigtig godt!

På den sidste dag i Salento tog vi til Cocora Valley…..som bare er et must see, når man er i nærheden. Vi startede tidlig om morgen med at køre i jeeps til dalen.

Vi valgte at gå en tur på omkring 4 timer, hvor vi først gik gennem dalen, til vi kom til junglen.

Her skulle vi over en masse broer……og ikke alle var lige sikre smiley

Her er vi kommet til første mål……huset med de mange kolibrier

Og ja, der var rigtig mange

Vi prøvede ihærdigt at fotografere dem, når de holdt stille i luften……men det var nærmest umuligt. Det er dog lykkedes lidt her!

På vejen ned havde vi denne flotte udsigt over dalen og da vi kom om på den anden siden af bjerget, så vi denne flotte udsigt.

En masse ”Wax Palms”, som kan blive op til 60 meter høje…..helt fantastisk smukt. Det er faktisk disse palmer, de fleste kommer til dalen for at se.

Da vi kom tilbage til Salento, skulle vi have noget frokost og det blev til Bandeja Paisa, som er en lokal ret for området og som vi har spist nogle gange. Det smager super godt……men der er ikke meget grønt i den……en avokado og en stegt banan……resten er kød.

På vores sidste aften i Salento havde vi denne smukke udsigt med guld skyer.

Nu er vi i byen Cali, som skulle være den helt store salsa-by. Vi har 3 overnatninger i byen og kunne godt have nøjes med 2. Her er faktisk røvsygt.

Vi havde en forestilling om, at der lå en salsabar på hvert et hjørne…..det gør der ikke, i hvert fald ikke hvor vi har været.

Men vores første dag i Cali, var også vores 20 års bryllupsdag……så det skulle vi selvfølgelig fejre.

Så inden middagen fik vi et par drinks på en restaurant med en super flot udsigt ud over byen.

Vi spiste dog på en anden restaurant, da de kun havde burgere o.s.v. der. Lonely Planet havde anbefalet en restaurant, som vi spise på og det var helt fantastisk mad…..lidt underligt at spise gourmetmad, når man er vant til gadekøkkener o.s.v.

Der er faktisk også musikfestilval i byen i øjeblikket, så det skulle vi selvfølgelig ud og opleve i går.

Vi blev dog ret skuffet. Vi var godt klar over inden vi kom, at det var afrikansk musik, men at musikken var så dårlig og ensformigt…..havde vi ikke forestillet os. Så vi var tidligt hjemme igen. Rigtig mange er faktisk meget begejstret for denne festival, så det er nok bare os……eller så er det bare fordi de ikke har prøvet at være på Skanderborg Festival smiley

Men udover at byen er lidt kedelig, så bor vi et helt fantastisk sted……med masser af karma.

Her er fællesrummet…..nok ikke en stue man kan have, når man bliver så gammel, at man ikke kan komme op fra gulvet.

Som det ses, er det hele lidt budha inspireret og her dufter skønt af røgelse hele tiden.

Vi glæder os dog til at komme videre i morgen……hvor vi tager til Popayan (den hvide by).



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post29

Guatapé 4. – 8. august 2015

ColombiaOprettet af Charlotte søn, august 09, 2015 16:03:45

Vi ankom til Guatapé sidst på eftermiddagen og fandt hurtigt det hostel som vi havde booket.

Et super lækkert sted og som kun var et par år gammelt….så alt var stort set nyt. Og så havde vi udsigt til denne sø fra vores balkon.

Der var også rengøring på værelset hver dag…..det har vi aldrig prøvet på et hostel før og til en værelsespris på kr. 175,- klager vi ikke. På toppen af huset var der bar, restaurant og tv-stue

Og selvfølgelig en fantastisk udsigt smiley

Den første dag gik vi bare en tur i byen og så bl.a. denne flotte solnedgang.

Byen ligger ca. 80 km fra Medellin og det tager 2 timer i bus at komme hertil. D.v.s. at de fleste tager hertil på en endagstur fra Medellin, men vi valgte at blive her i nogle dage. Vi havde faktisk kun booket 3 overnatninger, men allerede den første dag, hvor vi fandt ud af hvor meget man kunne lave her og hvor hyggelig byen var, bookede vi en nat mere.

Der er utrolig smukt og alle byens huse har flotte dekorationer på husene og er i mange flotte farver

Og det var uanset hvor man gik i byen, så var der flotte motiver på husene.

Disse flotte motiver var oprindelig lavet for, at hønsene ikke skulle prikke i væggene og børnene ikke skulle spille bold op af husmurerne, men i dag er det nærmest blevet byens varetegn.

Byen har også denne smukke kirke, som bliver belyst om aftenen i skiftende forskellige farver

På vores 1. hele dag i området havde vi lejet nogle cykler, så vi kunne få rørt benene…..og det fik vi.

Vi skulle bl.a. se denne store ”sten”, som ses i baggrunden. Men først cyklede vi forbi dette kloster

Der var dog ikke så meget at se, da det meste var lukket af. Det eneste som var åbent var kirken.

Men en god cykeltur derop.

Efter godt 8 km op og ned kom vi til ”stenen”

Som bliver kaldt ”La Piedra del Penõl”

Det er muligt at komme op på toppen og der er kun 750 trin smiley

Belønningen var denne fantastiske udsigt

Og her beviset på at vi var helt oppe smiley

Byen ligger i 1800 meters højde, så der kan godt blive lidt køligt i løbet af aftenen……og da alle her går rundt i poncho, så måtte Bo også eje en

Er ret sikker på, at han bliver rigtig glad for den undervejs på vores tur.

Der boede faktisk også 2 drenge på samme hostel som os fra Danmark…..det er ikke så tit vi møder danskere og de spurgte om vi ville med på en bådtur til Pablo Escobars (I ved ham den berømte narkobaron) sommerhus. Så dagen efter lejede vi en båd, som sejlede os og 2 piger fra USA ud til hans tidligere residens.

En utrolig smuk tur

Som det ses er det mere en ruin i dag. Det hele blev nemlig bombet af hans fjender et halvt år før han døde. Sjovt nok fik vi fortalt i Medellin på vores byvandring, at det var politiet der havde skudt ham, men her på stedet fik vi fortalt, at det var ham selv der havde begået selvmord!!! Lyder også bedst, hvis man spørger familien.

Man kunne virkelig fornemme, at det havde været super lækkert. Det havde faktisk taget 6 år at bygge det hele op. Men der var også både fodboldbane, tennisbane, crossbane o.s.v…..et kæmpe område.

Her ses det tidligere poolområde, hvor han hyggede sig med alle sine damer og røg hash…….ja, han var jo klog nok selv til ikke at røre kokain selv smiley

Rigtig mange steder i de forskellige huse, var der huller i væggene, så man kunne se, at der var en dobbeltvæg. I disse vægge havde han skjult både penge og kokain…….men er ret sikker på, at alle vægge er blevet tømt nu.

På vejen tilbage var der også tid til et stop, hvor vi lige kunne bade lidt…..super hyggelig tur !!

Her har vi købt en turistpakke med colombiansk slik……vores favorit er det der er pakket ind i palmeblade. Det er lavet på frugten Guayaba og smager bare så godt. Faktisk har vi nu købt en hel kasse med dem…mums.

Den sidste dag i Guatapé brugte vi bl.a. på, at gå op til et nærliggende vandfald sammen med 2 gutter, som begge arbejder frivilligt på hostellet. D.v.s. de får fri overnatning og skal så arbejde 4 timer hver dag, med bl.a. at passe receptionen og baren eller ordne vasketøj.

På vejen derop blev vi fulgt af denne hund

Som faktisk viste os vej. Det kunne nemlig godt være lidt svært at finde den rigtige vej, men så gøede hunden når vi gik forkert….en lidt sjov oplevelse.

Som det ses her, var det ikke lige nemt at gå der og vi fik også badet i poolen foran vandfaldet….men hold da op det var koldt.

Se lige hvad der gror som ukrudt alle vegne her i Colombia…….Sarah´s Sorte Øje. Helt vildt når man tænker på, hvad de koster hjemme i Danmark!

Vi er nu taget til Colombia’s kaffeområde Zona Cafetera i byen Salento, hvor vi ankom i går aftes.



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post28

Medellin 30. juli – 4. august 2015

ColombiaOprettet af Charlotte ons, august 05, 2015 06:23:02

Ihhh….det var bare så skønt efter 4 dage i junglen ikke at lave en s…smiley

Vores sidste dag i Santa Marta blev brugt på en tur til stranden…..og var også sidste gang på denne tur, at vi var ved det Caribiske Hav. Vi valgte det sikre og tog til den gode strand vi allerede havde brugt mange timer på sammen med pigerne og Jesper……Playa Grande, som ikke ligger så langt fra Taganga. Da pigerne og Jesper var her, sejlede vi altid ud til stranden, da det ikke var muligt at gå med klapvogne.

Og da vi denne gang så skulle forsøge at gå, fik vi virkelig bekræftet, at det IKKE var muligt at gå der med klapvogne smiley

Stranden set fra oven.

Da vi kom tilbage til Tanganga, skulle vi lige have lidt streetfood inden turen gik helt tilbage til hotellet og vores rygsække i Santa Marta.

Vi havde besluttet os for at tage en natbus om aftenen til Bucaramanga, som er en bustur på ca. 9 timer og så beslutte derfra hvad vi skulle. Vi havde endda forhørt os inden, om vi skulle købe billetter på forhånd og fået at vide, at dette ikke var nødvendigt. Så da vi kom til busterminalen om aftenen i god tid og fandt ud af, at der ikke var flere pladser på bussen. Måtte vi lige tage en hurtig beslutning. Såååå det endte med, at vi tog til Medellin, hvor vi fik de sidste 2 pladser. Det var dog lidt længere væk og skulle tage 15 timer…..men endte med at tage 17½.

Her er bussen, som faktisk var ret lækker, med super gode flysæder og toilet. Så selvom det lyder af lang tid, var det faktisk ikke så slemt og når man ikke sover er der massere at kigge på ud af vinduet smiley

Om morgenen vågnede jeg ved at jeg kunne høre nogle fugle pippe og fandt ud af, at vores sidemand havde 2 papegøjer med i sin taske, som så blev ”luftet” lidt en gang i mellem!!

Her er vi lige ankommet til byens store busterminal, hvor vi nu skal ud og finde et sted at bo. Der er i øjeblikket blomsterfestival, så der er rigtig mange i byen….så vi var da lidt spændte på, om vi kunne finde noget. Vi tog til den del af byen, hvor de fleste backpackere tager hen – Poblado. Populær p.g.a. gode barer og restauranter. Vi gik forgæves et par gange, men fandt efter lidt søgen et værelse på dette hostel.

Gaden hvor vi bor er både flot og hyggelig

Kunne faktisk godt ligne en gade i Berlin!!

Her står Bo i køkkenet og laver morgenmad……uhhhh det er altid dejligt selv at bestemme hvad man vil have!!

Der var også en virkelig lækker have, hvor man kan sidde og spise.

Medellin er en super moderne by og vi tabte både næse og mund da vi ankom. Man føler virkelig ikke, at man er i Sydamerika. De har bl.a. et super velfungerende metro-system….for øvrigt den eneste by i Colombia med Metro.

Metroen er kun er 20 år gammel og blev lavet på et tidspunkt, hvor alt stadig var kaos i byen. Så alle er meget stolte over deres metro og den er nok den eneste i hele verden der ikke har noget graffiti nogen steder, da alle virkelig værner om den.

Ud over metroen har de også lavet 2 kabelbaner op af bjergsiderne.

Disse er også en del af metrosystemet og koster ikke ekstra. Vi prøvede den ene den 2. dag vi var i byen, da vi havde fået det anbefalet. Og det var virkelig en oplevelse og super smart, da det er noget hurtigere at komme frem og så får man også en fantastisk udsigt over byen, som ligger i en dal mellem en masse bjerge.

Faktisk har byen været en af verdens farligste. Så meget imponerende hvad de har nået på 20 år. I 80erne var byen hærget af den berømte narkobaron Escobar, som nærmest styrede byen. Heldigvis er han død i dag og det er lykkedes den Colombianske regering af få rigtig meget styr på deres land. Vi vil faktisk på det kraftigste anbefale alle, at tage hertil og opleve dette fantastiske land, som virkelig har haft et dårligt ry – med rette. Men man må sige, at de har fået styr på landet og her er lige så sikkert at rejse i, som i de fleste andre lande i Asien.

Vores 3. dag i Medellin var en søndag, så vi besluttede, ligesom de fleste lokale, at tage til byens parkområde, som ligger på toppen af det ene af bjergene. Men kommer derop med endnu en kabelbane og her får man også denne fantastiske udsigt.

Det var virkelig en flot park, som var virkelig stor, så vi nåede ikke at se så meget. Vi er også stadig lidt trætte i vores ben efter turen til The Lost City, så da havde gået et godt stykke tid ville vi tage en bus tilbage til kabelbanen.

Efter at have ventet et pænt stykke tid, kom der en bil forbi med 3 unge mennesker. De spurgte om vi ville have et lift……og det ville vi rigtig gerne!! Det vidste sig at det var en colombiansk pige der var ved at vise en tysker og en pige fra Sydafrika rundt i parken. Så endnu engang fik vi bekræftet at de fleste colombianere bare vil os turister det bedste og er virkelig hjælpsomme.

På vores 4. dag startede vi dagen med at tage ud til et butikscenter, hvor der skulle være en fantastisk flot udstilling af bonsai-træer

Og det var der også.

Senere på eftermiddagen havde vi tilmeldt os en gratis 4-timers by-vandring. D.v.s. man kunne selvfølgelig tippe guiden hvis man var tilfreds.

Inden havde Bo inviteret mig på fortovskaffe……billigt og hyggeligt smiley

Vores guide var helt fantastisk og var virkelig spændende at høre på. Så de 4 timer fløj bare afsted. Det bedste af det hele var, at det ikke kun var byens historie man fik fortalt, men hele Colombias.

Et af de første stop var denne flotte plads (Plaza Cisneros), som også bliver kaldt håbets plads. Den har faktisk kun set sådan ud de sidste 10 år, da den tidligere var et sted for de kriminelle, hvor der både var prostituerede og der blev solgt stoffer og hælervarer og absolut ikke sted for almindelig mennesker. I dag kan alle gå trygt rundt.

Vi tog også lige dette billede nede fra…..

Og sådan ser den ud om aftenen

Denne bygning var også super flot. Tidligere har det været en retsbygning, men i dag fungere huset som et butikscenter. Så der hvor der tidligere har været kontorer, er der nu i dag butikker. Det er for øvrigt ikke fordi at byen har så mange gamle bygninger…..de fleste af de gamle bygninger er kirkerne. Resten er blevet revet ned, så der kunne blive bygget nyt.

Vi så også denne kirke, som er verdens største kirke (Metropolitan Cathedral)…….altså bygget i sten.

Vi sluttede turen af på denne plads, som hedder Parque San Antonio.

Dette som er bemærkelsesværdigt ved denne plads er, at der stort set ikke er nogen mennesker på den. Engang var her altid mennesker……der var boder og der blev afholdt koncerter, men i 1995 sprang en bombe i denne skulptur midt under en koncert.

Og dræbte adskillelige mennesker. Siden har der ikke været nogen arrangementer på pladsen. Skulpturen er lavet af den colombianske kunstner Botero, som efterfølgende sørgede for, at der blev placeret en skulptur magen til ved siden af. Da jeg havde set denne skulptur synes jeg bestemt, at jeg havde set den før og kom i tanke om, at jeg havde set den i Singapore

Jeg sendte derfor ovennævnte foto til guiden og fortalte at jeg havde set den samme skulptur i Singapore. Hun har nu svaret, at det kun er tilladt at lave 3 kopier af en skulptur og havde altid undret sig over, hvor den sidste stod, da hun kunne se bag på den nye, at den var nr. 2 ud af 3……så nu kan hun fortælle noget nyt næste gang hun skal guide en flok rundt smiley

Vi sluttede dagen af i Downtown med lidt streetfood.

Det sidste vi lige skulle nå inden vi forlod Medellin var en Exotic Fruit Tour. Vi havde nemlig tilmeldt os sådan en tur, da vi synes det kunne være spændende at smage nogle nye frugter. Der findes faktisk 400 forskellige frugter i Colombia…..men vi smagte dog kun 16 forskellige.


Alle frugter vi smagte blev præsenteret sådan.

Det hele foregik på et kæmpe marked, hvor vi i en gruppe på 8 gik rundt med vores guide og smagte på de forskellige frugter.

Vi var færdige ved middagstid og tog bagefter videre til næste by, som hedder Guatapé.



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post27

Santa Marta og The Lost City Trek 24. – 29. Juli 2015

ColombiaOprettet af Charlotte ons, juli 29, 2015 20:53:35

Vi forlod hotellet I Cartagena kl. 9.00 og tog en taxi til busterminalen uden for byen. Her fandt vi hurtigt en bus der kørte direkte til Santa Marta……og det skulle kun tage ca. 4 timer. De første 2 timer gik super godt og på et tidspunkt havde vi stort set hele bussen for os selv…..og kunne rigtig ligge og flyde

Men så endte hyggen også brat!!!! Trafikken stoppede og vi holdt stort set stille i flere timer. Så en lille bustur på 4 timer endte med at tage 7 timer. Vi havde ellers regnet med, at vi havde god tid i Santa Marta til at booke trek og købe de sidste ting inden turen. Men endte med at tage en taxi direkte fra busterminalen og ind til trekkingbureauet. Vi nåede det lige inden de lukkede kl. 18 og var så heldige, at de stadig havde plads til os til dagen efter. De hjalp os også med at ringe rundt til de forskellige hostels, for at høre, om de havde nogen ledige værelser, så vi ikke skulle gå rundt……og vi endte på et super hyggeligt lille sted, som dog ikke havde nogen dobbeltværelser!

Men vi fik denne 4 mands sovesal helt alene i stedet.

Vi nåede også at købe de ting vi skulle bruge, så kl. halv otte fandt vi et sted at spise.

Og når man får kylling her, får man også udleveret plastikhandsker, så fingrene ikke bliver nusset smiley

Næste morgen skulle vi være klar i trekkingbureauet kl. 9.15.

Her står hele gruppen klar til at køre afsted mod junglen…….helt rene og pæne endnu smileyUd over gruppen på 10 havde vi en guide, en engelsktalende oversætter og guidens( kone, som lavede det mest fantastiske mad til os. Hun er dog ikke med på dette billede.

Det tog 2 timer at køre til startspunktet i jeeps.

Her er vores bærere i gang med at pakke maden til de næste 4 dage. De skulle dog ikke bære det selv, da de enten bruger heste eller mulddyr til at bære.

Efter en god gang frokost begyndte vi at gå op…

Og her er vi kommet ca. halvvejs på den 1. dag

En super flot udsigt, hvor der er en del bare ”pletter”. Dette skyldes at der tidligere har været coca-plantager, da området (Sierra Nevada) har været brugt til kokainproduktion. Den colombianske regering har dog de sidste mange år destrueret alle markerne og narkobaronerne er nu væk fra området. Faktisk har det været muligt at trekke til The Lost City de sidste 28 år, men har kun været anbefalelsesværdigt i nogle år, da det har været for farligt at færdes rundt her. Nu er området renset og i stedet bliver der passet godt på turisterne af diverse militærpatruljer. Man kalder faktisk dette trek, for det nye ”Machu Picchu”….så måske er det meget berømt om nogle årsmiley

Desværre blev en af pigerne fra gruppen dårlig da vi var nået halvvejs og først ventede vi alle på at hun skulle blive frisk igen, men da det begyndte at blive mørkt valgte de fleste at gå til først camp. Hun kom dog senere med de sidste.

Her var vi så heldige, at der var rigtige senge til alle…..så ingen hængekøjer og da vi kl. 20 fik serveret mad, fik vi den lækreste fisk med tilbehør.

Det havde jeg ikke lige set komme, at vi alle fik fisk midt i junglensmiley

På 2. dagen stod vi op kl. halv 6, så vi kunne være klar til at gå kl. 7. Det var den hårdeste dag at gå, da vi skulle gå 16 km op og ned.

Inden vi kom til camp 2, hvor vi skulle sove den sidste nat og have frokost den 2. dag, kom vi forbi en indianer-landsby.

Her er en kvinde på vej ind i landsbyen med sin baby på ryggen. Det er ikke fordi, at der bor så mange indianere i selve landsbyen, det er mest et sted hvor de kommer ned, hvis de har brug for medicin-manden eller andre ting. De fleste af dem bor rundt omkring på bjerget.

Her står Bo ved indgangen til landsbyen og kigger på en coca-plante……faktisk prøvede vi at tygge på et par blade, men vi kunne ikke rigtig mærke virkningen, som bl.a. skulle gøre det nemmere at trække vejret.

Her ses lidt af landsbyen. Da vi gik forbi kom en del af børnene ud…….og det første de spurgte om var, om vi havde noget slik de kunne få.

De var bare så kære……og beskidte. Det er faktisk umuligt at se om det er drenge eller piger, da de alle er ens klædt på. Dog oplever man nogen gange at de har sko på, og så ved man at det er en dreng. For pigerne og kvinderne må ikke have sko på, det er kun noget der er beregnet til mænd.

Her har vi frugt-pause og Bo fandt et par indianer-drenge at spille fodbold med.

Pigerne gemte sig ved huset og stod bare og kiggede.

Det er et af de smukkeste steder, vi nogen sinde har været og vi nød virkelig at gå gennem junglen.

Inden vi kom til camp 3, hvor vi skulle sove på 2. dagen, skulle vi passere en flod, hvor det ikke var muligt at ”hoppe” på sten. Så det var bare af med skoene og så gå over.

Heldigvis var der ikke så dybt. Man kan faktisk godt opleve i regntiden, at der er så meget vand i floden, at det går en til brystet……så det var vi glade for ikke var nu. Kan ikke helt forestille mig at gå igennem, når der er så meget fart på vandet. Bare det at gå i til knæene kunne være svært!

Her ses den man bruger til at trække baggagen over med, hvis man skal krydse floden i højt vand.

Og her var der ingen sti, så vi måtte igen i vandet og rundt om en stor sten.

Sidst på eftermiddagen, var vi endelig fremme ved camp 3 og nåede lige at få en dukkert i floden. Faktisk havde vi taget sæben med i floden og vaskede os der i stedet. Der var ellers både toiletter og brusere på alle overnatningsstederne.

Da vores gruppe var den sidste der ankom, var der ikke så mange overnatningsmuligheder, så Bo og jeg fik et telt i det ene af husene på 2. salen, hvor vi skulle sove.

Vi fik sovet, men madrasserne her var ikke super lækre og meget tynde.

Her ses ”køkkenet” hvor der virkelig blev tryllet noget lækkert mad frem til os.

På 3. dagen skulle vi gå den sidste kilometer til The Lost City.

Først skulle vi gå lidt og krydse en flod og så var der ellers 1200 trin op. Vi gik allerede kl. lidt i 6 om morgenen, da hele vores gruppe var enige om, at vi ville være nogen af de første deroppe, så vi kunne nå at tage nogle billeder uden en hel masse mennesker. Tror at vi var omkring 80 der overnattede i camp 3 og som alle skulle op og se The Lost City.

Her er vi næsten alle kommet op. Når man er en gruppe på 10 vil der altid være nogen der kommer senere end de andre. Men mener at den sidste kun kom en halv time senere end os andre. Hende der var syg på første dagen, var stort set syg på hele trekket, så hun kom aldrig til The Lost City, men blev hjemme i camp 3 og sov.

Det var faktisk en kæmpe by, som blev fundet tilbage i 70’erne og gravet ud. Og så vidt jeg ved, er den fra før Machu Picchu.

Her står vi på en af de mange platforme, hvor der en gang har været huse, og med den mest fantastiske udsigt i baggrunden.

Og her hele gruppen på toppen…..minus kokken og hende der var syg!!

Sådan ser toppen af ”byen” ud. Det er også det man ser fra ”The Lost City” i brochurerne. Faktisk troede vi at der kun var disse platforme, så vi blev noget overrasket, da vi fandt ud af, at det var et meget stort område.

Faktisk boede der også nogle indianere i noget af byen.

Da vi stod ved dette skilt og fik en forklaring, stod denne dreng/pige pludselig under skiltet.

På dette sted var der 2 hytter. Den ene var til kvinderne og den anden til mændene. På mændenes hytte, var disse drømmefangere på toppen.

Da vi midt på eftermiddagen kom til camp 2 og ikke skulle gå mere denne dag, hoppede vi hurtigt i floden og for første gang på turen fik vi en næsten kold øl……uhhhhh det var godt.

Her ses camp 2, hvor vi igen sov i køjesenge.

Man kunne enten vælge at lave denne tur på 4 eller 5 dage……og prisen var den samme. Vi mente dog at vi godt kunne gøre det på 4 dage. Så på 4. dagen skulle vi gå fra camp 2 og tilbage til start (ca. 12 km). De resterende 5 skulle kun gå til camp 1 og sove der. Da vi kom til camp 1, var vi lidt foran nogle af de andre og valgte lige at hoppe i floden og blive kølet lidt ned inden de andre kom frem.

En lille oase som bare var så smuk

Ja, man kedede sig ikke når man gik…..der var bare smukt med smukt på alle steder.

Da vi var fremme ved start fik vi noget frokost og så blev Jenny fra Canada overrasket med en kage, da hun var blevet 40 dagen før……det havde nemlig ikke været muligt at få bragt en kage ind midt i junglen.

Vi var tilbage i Santa Marta kl. halv fem og det var bare super dejligt at komme tilbage til civilisationen…..men hold da op hvor er her meget larm i forhold til junglen og varmt.

Egentlig var det meningen at vi skulle med en natbus i aften…..men vi bor bare sådan et hyggeligt sted, så vi har besluttet at blive en dag mere. Hvad vi finder på i morgen, inden vi tager sydover, ved vi ikke.



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post26

Cartagena & Taganga 6. juli - 23. juli 2015

ColombiaOprettet af Charlotte fre, juli 24, 2015 01:34:32

Vi ankom til Cartagena tidligt om morgenen sammen med Simone, Jesper og Silja og var så heldige, at vi kunne få vores værelser med det samme. Ved middagstid var det tid til at tage i lufthavnen igen og tage imod Sabine og Aura, som kom fra New York.

Ihhhh…..hvor var det også dejligt at se dem igen smiley

Og de havde gaver med til os fra vores ”gamle” naboer på Madumvej (Rene og Bettina)

Tusind tak for gaverne. Vi fik også en pakke, som vi først må åbne den 1. december……ojjjj vi kan næsten ikke vente.

Vi havde 2 overnatninger i Cartagena og den første dag blev bare brugt på at hygge

og bade i poolen….

Vores hotel lå på en tange i byen, hvor alle hotellerne ligger og vi havde udsigt lige ned til stranden

Et rigtig turisthotel, hvor der også var underholdning med bl.a. undervisning i salsa, som Aura og deltog lidt i

Dagen efter var vi alle klar til at se den gamle bydel af Cartagena, som har en meget flot og velbevaret mur (Las Murallas) rundt om byen.

En meget flot og hyggelig bydel

Med mange flotte gader

Efter 2 dage i Cartagena skulle vi videre til en lille fiskerlandsby Taganga, som ligger lige ved siden af Santa Marta og ca. 250 km fra Cartagena.

Her er samlingen på vores baggage……de 2 rygsække ude til højre er Bo’s og mit, resten er ungernes smiley

Da den første bus vi skulle køre med ikke var kommet efter 1 time, fandt vi vores egen bus og fik aftalt en pris, så vi kunne komme afsted.

Det blev noget dyrere med vores egen bus, men det var dejligt med god plads og især fordi vi havde så meget bagage. Og da chaufføren kørte rigtig pænt, bad vi ham om at komme og hente os igen 14 dage efter.

Vi havde lejet et hus i Taganga i 14 dage. D.v.s. det var en grund med 2 huse.

Dette er det ene af husene, hvor Simone og Jesper boede på toppen og havde denne flotte udsigt ned til vandet/bugten.

I stueetagen havde vi dette fantastiske køkken

Til husene var der en super dejlig have og hele grunden var omringet af en mur, så vi følte os sikre. Mellem husene havde vi denne dejlige pavillon, hvor vi tilbragte rigtig meget tid.

Bl.a. var der nogen der badede, vi spiste her og Bo og jeg sov her også, da vi havde fået et rigtig varmt værelse.

Der var også 2 hængekøjer, som også blev flittigt brug.

Det var ikke fordi at byen Taganga var noget særligt…….faktisk var der stort set ikke asfaltveje og en gang i mellem kom hyrden også igennem med sine geder.

Men de havde en fin strand og hvis man tog en båd i 5 minutter kom man til en endnu bedre strand (Playa Grande) Denne tur tog vi 3 gange. Denne strand lå i en bugt hvor der ikke var nogen veje til. Der var dog en sti, men denne var ikke mulig at gå på med klapvogne, så vi sejlede….

Det kunne være så varmt, at selv ismanden gik i vandet med sin isvogn.

Det var også muligt at blive sejlet ud på en banan, som ungerne her prøver.

Vi var også i Santa Marta nogle gange for at handle ind til mad og shoppe og den ene af gangene kom Aura til børnefrisøren og fik klippet pandehår i denne fine bil.

Vi dykkede også et par af dagene med Sabine.

Den første gang var ikke så fantastisk. Det eneste sjove var, at Bo fandt en død hummer, som han tog med hjem så Aura kunne se den

Den anden gang vi dykkede, havde vi fundet et lidt bedre dykkerfirma, som også sejlede ud til et MEGET bedre sted at dykke og her så vi rigtig mange spændende ting…..så I får også lige et par dykkerbilleder, nu hvor vi har fået et nyt kamera!!

En sandmoræne

En almindelig moræne i en hjernekoral

2 rejer

Ved ikke hvad man kalder disse smiley

Ja, vi havde bare nogle fantastiske uger med alle vores unger og man må sige at vi fik badet igennem

Her et fællesbillede fra sidste badedag.

Mon vi kommer til at savne disse 2 vogne??? I hvert fald de 2 guldklumper der sidder i!!

Inden vi kørte tilbage til Cartagena, fik vi lige taget disse billeder fra bugten hvor Taganga ligger.

Der var virkeligt smukt.

Vi skulle lige sove en enkelt nat i Cartagna inden ungerne skulle flyve hjem igen, så vi gik lige en tur i den gamle bydel.

Sabine og Aura er nu sat på en flyver mod New York og Simone, Jesper og Silja er på vej hjem mod København……tak for nogle fantastiske uger smiley

Det var endnu engang hårdt at sige farvel til alle sine kære, så efter at have sendt dem alle afsted måtte vi lave noget, så vi glemte at være kede af det. Vi tog derfor til fortet Castillo San Filipe, som ligger midt i Cartagena.

Fortet blev bygget af spaniolerne fra 1600-tallet og nogle århundrede frem. Et fantastisk bygningsværk, som også havde nogle spændende tunneller og lange gange rundt på hele fortet

Nu skal vi selv sove en enkelt gang mere i Cartagena og i morgen tager vi tilbage til Santa Marta, da vi bare må lave ”The Lost City Trek”. En 4-dages trekkingtur igennem junglen, hvor man bl.a. skal sove i hængekøjer…..ja, vi er lidt spændtesmiley



  • Kommentarer(5)//jorden-rundt.bcss.dk/#post25

Panama 28. juni - 5. juli 2015

PanamaOprettet af Charlotte man, juli 13, 2015 02:59:05

Altid en underlig fornemmelse at gå ind over en grænseovergang….og denne gang var det ovenikøbet en bro der delte grænseovergangen mellem Costa Rica og Panama. Først skulle vi købe et visumklistermærke til 4 USD og så skulle vi bagefter over i en anden kø og have indrejsetilladelse. Det tog over en time at komme igennem alle køerne og da det endelig blev vores tur ville de se vores flybilletter ud af Panama. Disse lå kun på en app, som kun kan ses, når man er på nettet. Men jeg spillede dum og sagde, at de lå på vores tablet, og vidste en side, hvor der bare stod, at vi skulle rejse til Colombia om 8 dage……ingen navne eller flynr.smiley Heldigvis blev vores flybilletter godkendt og vi fik lov til at rejse ind i landet.

Næste udfordring blev så at finde noget transport til havnebyen Almirante, hvor man kunne sejle ud til de berømte øer i Bocas del Toro, som er et absolut must see i Panama. Hvis man skulle med de lokale busser skulle man først tage en taxi til næste by, hvor man kunne tage bussen fra. Det endte med at vi fandt nogle andre vi kunne dele en bil med og så blev det kun 5 USD dyrere end hvis vi skulle have været med bussen.

Da vi sejlede fra Almirante så vi dette hus og som det kan ses, er deres toilet i et skur ud over floden……men så er man også fri for at tænke i kloaker og sådan noget smiley

Som altid når vi skal sejle, går der et eller andet galt, og denne gang havde de fyldt båden op med for mange, så vi ikke kunne sejle rigtigt. Så efter 10 minutters sejllads måtte vi lige ligge og vente i 20 minutter til den næste båd kom forbi og så måtte 5 personer kravle over i den anden båd

Her er vi vel ankommet til øen Isla Colón, som er den største af øerne i Bocas del Toro…..byen på øen hedder for øvrigt også Bocas del Toro Town smiley En meget lille by, med nogle få gader. De fleste af husene er træhuse bygget i starten af 1900-tallet af United Fruit Company. I dag lever de fleste på øen af turisme.

Da vi kun skulle være her i nogle få dage, lejede vi en scooter dagen efter vi var ankommet.

Og her skulle vi starte med at tanke!!

Vi kørte om på den anden side af øen, hvor der skulle ligge nogle smukke strande.

Her var den ene af dem.

For at køre på tværs af øen, skal man igennem øens regnskov, hvor lianerne nogle gange hænger ned

Så smukt…..

Vi sluttede vores tur af med at køre forbi øens flyveplads, som selvfølgelig ikke er så stor. For enden af starts- og landingsbanen er der en fodboldbane og lige som vi kom, skulle et fly til at lette. 2 af drengene som spillede fodbold stillede sig om bag flyveren og da den startede op blev de næste væltet omkuld….det var nok ikke sket i Kastrup smiley

Da dykningen ikke lød til at være speciel god og også var lidt dyrt, valgte vi dagen efter, at tage på en heldags snorkeltur i stedet. Vi burde nok være blevet hjemme, for da vi startede med at sejle ud begyndte det at regne. Og det skal lige siges, at når det regner her, regner det. Vi startede med at sejle til Dolphin Bay, hvor vi skulle se delfiner. Vi så da også et par stykker mellem regndråberne. Da det regnede så meget, sejlede vi i ly til et lille sted. Her tog vi turens eneste foto

Efter et par timers venten sejlede vi lidt væk og snorklede en halv times tid. Det var dog ikke den store fornøjelse, da der var temmelig meget strøm i vandet, så man skulle passe på ikke at komme alt for langt væk fra båden.

Vi sluttede turen af på en rigtig bountystrand……men der er bare ikke så meget bounty over det, når det regner smiley

Og da vi sejlede hjem gik motoren i stykker……sker bare altid for os. Så vi fik en rigtig lang tur hjem, da motoren kun lige kunne klare at sejle MEGET langsomt.

Så vi måtte lige dele en flaske hvidvin til aftensmaden smiley

Efter 3 nætter her skulle vi videre. Så kl. 10 næste dag forlod vi øen og sejlede tilbage til fastlandet…….og selvfølgelig i høj solskin, nu hvor vi skulle sidde i en bus hele dagen.

Vi havde besluttet os for, ikke at tage hele turen til Panama City i et stræk, så vi tog en bus ad gangen og vurderede så om vi skulle fortsætte.

Her er vi på vej og se lige……..dette klenodie så vi også smiley

Første tur tog 4 timer fra Almirante til David. Da der stadig var ca. 8 timer til Panama City besluttede vi os at tage en bus mere. Kl. 20 endte vi i byen Santiago. Det var ikke en særlig spændende by og vi så ikke andre turister. Det var faktisk også lidt svært at finde et hotel……men vi fandt dog et, som var lidt specielt. Det virkede som om, at de fleste som boede her var arbejdere, der havde langt hjem. Så vi skyndte os bare at få noget at spise og så gik vi tidlig i seng.

Næste morgen stod vi tidligt op, så vi kunne nå bussen til Panama City kl. 7.30

Her er vi på vej over på busterminalen.

Vi ankom til Panama City før kl. 12 på byens store busterminal

Da vi ville bo i den gamle bydel spurgte vi hvilken bus vi skulle tage videre derfra. Vi blev dog rådet til at tage en taxi og måtte max give 3 USD!! Den første taxi vi spurgte, ville have 10 USD, så ham afviste vi…..den næste ville have 5 og accepterede efter lidt prutten frem og tilbage 4 USD smiley

Desværre var det hostel vi havde udset os optaget, men efter en halv times søgen i den gamle bydel fandt vi endelig et hotel vi kunne være på.

Resten af dagen brugte vi på at se den gamle bydel

Som var rigtig hyggelig. Faktisk bor Panamas præsident også i denne bydel, men huset er meget bevogtet og man kunne slet ikke komme i nærheden af det.

Her ses er udsigten til den nye del af Panama City.

Vi sluttede dagen af på et lokalt bryggeri, hvor man lige kunne smage alle deres varianter inden man valgte.

Dagen efter kom den store dag, hvor vi skulle ud og se Panama Kanalen…..absolut en af de ting vi havde glædet os rigtig meget til…….og vi blev ikke skuffet smiley

Det første vi så var dette skilt……så her havde man ikke lyst til at kravle ind over hegnet smiley

Vi havde valgt at tage til Miraflores Visitors Center, hvor den ene af de 3 sluser er og så var det kun 15 minutter i bus fra Panama City

Man har et godt overblik over slusen fra dette center, som udover fantastisk udsigt også har en kæmpe udstilling om kanalens historie samt en lille 3D film. Vi brugte 4 timer her, da det bare var så spændende, at se alle de store skibe komme igennem. Det virkede også som om, at det var lige så stort for mange af besætningsmedlemmerne på skibe, da de også stod på dækket og fulgte med.

Her ses slusehuset som er bygget i 1914, som var åbningsåret for Panama Kanalen. D.v.s. de havde 100 års jubilæum sidste år.

Her er 2 store skibe næsten kommet igennem.

Og her er et krydstogtskib lige startet på at komme igennem.

Og Arne du har ret…….det var faktisk franskmændene der startede med at lave kanalen. De måtte dog opgive og så blev projektet overtaget af amerikanerne. Det tog mere end 20 år at lave dette fantastiske bygningsværk. Det var primært folk fra de nærliggende lande der kom og var med i byggeriet. Desværre døde der mere end 21.000 mand under selve byggeriet bl.a. p.g.a. malaria og gul feber.

I øjeblikket er de i gang med den helt store udvidelse, så der kan komme endnu større skibe igennem. De regner med at blive færdige næste år.

Da vi kom tilbage til Panama City gik vi i et af deres kæmpe indkøbscentre, hvor jeg fik købt nye vandrestøvler og en ny pandelygte. Det er helt vildt så stor en forskel der er på de mellemamerikanske lande og så Panama…..der er ingen tvivl om, at Panama Kanalen har været med til, at der er rigtig meget velstand i dette land.

Vi sluttede aftenen af på det lokale bryggeri, hvor vi mødte disse 2 festlige kokke, som begge arbejdede i Panama City. Den ene kom fra Venezuela og den anden fra Mexico. De ville begge rigtig gerne arbejde på NOMA smiley

Vores 3. dag i Panama City var også den dag hvor vi havde været kærester i 30 år….så det skulle fejres på et lidt bedre hotel smiley Så vi checkede ind på Hilton Garden Inn i Downtown.

Vi brugte det meste af dagen på toppen af huset i poolen

Med denne fantastiske udsigt over byen

Der var også rigtig flot om aftenen.

Dagen efter var en af de helt store dage……for her kom Simone, Jesper & Silja til Panama City. De skulle først lande sidst på eftermiddagen….så det blev en lidt lang dag. Vi brugte formiddagen på at gå lidt rundt i byen og se denne del.

Her ses den gamle bydel fra den nye!!

Kl. 16 tog vi metro og bussen ud til lufthavnen……

Og endelig kom de ud!! Så dejligt at se dem alle igen.

Vi havde en rigtig hyggelig aften og gik tidligt i seng, da de andre jo lige skulle vænne sig til de 7 timers forskel, som vi er bagud med herover.

Tidligt næste morgen kørte vi til lufthavnen for at flyve til Colombia, hvor vi så skulle mødes med Sabine og Aura også smiley



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post24

Costa Rica 23. – 28. juni 2015

Costa RicaOprettet af Charlotte fre, juli 03, 2015 01:28:50

Vi ankom til byen Los Chiles i Costa Rica med båd fra Nicaragua. D.v.s. at som det første vi skulle gøre var, at finde emigrationskontoret, så vi kunne få stemplet vores pas. Vi var lidt nervøse for, at vi ville få problemer, da man normalt skal have en billet ud af landet og det havde vi ikke, da vores næste billet er en flybillet fra Panama. Men ingen panik……de spurgte slet ikke.

På båden havde en amerikaner og hans søn tilbudt, at vi kunne køre med dem i deres transport til La Fortuna, hvor vi også havde besluttet os at tage hen. Vi skulle så dele udgiften på 140 USD. Men da vi ankom fandt vi ud af, at hans bil først var bestilt til kl. 13.00 og da vi så skulle vente i 2 timer, sagde vi nej tak. På vejen til busstationen fik vi adskillelige tilbud fra taxa’er og det billigste var på 70 USD. Så det var noget af en overpris amerikaneren skulle betale bare fordi han havde forudbestilt sin transport. Vi tog i stedet bussen og det kostede under 20 USD for os begge smiley

Da vi kom ind i den første bus fik vi udleveret 2 spillekort som busbilletter. Ja, man oplever lidt af hvert. Vi fandt ud af senere, at det var buschaufførens eget system, da vi på et tidspunkt skulle holde tissepause. For herefter indsamlede han spillekortene og dem som ingen havde, skulle så købe en billet.

En af busserne vi kørte med. Så det er en helt anden standard af busser end vi har været vant til i Nicaragua. Vi fornemmede også hurtigt, at Costa Rica er noget mere civiliseret og de har lidt flere penge, end de andre lande vi har været i i Mellemamerika.

Vi var kun lige kommet ud af bussen, så kom vi forbi et firma der arrangere ture og de kunne også hjælpe med gode steder at overnatte. De anbefalede faktisk et hotel, hvor vi kunne få en overnatning 20 USD billigere end på et hostel…….så det nappede vi.

Og der var både aircon og pool!!!

Vi havde egentlig ikke undersøgt hvad vi skulle lave, når vi kom til La Fortuna, men vi fik hurtigt lavet en aftale med bureauet, som havde hjulpet os med et billigt værelse. Så det endte med, at vi dagen efter skulle vi på en 10 timers trekkingtur på en af de 3 vulkaner der ligger ved byen.

Her står vi ved starten og får lidt information fra guiden……bemærk lige, at han har gummistøvler på. Det fandt vi så ud af hvorfor undervejs, da det var en temmelig mudret tur……hold da op vi var beskidte.

Vi startede med at gå op i 3 timer, hvor vi undervejs så dette firben,, som var ved at skifte ham, som den for øvrigt også spiste.

På toppen kom vi til en sø, som var det tidligere krater. Det var egentlig meningen at man kunne bade der, men det var lidt vådt og koldt.

Til gengæld fik vi spist vores madpakker

Og så gik turen nedad.

Da vi startede turen fik vi besked på, at vi skulle være forsigtige med, hvor vi satte vores hænder, da der godt kan være lidt forskellige giftige dyr i sådan en regnskov. Bl.a. så vi denne slange, som faktisk ikke var så stor. Til gengæld var dens bid dødbringende. Så vi fik ikke engang lov til selv at fotografere den og vi skulle gå i en stor bue uden om den.

Da vi var kommet ned på den anden siden af vulkanen, skulle vi hen og se et vandfald.

På vejen så vi en vandrende pind……ja, sådan en som de også har i Zoologiske Have

Vi har efterhånden set kolibrier nogle gange, men de er vildt hurtige og meget svære at fotografere. Men her fik vi taget et, mens den sad stille.

Som afslutning på turen skulle vi i nogle hotsprings, som vi af naturlige årsager ikke har billeder af.

Her dog et foto fra bussen på vejen, hvor vores guide lige synes at vi skulle smage den lokale rom.

En super god dag, som desværre endte med, at der var nogen der havde ”lånt” mine lækre vandrestøvler og faktisk uden at spørge mig. Så det var rigtig ærgerligt. Jeg skal derfor have købt et par nye, men så skal jeg jo til at gå dem til førstsmiley

Næste dag havde vi købt en ”jeep-boat-jeep” tur fra La Fortuna til Monteverde, som kun tog 3 timer. Normalt ville det tage 9 timer hvis, man skulle køre i busser rundt om søen, som ligger i mellem. Vi blev derfor lidt skuffet, da det ikke var en jeep der kom og hentede os, men en almindelig shuttlebus. Tror at vejene tidligere kun har været for jeeps, men nu er de blevet forbedret og nu er det muligt at køre med almindelige busser, hvor der også kan være flere med.

Båden som vi krydsede søen i.

Vi fandt hurtigt et ok værelse og fik samtidig bestilt en tur til dagen efter.

Turen hed ”hanging bridges” og lød mere spændende end den var. Vi gik rundt i en regnskov, hvor der var en masse hængende broer, som man kunne se det hele lidt for over. Desværre var guiden lidt kedelig og så skulle han fortælle det hele både på spansk og på engelsk….så det blev en lidt lang tur.

Turens højdepunkt var, da vi kom til et hult træ, som man kunne kravle op igennem.

Turen sluttede af med, at vi kunne lave et lille Tarzan sving, hvis vi havde lyst.

Da vi skulle køre tilbage til byen, blev nogle af de andre fra turen sat af ved samme firmas adventurepark, hvor man bl.a. kunne zip-line. Vejret var godt…..d.v.s. det regnede ikke, så vi tog lige en hurtig beslutning og hoppede af og spurgte, om der også var plads til os…..det var der.

Så i løbet af nul komma fem var vi udstyret til at zip-line smiley

Stedet er kendt for deres lange baner

Her er Bo bl.a. på vej ind over en dal, hvor der er 200 meter ned og turen 600 m lang. På de sidste 2 baner skulle man ligge som Superman.

En meget mærkelig fornemmelse, sådan at flyve en hel mil (1,580 km) ind over en dal.

Sidste udfordring var et Tarzan Swing……..til dato det mest grænseoverskridende vi nogensinde har gjort, men hold da k…. en fed oplevelse.

Dagen efter skulle vi videre, så vi stod tidligt op for at nå bussen kl. 6.30 til San Jose (hovedstaden i Costa Rica) Turen skulle tage 5 timer, men tog kun 4!!! Vi havde egentlig regnet med, at vi skulle finde en taxi for at komme til en anden terminal, hvor den bus vi skulle videre med kørte fra. Men pludselig fandt vi ud af, at det var samme terminal. Så vi skulle bare lige vente en times tid, så kunne vi komme med næste bus.

Vi havde regnet med at næste bustur ville tage omkring 4½ time, men den tog 7….så det var godt nok en lang tur, men heldigvis er det nogle gode busser de har i Costa Rica. Så vi ankom først da det var blevet mørkt til strandbyen Puerto Viejo de Talamanca. Så det var rigtig spændende at stå op næste dag og se, hvad vi egentlig var kommet til.

Om morgenen havde vi en Skype-aftale, da min søsters søn Jamie holdt fødselsdag for familien. Så kl. 8.00 vores tid (kl. 16.00 dansk tid) fik vi lige hilst på dem alle derhjemme, nu da de var samlet.

Det var dog ikke den meste spædende by vi havde været i og da vi snart skal være i Panama City besluttede at tage til Panama samme dag.

En af gaderne i byen

Stranden var heller ikke super indbydende og her ses en gammel pram, som var strandet…..men som alle andre steder i Costa Rica, er der nu begyndt at gro noget på den gamle rustbunke.

Restauranten vi spiste på dagen før…….og var ejet af en australier. Synes måske at den var mere anderledes end køn og hyggelig.

Bussen til grænsen kørte kl. 10.30

Dette er et typisk billede fra en bustur i Costa Rica…..der er bare grønt alle vegne.

Turen tog ca. 1 time og halvdelen af vejen kørte vi forbi den ene banan plantage efter den anden.

Både dagen før og på vejen til grænsen, så vi huse som var oversvømmet. Disse er dog ikke så slemme, som nogle af dem vi så dagen før.

Så står vi ved grænsen til Panama……så farvel til 5 dage i Costa Rica.



  • Kommentarer(4)//jorden-rundt.bcss.dk/#post23

San Carlos & Sabalos 20. – 23. juni 2015

NicaraguaOprettet af Charlotte lør, juni 27, 2015 06:29:40

Så er det sidste opdatering fra Nicaraguasmiley

Flyveturen fra Corn Islands gik godt og da vi ankom til Managua fik vi os lige lidt morgenmad i lufthavnen inden vi fandt en taxi der kunne køre os til busterminalen. Vi ankom allerede kl. 10 og bussen kørte først kl. 13….

….sååå vi fik lige 3 timer til at gå her. Men så fik vi snakket lidt med de lokale, som er meget interesseret i at høre om os og vores rejse.

Vi skulle med bussen til San Carlos som ligger på grænsen til Costa Rica. Grunden til at vi ville derned var, at der skulle ligge nogle gode jungle-resorts ud til floden og så skulle der være flot natur. Busturen skulle tage 5 timer……og det gjorde den også.

Turen startede med, at denne klovn, som ses i baggrunden, underholdte. Det blev en lidt lang tur, da der var ret mange med bussen, så en del skulle stå op. Så det meste af tiden, havde man enten en numse i hoved eller en balje med et eller andet. Men vi var selvfølgelig bare glade for, at vi havde siddepladser og ikke skulle stå op i 5 timer.

Byen San Carlos var ikke specielt spændende og virkede mest som en gennemgangsby. Men vi fandt et hotel at sove på og fandt et lokalt pizzeria, hvor vi fik noget aftensmad.

Næste morgen stod vi nogenlunde tidligt op, da vi gerne ville med båden ud til det lodge vi havde udset os kl. 10.00.

Da vi sad og spiste morgenmad så vi denne papegøje, som var blevet godt våd!!

Klokken halv ti købte vi nogle billetter til båden til kl. 10.00…….men den sejlede ikke før kl. 13.00. Så det var lidt mærkeligt……men der er så meget man ikke forstår smiley

Her er båden og inden vi startede med at sejle skulle vi da lige se lidt musikvideoer.

Vi startede med at se ABBA’s Chiquitita…….ja, man følte sig næsten helt hjemmesmiley

Vi stoppede et par steder undervejs ved flodbredden og samlede folk op…..så der var lidt mange med ombord på et tidspunkt.

Efter lidt over 2 timers sejltid kom vi til byen Sabalos og her fandt vi ud af, at vi skulle stå af, da der holdt en båd og ventede på os.

Så farvel til den offentlige båd

…og velkommen til vores egensmiley

Vi sejlede kun 5 minutter, så var vi fremme her…..

Vi havde egentlig booket en billig hytte, men da vi fandt ud af, at der ikke var andre fik vi pruttet os frem til en af deres bedste hytter til en rigtig god prissmiley

Hængekøje og udsigt ud over floden.

Udsigt fra hængekøjen…….d.v.s. man kunne også kigge ind på sengen fra flodensmiley

Fastmonteret safetybox…….hmmmm har ikke set denne model førsmiley

Udsigt fra sengen

Vejen over til hytten fra restauranten

Vores hytte, som hed Tarzan.

Efter at have sovet en nat skulle vi finde på noget at lave……så vi gik en tur på lodgen’s grund…..en jungle.

En super god tur, hvor vi selv fandt både slanger, aber, store grønne firben og faktiske også en skildpadde.

Den faldt faktisk så godt ind i naturen, at Bo var ved at træde på densmiley

Vi fandt også ud af, at man kunne gå til byen Sabalos og at det kun tog ca. 40 minutter….så det gjorde vi. Vi skulle lige gå ca. 15 minutter gennem jungle, marker o.s.v., og så var vi ved landevejen

….og så var det bare at følge vejen.

Det var nu ikke fordi der skete alverden i denne by, så vi fik lige lidt at drikke og så gik vi hjem igen og læsten resten af dagen…….der var ikke wi-fi, så det blev til en god bid af Kenn Follets sidste nye ”På kanten af evigheden”.

Mens vi læste var der en del støj på taget og vi blev enige om, at det måtte være grenene der ramte. Vi fandt dog pludselig ud af, at det var en hel flok aber, som knoklede rundt mellem træerne og vores tag.

De kan godt være lidt svære at fotografere med vores lille lommekamera, men det sorte er en abe.

Ja, vi havde også en nysgerrig abe inde i hytten, som også lige skulle kigge.

Efter 2 nætter her var tiden kommet til, at vi skulle til Costa Rica. Vi tog derfor en båd kl. 7 om morgenen, så vi kunne nå båden kl. 10.30 til Costa Rica i San Carlos. Vi ankom allerede kl. 9.00 i San Carlos og efter at have været igennem emigrationsmyndighederne/paskontrollen, er vi her på bådterminalen.

Vi sejlede allerede kl. 10.00 og da vi spurgte om det ikke først var kl. 10.30 vi skulle sejle, blev der bare sagt at de havde ændret sejlplanen i dag, da båden var fyldt op….ærgerligt for dem der kom senere.

Det regnede en del og vi blev lidt våde,

men det var en flot tur langs floden

Da flaget på båden blev ændret fra et nicaraguansk flag til et Costa Rica flag……vidste vi så, at nu havde vi passeret grænsen mellem Nicaragua og Costa Ricasmiley



  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post22

Corn Islands 11. - 20. juni 2015

NicaraguaOprettet af Charlotte lør, juni 20, 2015 04:00:23

Vi ankom midt på eftermiddagen til Great Corn Island, hvor vi blot skulle have en enkelt overnatning, da vi havde lejet en lille lejlighed på den lidt mindre ø Little Corn Island, som man kun kan komme til med en båd fra Great Corn Island.

Man kan både flyve og sejle til Great Corn Island…..men det tager kun 1 time at flyve fra Managua. Hvis man skal køre i bus og sejle, tager det ca. 30 timer…..og så skal man lige være obs på, at båden der sejler derud, kun sejler 2 gange om ugen. Dog kan man også tage et fragtsskib, som sejler en gang om uge.

Her er vores hytte på Great Corn Island. Et super lækkert resort, som ikke rigtig havde nogen gæster, da det ikke er højsæson lige nu. Så det benyttede vi os af og fik en hytte til billige pengesmiley

Det regnede rigtig meget om natten…..men okay, det er jo også regnsæson lige nu. Og da vi skulle afsted regnede det stadig en lille smule. Vi har lært af erfaring, at man godt kan blive rigtig våd på disse sejlture…..

….så vi var klar

Da sejlturen startede, var det næsten som at være med i vandrutsjebanen på bakken. De bagerste blev rigtig våde og de forreste grinede og hylede, når båden bombede igennem bølgerne. Det tog heldigvis kun 30 minutter.

Her bliver vi hentet af Kenny, som kom ned på havnen og hentede os med en trillebør, så vores rygsække kunne blive fragtet til huset.

Huset vi boede i, ligger midt på øen på toppen af en bakke og det tager ca. 10 minutter at gå der til fra landsbyen og havnen.

Her er vores terrasse

Og her er vores lille studiolejlighed……SÅ dejligt med vores helt eget og her er meget stille.

Og ikke nok med dette……så havde vi også udsigt til denne have med en masse mangotræer og vandmeloner, som vi bare kunne spise af. Så god sund morgenmad fik vi også.

Vi havde fået oplyst, at man stort set kunne købe alt på øen….selvom der ikke findes rigtige supermarkeder. Man skal bare gå til de lokale små butikker og de har næsten alt. De ser bl.a. sådan ud….

….og man skal bare spørge, så har de det sikkert. Dog ikke hakket oksekød smiley

Vores første dag på øen var fredag og vi stødte ofte ind i svaret, at forsyningsbåden først kom lørdag, så det havde de altså ikke før i morgen. Så det var dejligt at se denne båd lørdag morgen, så butikkerne kunne blive fyldt op igensmiley

Dagene på øen er gået med at læse, dykke, gå ture og ”holde ferie”

Her ses dykkershoppen…..hvor vi kom 5 dage i træk og havde 10 gode dyk. Desværre ingen billeder fra vores dyk, da vores kamera er helt kaput. Vi har dog købt et nyt i Danmark (brugt), da modellen er udgået, så det har Sabine med når hun kommer til Colombia. Vi har jo brug for det samme kamera, da det skal passe til vores undervandshus.

Nogle af dykkene var selvfølgelig bedre end andre. Det vi nok vil huske mest fra dykningen på Little Corn Island, er alle de hummere vi så. De stod faktisk på rad og række på bunden. Normalt ser man en enkelt eller ingen på et dyk, men her så vi nogen gange mere end 50……det var helt vildt og de var meget store. Men hummersæsonen er også lige om hjørnet.

Her bliver der kørt hummerkasser til bådbroen

Så de kan blive sejlet ud og sat i vandet. Så i næste måned vælter de rundt i hummere på øen. Vi havde jo ellers håbet på, at vi skulle have smovset os i hummere en hel uge……men det var ikke tilladt at fange dem, mens vi var der.

Derudover vil vi også huske dykningen med Nurse Shark……vi har aldrig mødt hajer der var så kælne. De kom hen og lagde sig foran dig i sandet, så man kunne klø dem i nakken. Da den ene kom svømmende og drejede rundt og lagde sig på ryggen, for at blive nusset på maven, var jeg helt færdig af grin.

Ellers får I bare lige nogle stemningsbilleder fra den sidste uge……

Øens baseball-bane

Relaxing on the beach

Udsigt fra den lokale café

Solnedgang fra nordsiden af øen.

Hjemmelavet vindmølle

Pigerne spiller baseball på skolens grund

Fredag morgen stod vi tidligt op, da vi skulle nå båden til Great Corn Island kl. 6.30. Turen tilbage var dejlig rolig og vi blev slet ikke våde. Vi fandt hurtigt en taxi der fik til opgave at køre os til et ordentlig sted til en ordentlig pris. Det er lidt dyrt her på øen, så man skal lige vænne sig til, at man ikke får så meget for pengene. 2. gang blev lykkens gang. Vi fandt et MEGET lille værelse…..men helt ned til stranden og til kun 41 USD…….normalt har vi betalt mellem 20 og 30 USD her i Nicaragua for et værelse med morgenmad.

Dette var så stedets morgenmad som de kalder American Breakfast. Har godt nok aldrig fået pomfritter til morgenmad og de havde desværre ingen brød!!!!!

Men vi klager ikke over udsigten fra restauranten……her er super flot.

.....og I skal da også lige have udsigten fra vores hytte smiley

Vi har fået hummer til aftensmad…….vi må simpelthen lige smage det inden vi forlader disse øer. Puha.....har aldrig i mit liv spist mig mæt i hummer!!!



  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post21

San Juan del Sur 7. juni - 11. juni 2015

NicaraguaOprettet af Charlotte tir, juni 16, 2015 19:42:32

Vi ankom til San Juan del Sur midt på eftermiddagen i en taxi. Vi var nemlig lidt trætte efter at have været tidlidt oppe og trekke, så vi gad ikke lige Chicken-bussen….selvom det normalt er skide skægt.

Denne gang skulle vi bo privat…..med adgang til køkken.

Det vidste sig, at vi havde lejet et værelse med soppebassinsmiley Det regnede nemlig rigtig meget den første nat og hele vores gulv sejlede i vand næste morgen vi stod op. Så her er Bo i gang med kosten, så vi kan få vandet ud igen.

Ellers et hyggeligt og godt sted vi har fundet.

San Juan del Sur er en af de byen man skal se i Nicaragua. Byen er mest kendt for surfing….så der er rigtig mange surfer-typer. Bl.a. vores nabo, som har boet i rigtig lang tid på værelset ved siden……faktisk 6 år. Han er amerikaner, 60 år og surfer. Han blev ked af sit kedelige liv i USA og tænkte; Jeg lever kun éen gang. Så han solgte sit hus og flyttede til Nicaragua for at surfe. Han er efterhånden blevet en del af den familie vi bor hos og føler næsten, at det er hans egne børn og børnebørn der er her.

Byen ligger i en bugt og der er meget stor forskel på tidevandet. Om aftenen går vandet helt op til restauranterne.

Byen har dog også denne smukke kirke….med en masse dejlige farver.

Efter vores lille tur på vulkanen Concepción var alt vores tøj og støvler blevet meget våde og mudret…..så her er Bo i gang med at vaske støvler. Efter 3 dage, var de tørre igensmileysmiley

Vores dage var ikke så opdagelsesrige, da det ikke er de store ting man kan foretage sig, når man ikke surfer.

Her gik vi tur dagen efter at vi var ankommet.

Byens bugt er kendt for denne Christus-figur på toppen i den ene side……så det var næsten som at være i Riosmiley

På 3. dagen besluttede vi os for at tage ud til en af de andre strande i området og fandt hurtigt nogen der ville køre os derud.

Vi var dog ikke imponeret da vi kom og så dette. Der er vi vist lidt bedre vant hjemmefra. Det endte dog med at blive en hyggelig dag på stranden på trods af mange sten…..da en del af de mennesker vi har mødt undervejs på vores rejse, dukkede op løbende

Vi fik da også badet lidt…..selvom man lige skulle være opmærksom på, om der kom en surfer sammen med en bølge!!!

Da vi kom hjem fik vi den geniale idé, at vi ville tage huset hund med til stranden og bade…..det fortrød vi bitterligt. Den kunne hverken finde ud af at gå i snor og den ville under ingen omstændigheder med i vandet. Heldigvis boede vi kun 2 minutters gang fra stranden, så den blev hurtigt fulgt hjem igen

Som det ses ovenfor kan bølgerne godt være rigtig høje. Billedet er taget lige inden den bagerste knækker.

Inden vi gik hjem nåede vi også lige at nyde denne solnedgang.

Om aftenen havde vi en middagsaftale med Annie og Lukas fra Stuttgart og Frankfurt, som vi mødte første gang i taxaen i Honduras og senere i Nicaragua.

Det blev til en del Caipirihaer og lidt sent, men en super hyggelig aften, som vi aftalte at gentage dagen efter. De var i gang med deres sidste uge på deres 8 måneders rejse jorden rundt.

Her er vi på den lokale Taco bar, for at få lidt ned i maven…….og som det ses i baggrunden er Bo i gang med at servere vores sidste Havana rom fra Cuba., som også ejeren af Taco baren fik lov til at smage

Uhhh….det var god mad og endnu en sjov aften.

Næste morgen skulle vi til Corn Islands. Vi havde booket en vogn til turen til lufthavnen, da vi helst ikke ville komme for sent til flyveren. Da var ca. 150 km, så det ville være svært at sige, hvor lang tid, at sådan en tur kan tage med de lokale busser.

Ja, det er så vores boardingkortsmiley

Og flyveren som vi fløj til Great Corn Island med. Vi er nu på Little Corn Island....en lille ø i det Caribiske Hav, hvor vi virkelig nyder at holde ferie smileysmiley



  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post20

Isla de Ometepe 4. juni - 7. juni 2015

NicaraguaOprettet af Charlotte tir, juni 09, 2015 00:36:05

Huha…..da vi kom til færgehavnen i San Jorge, hvor vi skulle sejle over til Isla Ometepe, blev vi mødt af denne ”færge”

Jeg tror at det havde været hurtigere og mere sikkert, at svømme de 17 kilometer over. Har aldrig i mit liv sejlet så langsomt. Troede egentligt at der var for mange mennesker og baggage i den ene side, da den hele tiden hældte til den ene siden. Men på billedet er færgen tom og den hælder stadig. Udover at sejle skævt….trak den også vand ind i den ene side smiley

Vi var stuvet sammen nede i bunden af skibet og vi følte os ikke helt sikre. Så vi har allerede besluttet os for, at når vi skal tilbage til fastlandet…..bliver det ikke i denne. Vi har nemlig efterfølgende fundet ud af, at der også er lidt mere sikre afgange!!

Vi bor her og har et ok værelse. Stedet er dog lidt halvkedeligt at opholde sig på og der er ikke noget køkken. Men byen har en masse fine steder at spise…så vi overlever! Bl.a har naboen et "gadekøkken" hvor de laver kylling på grillen og servere ris og salat til. 12,50 kr. for sådan en portion er da ok smiley

Den første dag lavede vi ikke så meget, andet end at slappe af….ufattelig at man kan blive så træt af at lave ingenting i en bus!!!

Dagen efter havde vi lejet en scooter for at køre rundt og se øen.

Øen består af 2 vulkaner. På den side hvor vi bor er den højeste vulkan, som er 1610 m og hedder Concepción. Den anden er 1394 m høj og hedder Maderas.

Her ses Concepción fra øens landingsbane….tror dog ikke at den har været i brug endnu!!

Tror ikke at vi har været i et land, hvor vi har set så mange ”vilde” dyr. Det vælter rundt i køer, heste, grise og kyllinger alle vegne…..og selvfølgelig også lidt hunde.

Øen er ligesom delt op i 2 øer med en vulkan på hver ø og en tange imellem. På denne tange kørte vi ind og badede i nogle kar - Ojo de Agua. Normalt ville man kalde dem Hot Springs.....men her var de

dejlig afkølende

…..og så var der super flot.

Det var selvfølgelig også tid til en af de lokale….

Lørdag havde Bo besluttet, at vi ikke skulle lave noget……da der kom Champions League finale i fjernsynet!!!!

Så kl. lidt over kl. 11 om formiddagen lokal tid forsvandt han med nogle af de andre gutter ned på det nærmeste sted, hvor der blev vist fodbold.

Ja, jeg kom også lige forbi inden kampen sluttede, så jeg kunne tage dette billede.

Søndag morgen stod vi op kl. 4.00 for at mødes med vores guide kl. 4.45. Vi skulle nemlig bestige vulkanen Concepción. D.v.s. kun halvt, da vi kun måtte gå til et udsigtspunkt i 1000 m højde. Vukanen er nemlig lidt aktiv i øjeblikket, så der er for meget røg på toppen til at man må gå derop.

Da vi mødtes med guiden gik det op for os, at den ”pakke” vi havde købt ikke indeholdt noget transport. Vi skulle nemlig med den lokale bus ud til startsstedet og måtte betale 5 kr. Den skulle køre fra byen kl. 5 og den kom omkring 20 minutter over!!

Vi havde gode ben, så vi var oppe på 2 timer og ca. 1½ time ned.

Det regnede stort set hele vejen op og ned og regnen stoppede kun mens vi var på toppen.

Og det var bestemt en flot udsigt på trods af skyer og dårligt vejr.

Da vi kom tilbage til vejen, sagde vores guide, at bussen skulle køre kl. 9.30……men vi fandt dog ud af, at den var kørt før tid. Så vi kunne enten vente til næste bus kl. 13.00 eller tage en taxi…..selvfølgelig på egen regning. Da vi skulle med færgen tilbage til fastlandet kl. 12.30 var det ikke så svært at tage en beslutning.

Her har vi lige fået beskeden om, at bussen er kørt…..Bo var sgu lidt sur!!! Han synes at når man har betalt 30 USD burde man også blive kørt smiley

Vi nåede både at få et bad og noget morgenmad inden vi tog færgen tilbage.

Farvel til Isla de Ometepe.....og goddag til San Juan del Sur.



  • Kommentarer(3)//jorden-rundt.bcss.dk/#post19

Granada 31. maj - 4. juni 2015

NicaraguaOprettet af Charlotte lør, juni 06, 2015 21:30:41

Vi ankom til Granada sidst på eftermiddagen og fandt hurtigt et værelse…..det var dog ikke det bedste vi havde fundet, så næste dag fandt vi et nyt sted, hvor der også var køkkensmiley

Granada er en meget flot by, og er faktisk på Unesco’s liste. Og der er også mange bevaringsværdige og flotte huse og kirker her.

Den mest berømte, er nok denne kirke, som godt kan være lidt svær at fotografere, da Central Park ligger lige foran.

Her fra bagsiden

Endnu en kirke.

Også nogle af de mange flotte bygninger der er her. I baggrunden ses Mombacho vulkanen.

Den først dag gik vi bare en tur rundt i byen og gik bl.a. ned til havnen. Granada ligger nemlig ned til den store sø Lago Nicaragua. Midt i søen ligger der en ø, der hedder Isla de Ometepe (denne ø er vi på lige nu). Ved søen var der lavet et meget flot området til bl.a. picnic. Det blev flittigt brugt af de lokale, men måske var det også fordi, at det var søndag.

Den port var ind til et kæmpe område med strande og restauranter…..især til de lokale.

Mandag gik vi til Det Danske Konsulant, som er flytte fra Managua til Granda, for at stemme. Iflg. udenrigsministeriets hjemmeside, var åbningstiden fra kl. 10 – 12. Der var dog ingen ”hjemme” og vi fik oplyst af nogle søde piger, at der nok først kom nogen kl. 14.00.

Så vi gik hjem og lavede noget frokost….skønt med ”eget” køkken.

Da vi kom tilbage til konsulatet kl. 14.00 var konsulen kommet og han kunne bare oplyse, at de desværre ikke havde modtaget noget fra Danmark endnu, så vi kunne stemme. Man synes at det er lidt mærkeligt i disse elektroniske tider, at man ikke kan sende en mail med ”stemmesedler” som de så kan printe…..eller med NemID kunne det være så nemt smiley Vi forsøgte at komme tilbage til konsulatet onsdag kl. 14.00, som åbenbart var deres egen åbningstid, men her var ingen og vi fik bare oplyst, at der ikke var kommet noget fra Danmark endnu. Så det var lidt øv, da onsdag var vores sidste mulighed for at stemme.

Tirsdag havde vi booket et vulkantrek på Mombacho, som er en sovende vulkan. Den har ikke været i udbrud de sidste 20.000 år, men der kommer stadig varme dampe ud på toppen.

Her ses det ene af kraterne, der er 4 i alt, som er vældig flot med alle træerne ned af siderne. Vi gik hele vejen op, selvom man faktisk kunne tage en truck. Det tog dog kun knap 2 timer at gå op og det var super dejligt at bevæge sig lidt igen.

Belønningen var denne fantastiske udsigt, hvor både søen og Granada kan ses.

Og en lækker tallerken fyldt med lækker frugt….tilberedt af vores guide Alex.

Da vi kom ned fra vulkanen var det tid til Canopy….som det hedder her.

Det hele startede med Hakuna Matata smiley

Altid skide sjovt og lidt grænseoverskridende, at stå i et træ alt for højt oppe.

Da vi kom tilbage til Granada, var det tid til den nationale øl Toña sammen med Budha smiley

Og Bo satsede igen og prøvede en frisør. Det blev MEGET kort i nakken, men det er faktisk meget pænt til ham. Og til den nette sum af 15 kr. for en klipning, som måske også holder i mere end en måned, er vel heller ikke så dårligt.

Vi nød virkelig at kunne lave vores egen mad og køkkenet blev flittigt brugt.

Onsdag havde vi adgang til 2 gratis cyker via det bureau vi havde booket vulkantrek gennem. Så kl. 9.00 hoppede vi i sadlerne og drog ud af Granada by. Det blev en fantastisk dejlig, hård og oplevelsesrig tur på ca. 4 timer.

Hvor vi så flotte skove

Og ikke helt så nemme cykelveje

Vi sluttede af på Granadas berømte kirkegård, hvor der bl.a. ligger 6 af Nicaraguas tidligere præsidenter.

En super flot kirkegård med mange spænde grave at se på.

Efter et par timers hvil, tog vi til områdets anden vulkan Masaya……som lever i bedste velgående. Da vi var i Indonesien var vi ved siden af en aktiv vulkan, men her kom vi op på en aktiv vulkan smiley

Da vi kom til toppen, her blev vi kørt, blev vi mødt af dette skilt.

Denne vulkan har også flere kratere og det krater der hedder San Fransisco er det der er aktivt i øjeblikket og blev dannet i 2006.

Som det ses kommer der en del røg op og denne er ikke helt ufarligt.

Så vi havde fået udleveret masker af vores rejsebureau, i tilfælde af, at vi kom ind i nogle røgdampe. Det gjorde vi faktisk et par gange, og så var det rart lige at tage dem på.

Da det var en aftentur, blev det mørkt mens vi var der og så kunne vi faktisk se lavaen i det aktive krater….en lille smule scary!

Der var også skilte hele tiden, som vidste, hvilken vej man skulle løbe i tilfælde af udbrud.

Her ses det gamle krater. Og som det ses, er det en del år siden, at der er kommet noget op her!

På denne tur skulle vi også ned i nogle tunneller, som er blevet dannet af lava.

Her var der mange forskellige formationer. Bl.a. denne som de påstod var en forstenet dinosaurus. Tror nu mere at det var en tilfældighed!

Vi så også andre grotter, hvor der kom en del flagermus ud af. Ved den ene af disse indgange, stod der nogle forskere, som fangede nogle af dem, for at udforske dem.

Her har de fået en i nettet.

Torsdag morgen forlod vi Granada med Chicken bussen og tog til øen Isla de Ometepe, hvor vi stadig her.



  • Kommentarer(3)//jorden-rundt.bcss.dk/#post18

Léon 27. maj - 31. maj 2015

NicaraguaOprettet af Charlotte man, juni 01, 2015 07:34:02

Vi ankom til Léon kl. kvart i elleve om aftenen….så vi var godt udmattede. Det var en lang bustur, men med både wi-fi og film i bussen føltes det ikke så lang tid. Når man rejser som vi gør, er man også nød til at betragte busturerne som en del af oplevelserne og det er faktisk en rigtig god måde, at se et land på.

Vi blev sat af i en gade, hvor der lå 4 forskellige hostels og det ene er et meget kendt party hostel for de unge, så det var rigtig heldigt, at et af de andre havde et værelse ledigt, da det ikke var lykkedes os at reservere et værelse inden.

Det er altid spændende at vågne op næste dag, når man er ankommet om aftenen, hvor det er mørkt og det meste er lukket og så se, hvordan det egentlig ser ud i dagslys…….her blev vi ikke skuffet. Vi havde nemlig fundet et super hyggeligt sted med rigtig mange planter og højt til loftet.

Vi havde værelse lige inde til venstre.

Léon er en gammel by, som bl.a. er kendt for deres katedral, som er Mellemamerikas største. Derudover har byen en masse andre flotte kirker

Bl.a. denne Iglesia de la Recolección fra 1786, som der er lidt mexicansk stil over.

Det er også en by hvor alle kæmpede under revolutionen i 1979. Så vi var lige forbi et lille museum om revolutionen den første dag vi gik rundt.

Det var nogle meget entusiastiske guider, som selvfølgelig selv havde været en del af revolutionen. Ham her fortalte lidt om historien.

Og ham her viste os rundt på 1. salen……og taget. Vi var ikke helt pjattede med at rende rundt på bliktaget, da vi var bange for at falde igennem……så han dansede rundt for at vise os, at det var helt ”sikkert”!

Her ses den berømte katedral i baggrunden. Man kunne også se de fleste af de 8 vulkaner, som ligger i omådet fra taget.

Dette var trappen i huset…..som godt kunne trænge til en ordentlig gang renovering.

Næste morgen havde vi arrangeret, at vi skulle til vulkanen Cerro Negro (godt gættet Arne smiley) Så vi blev hentet kl. 8.00 og kørte i ca. en time ud til vulkanen.

Her er vi så på vej op med et bræt under armen……for vi skulle ikke gå ned!!!

I baggrunden kan det ses, hvordan lavaen har løbet sidst den var i udbrud. Det var for øvrigt i 1999 og den plejer at gå i udbrud ca. hver 15. år…….så ja, det var da lidt spændende at være der smiley

Det tog under en time at gå op, så vi brugte også lige lidt tid på at stå og kigge ned i krateret.

Og her er vi så klar til det vi kom efter…….Vulcano Boarding smiley

Her kommer Moffe

Det kan godt være lidt svært at se, men Bo kører faktisk ned af bakken på dette billede…..bare så man lige har en fornemmelse af hvor langt og stelt det egentlig var.

……og her kommer Momse. Hold k… det var skide skægt. Da vi kom tilbage til byen, måtte vi lige have et bad, da vi havde lava-støv helt inde i øregangene!!

Om eftermiddagen tog vi til stranden, som lå ca. 20 minutters kørsel fra byen.

Det første vi så var dette skilt…….man må sige, at tsunamien i 2004 virkelig har fået alle lande op på dupperne, med hensyn til evakueringsplaner. Vi har også set det samme på Lombok i Indonesien.

Og her er vi så på vej ned for at se Stillehavet, som vi aldrig har været ved før.

Det var lidt vildt, så vi gik ikke i….kun lidt med fødderne.

I bussen på vej tilbage til byen, mødte vi en pige fra Danmark og hendes far. Hun var i Léon for at besøge sin far, som kommer fra Nicaragua og er flyttet tilbage her til. Det endte med at vi gik på bar og fik en lille sludder med dem begge. Det var faktisk første gang, at vi mødte en dansker siden vi mødte de 2 gutter i bussen fra Mexico til Belize.

Da vi kom hjem på vores hostel var der fest og live band….så det blev lidt sent og vådt. Vi besluttede derfor næste morgen, at vi ikke gad at sidde i en bus med tømmermænd, så vi tog en slapperdag, hvor vi ikke lavede så meget.

Det tyske par fra vores taxi-gruppe i Honduras meldte deres ankomst til byen…..de kom med samme shuttlebus som os, så vi sørgede for at få booket et værelse til dem, så de ikke stod i samme situation som os, da vi ankom. Og det var rigtig godt, for de kom først kl. 1 om natten, hvor alt stort set var lukket. Vi vidste dog også, at Annie havde fødselsdag efter midnat, så da de kom ud af bussen, stod vi og sang fødselsdagssang for hende. Det blev hun rigtig glad for.

Så dem spiste vi lige morgenmad sammen med her til morgen, inden vi forlod Léon, for at tage til byen Granada.

Da turen til Granada ikke er så lang, valgte vi at tage ”chicken bussen”

Her er vi på vej til busterminalen, som lå lidt uden for byen.

Da der ikke er nogen direkte busser, skulle vi her skiftet i Managua, som også er hovedstaden i Nicaragua. Normalt vil man jo gerne se et lands hovedstad, men dels er der ikke så meget at se i Managua, da det meste af byen blev ødelagt for en del år siden af jordskælv og så skulle det eftersigende være lidt farligt at være der, så det har vi fravalgt.

Og så lige et stemningsbillede fra busterminalen……..



  • Kommentarer(3)//jorden-rundt.bcss.dk/#post17

Utila 21. maj - 27. maj 2015

HondurasOprettet af Charlotte tor, maj 28, 2015 16:47:26

Vi tog fra Copan kl. 7.00 om morgen og kørte i en rigtig gammel bus til byen San Pedro Sula, som skulle være den farligste by at begive sig rundt i som turist i Honduras. Vi blev dog sat af på en kæmpe busterminal, hvor vi kun var i kort tid, inden den næste bus kørte.

Inden vi kom ind i den næste bus, blev alle tasker undersøgt for våben. Ja, det var jo egentlig meget betryggendesmiley

Efter at have siddet i en bus i næsten 8 timer ankom vi til byen Le Ceiba, hvor man sejler til øen Utila. Øen er kendt for deres billige dykning og især det at tage dykkercertifikater er MEGET billigt. Så her er rigtig mange unge, som lige kommer for at tage et dykkercertifikat……og her på øen er der også meget sikkert at være. Vi er blevet anbefalet at tage direkte til Nicaragua, så selvom det tager 15 timer i bus og er lidt dyrt, så bliver det det vi gør.

Fra busholdepladsen og til færgehavnen er der ca. 10 kilometer, så vi skulle videre med taxi. Vi var 6 ”hvide” i bussen og blev enige om at dele 2 taxier. Vi fandt dog hurtigt ud af, at prisen for en taxi var pr. mand. Så vi pruttede frem og tilbage mellem de forskellige chauffører og endte med at tage éen taxi. D.v.s vi sad 6 personer i en almindelig bil inkl. 6 rygsække og 6 små tasker (2 rygsække lå på taget)……fuldstændig vanvittigt men skide sjovt. Og hold nu fast!!! Vi sparede under kr. 10,- pr. mand…..så vi blev enige om, at det skulle vi fejre dagen efter med en øl, som vi jo lige havde sparetsmiley

Sådan ser ”færgen” ud til Utila.

Her er vi netop ankommet til Utila og inden vi kom havde vi allerede fundet et sted at både dykke og sove. Så der stod en mand klar da vi ankom og sørgede for, at vi kom ind i en Tuk Tuk og blev kørt hen til Pirates Bay Inn, som også har dykkercenteret Captain Morgan’s Divecenter.

Dagen efter ankomst stod vi forholdsvis tidligt op og tog en morgendukkert.

Og allerede kl. 9 sad vi i hver vores kajak og sejlede en tur til den offentlige strand på øen

Til middagstid havde vi sat os på 2 dyk. Det første på et vrag

Der var også et skilt på vraget, som var blevet sunket for 25 år siden og havde rigtig mange koraller på sig.

Om det er kaptajnen eller ham der har sunket skibet ved vi ikke smiley

Det andet dyk var bare sådan et almindelig dyk, hvor vi bl.a. så en kongekrabbe….hold da op sådan en fætter er stor. Den er også hurtig, for inden jeg nåede at få tændt kameraet, havde den gemt sig i sin hule.

Om aftenen skulle vi mødes med taxi-gruppen.

Her bliver vi præsenteret for menu”kortet”

En super hyggelig aften og med super godt asiatisk mad. Og så fik vi øl for første gang i rigtig mange dage.

Dagen efter havde vi sat os på 2 morgendyk. D.v.s afgang kl. 7.00 og så sejler man til nordsiden af øen, som er en sejltur på ca. 45 minutter.

På det første dyk røg vi lige ned i hovedet på denne Nurse Shark

Vores kamera valgte selvfølgelig at stå fuldstændig af da vi kom ned i vandet og er nu fuldstændig umulig at bruge. Så når vi kommer tilbage til en almindelig by, må vi forsøge enten at få det repareret eller købe et nyt. Vores reservekamera har det nemlig heller ikke alt for godt. Så følgende billeder er blevet taget af en ansat her fra dykkercenteret.

Der er en del flotte fisk

Især disse 2 skabninger er super flotte.

På det andet dyk så vi denne flotte søhest.

Vi har haft 6 overnatninger og 10 dyk på Utila og dagene er bare gået med afslapning, dykning og læsning

…og nydt denne udsigt ud til broen med dykkerbåden

Åhhh ja, så var der lige en af dagene hvor vi kom forbi det lokale lægehus. Nu gad vi ikke alt det mavepjat med Bo. Og jeg skal lige love for, at han blev undersøgt. Han blev både vejet og mål i alle ender og kanter…og selvfølgelig også lyttet på. De sagde at han havde fået en typisk turistmave og skulle lige have drop med væske og medicin. Så vi brugte lige en time der. Nu er han på en kæmpe medicinkur, som vi håber gør, at han ikke bliver syg hver anden dag. Uhhhh…..Dr. Dan hjemme i Danmark ville korse sig, hvis han vidste hvor meget medicin Bo har fåetsmiley Men det har allerede hjulpet rigtig meget.

Øen har ikke mange veje og dette er ”hovedvejen” på øen, hvor der faktisk er en del trafik…..men det er nu mest Tuk Tuks, knallerter og golfvogne.

En af aftenerne var der snorkelfest hvor vi boede. Dette foregår på den måde, at nyudklækkede divemastere skal igennem nogle forskellige test. Denne aften gik det ud over 2. De blev stillet en masse spørgsmål og hver gang de svarede forkert skulle de drikke en kop vodka. Efter adskillelige spørgsmål sluttede de af med snokeltesten, som ses overfor. Efter at have set dette…….skal jeg ALDRIG være divemaster!! Drikke en halv liter gennem en snorkel med lukket næse, vil være fuldstændig umuligt for mig. Den ene måtte dog også opgive.

Vi havde selvfølgelig håbet på at se nogle hvalhajer her på Utila, men det gjorde vi selvfølgelig ikke. Til gengæld så vi forleden en rigtig flot rokke

som vi efterfølgende fandt ud af, aldrig var set i dette område før…så det var lidt stort.

I går så vi igen hajer og en enkelt skildpadde…..så selvom vi ingen hvalhajer så, har det været nogle fantastiske dykkerdage.

Vi er nu ankommet til byen Léon i Nicaragua efter en 15 timers bustur.



  • Kommentarer(3)//jorden-rundt.bcss.dk/#post16

Copan 19. maj - 21. maj 2015

HondurasOprettet af Charlotte man, maj 25, 2015 00:21:42

Yes, bussen kom og hentede os lidt over 4 i Antigua. Det var godt nok rigtig tidligt, men til gengæld skulle vi så ikke bruge det meste af en dag på at rejse, da vi allerede var i Copan i Honduras kl. halv elleve!! Ja, det tog 6½ time, men man kan heller ikke altid helt kalkulere med, hvor lang tid det tager at komme ind over en grænseovergang!

Her står Bo på grænsen til Honduras, da man altid skal gå ind over grænsen og så kører bussen ved siden afsmiley

Vi blev sat af ved dette hostal i byen, så det var så dejligt nemt lige at gå derind og spørge, om de havde et værelse…..og det havde de.

Copan Ruinas er faktisk en af de eneste byer i Honduras som er nogenlunde sikker at bevæge sig rundt i, og vi følte os også meget sikre i byen. Honduras er de sidste 5 år blevet værre og værre og er efterhånden ikke et særligt sikkert land at rejse i, da de fleste render rundt med revolvere!

Byen bliver mest besøgt p.g.a. deres Maya ruiner, som vi tog ud og så samme dag, som vi ankom.

Når man trådte ind på området, blev man mødt af disse flotte papegøjer…..tror der var omkring 30 stk. Virkelig et flot syn. Vi har i hvert fald aldrig set så mange ens og flotte papegøjer på en gang….og så i den fri natur.

Meeen det var jo ikke for at kigge på fugle at vi var kommet, så vi gik ind og så på ruinerne. Nu har vi både været i Chichen Itza og Tulum og havde faktisk sprunget Tikal i Guatemala over, da det godt kan blive nok med ruiner. Men disse var en smule anderledes her, da mange af stenene havde beholdt nogle af de grønne og røde farver.

Her ses spilleområdet, hvor man spillede en eller anden form for boldspil.

Og her er trappen. Der var selvfølgelig flere trapper, men denne var vist den vigtigste.

Her lidt udsigt over pladsen.

Vi havde 2 overnatninger i Copan og vi nåede at gå et par ture i byen, men ellers var vi bare hjemme og plejede vores maver, som stadig ikke var helt i orden.

Så den første aften stod jeg for aftensmaden og den bestod af, ja havregrøn. Uhhhh det var godtsmiley

Ja, Bo havde også en butik i byen.

Og så havde de nogle rigtig stejle gader. Det var også meget anderledes at komme hertil, i forhold til Guatemala, da de alle her går med cowboyhat og støvler og ligner nogle rigtige cowboys.

Når vi ikke lå og læste i hængekøjen…..med denne fantastiske udsigt

Bankede jeg Bo i pool, yatzy og 500 hundrede. Arrgggh…..det kan godt være at han vandt en enkelt gangsmiley

Den sidste aften var det Bo’s tur til at lave aftensmad og her vovede vi os ud i en omelet. Selvom det ikke er det helt store gourmetmad, så er det faktisk rart en gang i mellem at lave mad selv. Man bliver sgu lidt træt af at se på menukort hver dag.

Vi er nu på øen Utila, som også hører til Honduras, hvor vi dykker. Der vil snarest komme opdatering herfra….formentlig på tirsdag!!





  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post15

Antigua 15. - 19. maj 2015

GuatemalaOprettet af Charlotte tir, maj 19, 2015 00:49:23

Vi ankom til Antigua kl, halv syv om aftenen og fandt hurtigt det sted vi havde booket for 4 nætter….selvom de fleste mente, at det nok var lige i overkanten at være der så længe. Vi endte dog med at være rigtig glade for at have booket de 4 nætter, da de første par døgn for begges vedkommende enten blev brugt her

eller her….

Den første aften vi var i byen gik vi på en super lækker restaurant, hvor vi fik super dejligt mad og rigtig god vin. Mens vi sad på restauranten kom der en kæmpe regnbyge, som oversvømmede alle gaderne.

Vi havde kun sandaler på, så vi valgte at tage bukserne op over knæene og tage sandalerne af, også gik vi ellers hjemad i bare tæer. Om det var maden, turen hjem eller noget helt andet ved vi ikke, men Bo startede i hvert fald med være syg den efterfølgende morgen og jeg kom så 10 timer senere. Så det var dejligt med et rigtig godt værelse med tv og en dejlig tagterrasse, man lige kunne gå ud på

Et super hyggeligt sted, som vi har booket via airbnb.com, og som vi klart kan anbefale.

På 2. dagen vovede vi os dog ud på gaderne.

Og så for første gang, at det bare var en super hyggelig by med meget gamle huse og alle gaderne har brosten.

Selv Burger King er næsten ikke til at kende!!!

Vi kom også forbi et par markeder……hold da op, hvor er her meget forskelligt at købe…….godt vi ikke har plads i vores rygsækkesmiley

Vi har også fundet ud af, at bl.a. Coca-Cola må have meget høj værdi her i Guatemala. Her bliver der i hvert fald passet så godt på nogle få paller, at vagten har en pumpgun!! Vi prøvede ikke at lave sjov med ham.

På 3. dagen havde vi købt et lille vulkantrek til vulkanen Pacaya, men inden gik vi lige en tur på det lokale marked

Som var lidt sjovere at se, end alle turistmarkederne.

Vi så også her, at Storm P ikke har levet forgævessmiley

Efter den forste dags regnvejr, har vi også meget bedre forståelse for deres høje kantstenesmiley
Tror også, at vi har set verdens mindste hotel.

Vi har ikke rigtig turde spise så meget, så dagens frokost var meget forsigtig. Nuddelsuppe, æbler og ristet toastbrød……faktisk også ret billigt.

Kl. lidt i 2 stod vi klar på gaden til at blive hentet og køre til vulkanen

…….men der kom ingen bus. Så vi måtte ned til arrangøren, hvor vi havde købt billetterne og have vores penge tilbage. Lidt øv, da det var en af grundende til at vi kom til Antigua. Men mon ikke vi kommer forbi en anden vulkan vi kan gå en tur på.

Som trøst gik vi ind og spiste pandekager med blåbærsyltetøj og is…..nok ikke det bedste at spise med vores maver, men vi var jo lidt kede af detsmiley

I morgen bliver vi hentet, hvis altså bussen kommer, kl. 4 om morgenen og så tager vi videre til Honduras. Vi starter i byen Copan Ruinas og regner med at blive der et par dage. Turen skulle tage ca, 5 timer, men lad os nu se hvor lang tid det tager!!!





  • Kommentarer(3)//jorden-rundt.bcss.dk/#post14

Lanquín (Semuc Champey) 12. maj - 15. maj 2015

GuatemalaOprettet af Charlotte lør, maj 16, 2015 19:32:05

Vi ankom til caféen i Rio Dulce kl. 11.00 og skulle iflg. planen blive hentet omkring kl. 14.00……men men bussen kørte først til Guatemala tid 15.30!!! Så det blev en lidt lang ventetid på caféen. Bo var dog ikke så ked af det, for der var fodbold i fjernsynet….Bayern München-Barcelona.

I al den tid vi ventede stod denne kvinde og ordnede vasketøj. Ja, man føler sig lidt privilegeret, når man har en vaskemaskine.

Køreturen til Lanquín tog lidt over 5 timer og der var ingen pauser. Vi kørte non-stop på veje der var værre end denne

Her var der nemlig beton i den ene side. De fleste af vejene var jordveje og nogen gange meget smalle og med stejle skrænter ned. Heldigvis mødte vi ikke så mange modkørende og vores chauffør kørte rigtig pænt.

Og vi havde god plads, da vi kun var 4 med i en bus hvor der er plads til 25.

Vi ankom først da det var blevet mørkt, så vi var lidt spændte på at se, hvordan der så ud når der blev lyst. Og se hvilket syn vi havde, da vi åbnede vores dør.

Den første dag i Lanquin valgte vi at bruge på afslapning og se os lidt omkring. Stedet vi boede på arrangerede, at man kunne komme hjem til en lokal familie og se hvordan man lavede chokolade. Så det valgte vi at gøre. Det var en kæmpe oplevelse. Men det var ikke det at se og lave chokolade, men det at se hvordan en forholdsvis fattig familie bor i Guatemala. Det gjorde virkelig indtryk på os. Det var nummeret før jordhytte og gulvet var da også den bare jord. Og ikke nok med det, så havde de også alle deres høns gående indenfor.

Her er huset de bor i.

Først ligger kakaobønnerne til tørre i 3 uger i solen…

…og så starter man med at vende dem på en ”pande” i lidt over 20 minutter. Ja, komfur har de jo ikke. Vi prøvede begge at står og flytte rundt på bønnerne, men det gjorde vildt ondt, da de kun brugte et lille stykke træ, så man næste stod med fingrene helt nede på den varme panden.

Efter lidt over 20 minutter sørgede mutti for, at bønnerne kom over i en skål

Og så skulle de knuses og blandes med sukker og i den ene portion blev der også tilsat knust kardemomme og i den anden kanel.

Her viser datteren den færdige chokolade, som blev pakket ind i stanniol.

Mens chokoladen blev lavet blev der samtidig også lavet kakao…..det smagte faktisk rigtig godt, men vi var lidt bange for vores maver, da vi skulle drikke detsmiley

Mens alt dette stod på, lå den mindste på sengen lige ved siden af og sov.

Og en af pigerne sad i en gammel autostol og legede med plastikpropper, mens hønsene løb omkring hendes fødder…….ja, livet kan være simpelt – tankevækkende!!

Vi fik 4 stykker chokolade med, men vi har altså ikke spist dem. Man vil jo så nødig få dårlig mave.

Bagefter gik vi en tur i byen for lige at se hvordan en rigtig by i Guatemala ser ud. Og her kom vi bl.a. forbi et lille marked, hvor vi så denne bod.

Tror dog ikke at denne lille gut også var til salg, men hvor skal man ellers sove til middag???

Sidst på eftermiddagen havde vi meldt os på en hikking tur. Det var dejligt at komme ud og gå lidt op ad bakke igen…..har vi faktisk ikke rigtig fået gjort siden Nepal.

Vi kom bl.a. forbi nogle kæmpe kardemomme marker. Det er nogle kæmpe planter og det er kun frøene ved jorden som bruges….tror jeg nok. Det både smagte og lugtede rigtig godt.

Da vi kom på toppen af bjerget havde vi denne flotte udsigt.

Ja, her er vi så på toppensmiley

Dagen efter skulle vi så se det vi var kommet til byen efter…….Semuc Champey

Men inden vi skulle se dette vidunder, skulle vi lige ind i en grotte. Vi var en gruppe på 14 personer…..og det var næsten ren girlpower. Det var faktisk en rigtig ungdomstur vi var kommet på…..tror godt at vi kunne have være forældre til dem alle, men de var super søde.

Her er vi lige kommet ind i grotten. De fleste havde fået udleveret et sterinlys, mens Bo og jeg havde taget vores pandelamper med. Der var en del vand i grotten og flere steder var det nødvendigt at svømme, så det så lidt sjovt ud, når de andre både skulle svømme og have et stearinlys i hånden.

Vi blev også alle malet i hovedet inden vi kom helt ind.

Nogen så sjovere ud end andre.

På slutningen af turen skulle vi ned gennem et smalt hul. Desværre gled jeg og faldt ned i vandet og min pandelygte røg af og faldt til bunds. Rigtig surt, for det var en god pandelygte.

Efter turen i grotten gik vi hen og så de berømte kar for enden

Og nogen af os kravlede også op og skulle hoppe ca. 8 meter ned. Jeg fortrød dog i sidste sekund, da vores guide sagde…Be careful. Så jeg kravlede lidt længere ned og hoppede i fra en højde der var mere ok i min aldersmiley

Inden frokost skulle vi også lige ned af floden en halv times tid på baderinge.

Vores bil holdt og ventede på os, men kunne ikke starte og så gik teambuildingen endnu engang i kraft og vi fik skubbet den i gang!

Efter frokost skulle vi så lige gå omkring en halv time op, for at komme til denne platform, hvor Semuc Champey kan ses fra……virkelig smukt. Og det er så hele vores gruppe.

Bagefter gik turen så ned igen og vi så så karene på nært hold. Vi brugte også en halv times tid på at bade i dem. Vi var hjemme lige før spisetid og var alle godt trætte.

Næste morgen skulle vi med bus til Antigua, som en gang for mange år siden var hovedstaden i Guatemala. Nu er det bare en super hyggelig by, som ikke er lige så farlig og kedelig som Guatemala City. Og så ligger der et par vulkaner man kan trekke på lige ved siden af….

Her sidder vi og får morgenmad en sidste gang på El Retiro, som stedet hed vi boede på i Lanquín.

Bussen kørte kl. 8.00 og skulle tage omkring 8 timer…...det blev dog en lidt længere køretur, da vi først ankom kl. 18.30. En af grundene var, at vi på vejen så en bus der var kørt galt, så vi tog de fleste af passagerene med, så de kunne komme videre. De skulle nemlig også til Antigua. 4 af dem kom fra Israel. Det er ikke så tit at man møder rejsene fra Israel. De fleste vi møder på vores vej i øjeblikket, er englændere, canadier, hollændere og amerikanere. Vi har ikke mødt nogen danskere i Guatemala endnu.

Som det se, var der lidt crowded i bussen.

Man ser mange sjove ting på sådan en bustur. Her så vi denne bil, hvor der sad 5 mand i førekabinen…….så taskerne måtte hænge bagpå!!

Vi så for resten også denne fætter forleden……lige en reminder om, at man lige skal huske at kigge i skoene og hængekøjen inden man benytter demsmiley



  • Kommentarer(3)//jorden-rundt.bcss.dk/#post13

Livingston 10. - 12. maj 2015

GuatemalaOprettet af Charlotte tir, maj 12, 2015 20:29:58

Det var en meget mærkelig fornemmelse, at træde ind i et land uden at der var nogen der skulle se ens pas.

Efter at være blevet sat af båden skulle vi lige op for enden af denne bakke og henvende os til emigrationskontoret. Det var nemt og smertefrit og vi fik visum med det samme uden nogen problemer!!! Efter en lille times søgning fandt vi et hotel vi gerne ville bo på.

Det er nok et af de hyggeligste steder vi har boet. Her sidder vi og spiser morgenmad og har faktisk tilbragt det meste af gårsdagen her, da vi har brugt tiden på at finde ud af hvad vi skal lave de næste par uger og har prøvet at være lidt forberedte.

Vi har dog også være ude og se byen. Vi startede med en formiddagstur på 1½ time.

Vi startede med at se disse skolepiger spille volleyball på denne betonbane……og jeg vil godt afsløre, der var ingen af dem der smed sig efter bolden. Man kan faktisk godt sige, at de var piv-ringe, men det var sjovt at se.

Bagefter så vi et af byens vaskehuse. Ja, de bliver faktisk stadig flittigt brugt, da vi dagen før så, at næsten alle vaskene var i brug. De har også vaskemaskiner i byen, men det er vist kun til de rige.

Vi gik et godt stykke ud af byen og så bl.a. disse unger lege med mancheter…..ikke helt ufarligt.

Formiddagsturen sluttede vi af på en af de lokales spisesteder, hvor vi fik noget dejligt og billigt mad. Ca. 40 kr. ialt for mad og sodavand.

Linvingston er en meget sjov by, og så vidt vi er orienteret meget anderledes for resten af Guatemala. Her bor rigtig mange afrikanere, som bor i den ene del af byen og i den anden del bor Maya’erne.

Vi gik også lige en eftermiddagstur, hvor vi lige ville ud og se nogle af strandende som ligger her i nærheden. Det var et meget tragisk syn…..da der bare flød med affald og der så ikke særlig lækkert ud.

Til aften gik vi samme sted hen og spise og fik denne gang en super lækker oksekødssuppe.

Vi var i byen i 2 dage og det var vist meget fint.

Lige nu sidder vi i byen Rio Dulce og venter på en chauffør der skal køre os til Lanquín, hvor vi bl.a. skal se Semuc Champey, som jeg har fået anbefalet af min kollega Thomas.

Turen hertil foregik med båd igennem junglen, så inden afgang skulle vi lige smøres ind i myggespray.

En super flot tur og meget grøn.

I bussen fra Belize City mødte vi 2 piger som skulle til Punta Gorda. Vi skiltes og vi skiftede bus til Placencia. Dagen efter sad de i samme båd som os til Guatemala. Da vi så i dag skulle sejle ned af floden til Rio Dulce stod de også på båden…..så dem kommer vi nok til at støde ind i et par gange. De skal for øvrigt og så med samme bus som os herfra!!!

Her ankommer vi til Rio Dulce og det må være store vaskedag, for der er rigtig mange nede ved floden og vaske tøj eller blot bade.

Her er vi på vej gennem byen til den Cafe, hvor vi vil blive samlet op.

Check lige skiltet til højre, inden vi går ind på caféen……det er forbudt at have revolver med!



  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post12

Belize 6. maj - 10. maj 2015

BelizeOprettet af Charlotte man, maj 11, 2015 06:12:07

Turen til Belize gik faktisk rigtig godt….på trods af, at os 2 gamle skulle med natbus sammen med alle de unge!! Det tog kun 3½ time at køre til grænsen fra Tulum….men så stod hele bussen også i kø til paskontrollen ud af Mexico i 1 time – midt om natten!! Det var også her, at vi fandt ud af, at der var 2 danske gutter med bussen. De stod lige foran os i køen, men da vi kom ud af det meget formelle kontor, hvor vi udover at vise pas og aflevere vores visumpapir også skulle betale 25 USD pr. mand, sad de 2 danske gutter og ventede. De havde ingen penge og kunne ikke betale og sad og ventede på, at kontrollanten skulle ringe til sin chef og spørge, hvad de skulle gøre. Vi tilbød at de kunne låne de 50 USD af os, men de ville lige vente og se hvad der skete. Det endte med, at de bare slap for at betale…..så er det man tænker, gik de penge vi betalte så bare ned i kaffekassen, for vi fik ingen kvitteringsmiley

Efter 10 minutters kørsel kom vi til grænsen til Belize og vi skulle igen alle ud af bussen og denne gang have alt vores baggage med gennem Belize kontrollen. Dette tog også en time og her var det mig der fik problemer. Bo røg lige igennem, men mig ville de ikke give visum, da jeg ikke kunne sige hvor vi skulle bo på øen Caye Caulker – Bo blev slet ikke spurgt. Bo stod på den anden side af både pas/visumkontrollen og toldmyndighederne med vores rejsebibel (Lonely Planet), hvor en del overnatningssteder står. Heldigvis havde jeg min tablet, hvor vi havde været inde og søge på overnatningssteder, så jeg fandt et navn på et hotel, som jeg oplyste vi skulle sove på, og så fik jeg visumsmiley

Vi kom til Belize City kl. 9.15 og satte uret en time tilbage. Vi havde besluttet at tage til øen Caye Caulker, da de lavede dykkerture til The Blue Hole, og skulle derfor med en såkaldt Watertaxi derud. Det tog kun 45 minutter at komme derud.

Øen er ikke ret stor og det første vi så, da vi kom op på hovedgaden var en golfvogn. Denne form for transport bruger alle de lokale på øen. Der findes stort set ikke almindelige biler…tror kun vi så en almindelig bil.

Vi fandt hurtigt et sted, hvor vi ville sove

Og fik dette dejlige næsten helt nye hus.

Til huset hørte også 2 cykler til, så vi startede med at cykle en tur rundt på øen……ja, det tog ikke så lang tid

Men så var det også tid til at smage på Belize’s øl Belkin. Ja i Mexico stod den jo på Sole eller Coronasmiley

Dagen efter havde vi booket os ind på en dykkertur med 3 dyk til bl.a. The Blue Hole

Det tog 2 timer at sejle derud, så det var dejligt, da vi endelig var fremme. Vi så dog et par delfiner på vejen derud!!

Vi startede med at dykke på The Blue Hole, hvor vi var helt ned på 41 meter, da der her er nogle formationer man kan dykke igennem. Dykket var ikke helt fantastisk, men vi havde nu heller ikke de store forventninger, da det jo bare er et hul. Vi så dog et par hajer, men det var også det og så har vi aldrig prøvet at være så dybt før!!

Her lidt billeder fra 2. dyk. Vores kamera virker ikke helt som det skal. Vi kan bl.a. ikke zoome, men lidt billeder kan vi da tage!

Ved frokosttid sejlede vi ind til denne ø, hvor vi fik noget frokost og så havde vi ca. en halv time til at gå en tur på øen og se øens fugle

Vi kom bl.a. op på en platform hvor vi så disse Bubbiebirds!!

The Blue Hole ligger på Lighthouse Reef og det var også her, at vi havde de 2 andre dyk. Det er virkelig et flot rev og vi fik taget nogle rigtige gode billeder.

bl.a. disse

Da vi kom tilbage til Caye Caulker sidst på eftermiddagen fandt vi ud af, at dem der boede i nabohytten kunne tale dansk. De bor p.t. på Grønland i Nuuk, da Anne er halv grønlænder og halv dansker samt født og opvokset på Grønland, men har også boet i Danmark i en del år. Hendes kæreste Clemens er oprindelig fra Østrig, men har også boet i Danmark i en del år og talte fuldstændig flydende dansk….meget imponerende. Det endte med, at vi sad foran vores hytter hele aftenen og snakkede og fik smagt lidt god whisky og Havana rom. Så Bo og jeg nåede aldrig at få noget aftensmad.

Til gengæld fik vi en rigtig masse myggestik. Jeg havde ellers smurt mig ind i myggebalsam, men det virkede åbenbart ikke, så nu er det smidt ud og noget nyt er købt. For jeg skulle lige hilse og sige, at det klør. Har aldrig i hele mit liv haft så mange myggestik.

Dagen efter blev det meste af dagen brugt på at slappe af.

Bl.a. her i hængekøjerne ude på vandet foran vores hotel.

Om aftenen blev vi enige med Anna og Clemens om at spise sammen

Det blev også endnu en super hyggelig aften.

Dagen efter havde vi besluttet at tage til Placencia….en by der ligger nogle 100 km. længere nede af Belize kyst, da de her p.t. har dykning med hvalhajer. Det var p.t. et rigtig godt tidspunkt, da det helst skal være lige omkring fuldmåne….og det har det lige været den 4. maj. Vi havde også forstået, at man nærmest væltede rundt i hvalhajer.

Det var en lang rejse, hvor vi startede kl. 8.00 med at tage båden tilbage til Belize City. En taxa til busstationen for at konstatere, at ekspresbussen først kørte 6 timer efter.

Her sidder Bo og venter på busterminale i Belize City. Vi fandt dog ud af, at vi også kunne tage den lokale bus (chicken-bussen) som de lokale kalder den, da der kan være alt med sådan en bus. Vi skulle kun skifte en gang og det tog selvfølgelig lidt længere tid…..men vi skal jo heller ikke nå noget.

Lige efter at vi havde skiftet bus og havde faktisk kun kørt i et par minutter…..drejede vi ind på den lokale tankstation, da vi lige skulle tankesmiley

Vi kom til Placencia sidst på eftermiddagen og gik lige rundt og forhørte os om værelser og priser. Enten var alt optaget eller også var de for dyre. Så vi besluttede at gå til dykkerforretningen først og høre, om vi kunne komme med på morgendagens tur. Da vi kom var bådene fra dagens tur netop kommet ind og vi spurgte de forskellige om de havde dykket med hvalhajer…..det havde de ikke. De havde dog set et par stykker efter dykkene, men havde kun snorklet med dem. Derudover var det sikkert kun den ene af os der kunne komme med, så vi besluttede hurtigt, at vi ikke ville betale mere end kr. 3000,- for 2 dyk, når de ikke engang kunne garantere, at vi kom til at dykke med dem.

Så turen til Placencia var lidt forgæves, men klokken var blevet mange og vi skulle finde et sted at sove. Vi mødte 2 amerikanere, som fortalte, at de lige havde åbnet et nyt hotel og havde et værelse til det halve af, hvad vi ellers skulle betale. Så det hoppede vi på og begyndte at gå derud.

Fish-n-ship, som stedet hedder, lå så man skulle sejle derover. Ham der kom over og hentede os, havde lidt svært ved at ramme molen og det endte med

at Bo pludselig var alene på båden, da jeg ikke nåede at komme på. Han kunne nemlig ikke styre den og de måtte sejle tilbage efter mig også. Vi fandt efterfølgende ud af, at han var meget skæv. Han var nemlig også poolmand og gik og røg joint, mens hans rensede poolen. Ejerne kom også tilbage og det vidste sig, at de var plakat fulde…..så meget mærkeligt sted.

Det var ellers et pænt sted, men lå alt for langt væk fra byen og vi var for øvrigt de eneste kunder og man kunne ikke spise der.

Vi smuttede derfor tidligt i morges og gik ind til byen og fik noget morgenmad.

Bagefter tog vi til Punta Gorda. Her sidder vi og venter på at skulle med en båd. Placencia ligger for enden af en lang tange, så for at slippe for en meget lang køretur, kunne vi tage en båd og sparede nok omkring 50 km kørselsmiley

Vi havde læst, at der skulle gå en færge til Guatemala fra Punta Gorda og da vi ankom med bussen lidt i et, fik vi at vide, at vi lige kunne nå båden kl. 13.00. Vi skyndte os derfor at købe billetter og løb hen til paskontrollen. Damen i skranken mente dog ikke, at vi skulle med denne båd, da klokken nu var 5 minutter over. En rigtig møgkælling!!! Bådføren og ham vi havde købt billetter af blev rasende og råbte og skreg og forsvandt. Vi troede at vi havde mistet de 400 kr. vi lige havde betalt og Bo gik på politistationen. Det endte dog med, at vi kom med båden efter 40 minutter og hvad vi ikke vidste var, at der allerede sad 5 personer i båden og ventede på os. Hvad vi heller ikke vidste var, at det ikke var en færge

men denne lille båd, som vi skulle krydse noget af det Caribiske Hav i. Jeg må indrømme, at jeg var glad for, at vi ikke havde pigerne med, og jeg håber aldrig at de finder på at gøre sådan en vanvittig ting. Selve turen tog kun lidt over en time, men 2 gange var vi så meget oppe at ride på bølgerne, at vi var ved at kæntre og vi blev så våde.

Hvilket nok kan fornemmes her. Vores tøj var drivvådt og under hele turen koncentrerede Bo sig bare om, at holde sin bukselomme tør, da hans pas lå i og der var ikke noget som helst tidspunkt, hvor det var muligt lige at putte det i tasken, som vi heldigvis havde fået puttet i en plasticposesmiley

Men nu er vi i Livingston i Guatemala og har fundet et hyggeligt sted at sove og hvis vi nogensinde igen skal krydse grænsen mellem Belize og Guatemale bliver det i bus smiley



  • Kommentarer(5)//jorden-rundt.bcss.dk/#post11

Tulum 2. maj – 5. maj 2015

MexicoOprettet af Charlotte ons, maj 06, 2015 06:50:53

Vi landede rettidigt i Cancun fra Cuba lørdag eftermiddag og det var jo dejligt. Vi havde ellers frygtet lidt, at vi skulle vente adskillelige timer som på vejen til Cuba.

Planen havde tidligere været, at vi ville tage til Playa del Carmen, men dagen før vi skulle afsted ændrede vi beslutning og tog til Tulum i stedet. Tulum ligger ca. 1 times kørsel sydligere fra Carmen, d.v.s. at vi ville være tættere på grænsen til Belize. Tulum er ikke lige så turistet som Playa del Carmen og det passer vist egentlig også bedre til os.

I de 3 dage vi har været her, har vi boet på et hostel som hedder Casa del Sol.

Sengen i vores værelse er en gyngeseng og det skulle man lige vænne sig til når man lagde sig i seng og især når man vendte sig i løbet af natten.

Vores første dag i Tulum skulle bruges på at finde et dykkercenter, hvor vi kunne komme til at dykke i huler med.

Her bor vi og foran ses de 2 cykler vi lejede den første dag og som vist godt kan betegnes som havelåger. Normalt er det mig der er vejviseren, men Bo havde fundet det dykkercenter vi gerne ville bruge på et bykort og vi begav os ud på en lille cykeltur på 12 km, da vi boede i byen og dykkercenteret lå på stranden allerlængst væk. Da vi kom frem, var det ikke noget dykkercenter, men et resort og den eneste sammenligning var, at de begge begyndte med X J Det kostede kvajebajer!!!

Selvom det var en lang tur på sådanne cykler, så var det også en meget smuk tur.

Nu hvor vi var kørt den lange tur til stranden, måtte vi da lige ned og hvile en time og bade lidt. Og så kunne vi jo også lige så godt tage ud og se Tulum’s Maya ruiner også, som vist nok er de eneste der ligger helt ude til vandet!

På vejen derud så vi denne fætter!!

I mellemtiden havde vi også fundet ud af, at dykkercenteret lå i byen hvor vi boede, men da vi endelig kom frem, havde de lige lukket et kvarter før!! Men så fandt vi heldigvis et andet dykkercenter på hovedgaden, som havde mulighed for at tage os med på huledykning dagen efter.

Vi stod derfor tidligt op dagen efter, da vi allerede skulle være der kl. 7.45. Dagen forinden havde vi besluttet os for, at vi ville dykke i en grotte (Pit Cenotes) først og efterfølgende i en hule (Dos Ojos Cenotes).

Vi startede med grotten, da den var dyb og man starter altid med at dykke dybt.

Faktisk var den 80 meter dyb, men vi kom kun ned på lidt over 30 meter. For os var det en meget speciel oplevelse, da vi aldrig har prøvet at dykke i ferskvand før og slet ikke i grotter (Cenote som det hedder her).


Og ja, det er da også lidt underligt, at stå inde midt i en jungle og samle dykkergrej og tage en meget varm våddragt på.

Et super flot og anderledes dyk, da vi hele tiden kunne se lys fra hullet foroven.

Desværre var vores undervandshus ikke helt tæt og der var kommet vand ind til vores kamera, som nu ikke virker som det skal. Så det var rigtig øv. Især fordi vi nu ikke har nogen billeder fra det andet dyk, hvor vi dykkede ind i en hule i 40 minutter. En meget speciel oplevelse og meget flot.

Vi sluttede dagens dyk af med en is.

I dag tirsdag tog vi bussen til Chichen Itza

Her ses det berømte El Castillo, som er blandt Verdens 7 nye underværker!!

Men der var også meget andet at se……det var faktisk rigtig flot og spændende.

Her var der også en Cenotes, som man dog ikke kunne dykke i.

Og se alle disse boder, som bare var alle steder. Og det mest fantastiske er, at de stort set har det samme alle sammen!!

Vi har taget rigtig mange billeder, men dette var et af de specielle…..her er nemlig en flot mand med J


…..og det er os med El Castillo´s ene trappe i baggrunden.

Kl. er nu halv tolv om aftenen. Vi har været i bad og er klar til at tage natbussen om en time til Belize City, da vi regner med at tage ud på en ø der hedder Caye Caulker, hvor man kan komme ud til The Blue Hole og dykke!!



  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post10

Ankomst til Cuba/Habana 19. april - 21. april 2015

CubaOprettet af Charlotte søn, maj 03, 2015 15:27:58

Vi havde glædet os rigtig meget til Cuba. Ikke mindst fordi det nok snart er slut med det ”rigtige” Cuba…eller det er nok allerede næsten for sent!!! Til juni starter man med at kunne flyve direkte fra USA til Cuba og så vil det helt sikkert gå rigtig stærkt med nye tiltag.

Desværre fik vi en rigtig dårlig start, da vores fly først blev udsat med 7 timer. Først troede vi, at det bare var os der var blevet flyttet, men da vi kom ud i lufthavnen og talte med de andre der også skulle til Cuba, fandt vi ud af, at det var afgangstiden på flyet der var flyttet. Vi undrede os lidt over, at 1½ time før vi skulle flyve, var de ikke begyndt at checke os ind endnu. Det fandt vi så hurtigt ud af hvorfor!! Flyet var nemlig ydereligere udsat med 4½ time. Vi fik derfor udleveret madbilletter og skulle herefter checke ind.

Bo havde haft lidt rumlen i maven hele dagen og da vi kom ind i lufthavnen brød det for alvor løs….og stop-pillerne lå selvfølgelig i vores indcheckede baggage.

Så her sidder en meget stille Bo med ondt i maven og feber. Vi ventede og ventede og da kl. var næsten halv 4 om natten fik vi den sidste udsættelse. Kl. 04.18. skulle vi flyve J

D.v.s. flyet blev forsinket med mere end 13 timer i alt.

Vi skulle sætte uret en time frem og normalt ville turen have taget 1 time og 20 minutter, men tror kaptajnen gerne ville hjem i seng, så turen tog kun 45 minutter og vi landede kl. 6.30 cubansk tid.

I lufthavnen fik vi vekslet til lokale turistpenge CUC. P.t. findes der 2 slags penge på Cuba. Pesos som de lokale skal bruge og CUC som turisterne bruger.

Vi blev kørt ind til vores hotel i den gamle bydel af Habana med denne gamle bil, som var udstyret med klimaanlæg og musikanlæg med video, som var mere værd end bilen.

Efter at have sovet 3 timer stod jeg op og gik en tur. Bo blev hjemme og passede på vores toilet. Vi boede på Hotel Plaza som ligger i den gamle bydel af Habana

Dette var booket hjemmefra, da man skulle dokumentere 2 overnatninger på Cuba for at få visum. Jeg prøvede forgæves at finde nogle bananer han kunne spise, men det var umuligt at finde en butik, hvor jeg kunne købe frugt. Jeg endte på en bar, hvor jeg fik lidt frokost og noget ristet brød i en pose, som jeg kunne tage med hjem!

Sidst på eftermiddagen vågnede Bo og var klar til at bevæge sig på gaden. Vi tog en Hop and off bus rundt i byen. Her lidt stemningsbilleder fra turen

Vi kom også forbi pladsen Plaza de Revolucion hvor vi så disse

Che Guevara på bygningen Palacio de la Revolucion, hvor Cubas statsråd, ministerråd og kommunistpartiets centralkomite holder til. På billedet kan man også se lidt af den berømte plads, som vi jo skal tilbage til den 1. maj!!

Memorial José Marti

Efter busturen bevægede vi os rundt i de spændende gader og forsøgte at finde et Casa Particulares, som er en form for Bed & Breakfast og meget brugt på Cuba. 4. gang blev lykkens gang, da vi bankede på hos Rosa og Francisquito

Ja….de er ikke så høje!!!

Man finder værelserne ved, at de har sådan et skilt eller lignende hængende foran deres hoveddør. Værelset lå lige ved en meget flot plads som hedder Plaza Vieja.

Den er nyrenoveret og har været en del af det store renoveringsprojekt, som i øjeblikket sker i Habana og som også er meget vigtig for byen. Man overdriver ikke hvis man siger, at alle deres gamle flotte huse er ved at falde ned om ørerne på dem.

Som f.eks. her, hvor der lige mangler en balkon!!


Eller her, hvor man har valgt at bevarer facaden og nu er i gang med at lave ny ”indmad”

Vi havde lige en overnatning mere på hotellet og Bo havde nok været lidt for optimistisk med sin mave. Han opholdte sig nemlig mere på toilettet om natten end i sengen. Han kom dog op næste morgen og fik pakket, så vi kunne komme videre.

Her får jeg checket ud af hotellet, som virkelig havde været et flot hotel en gang, men i dag trængte til både en kærlig hånd og en ordentlig gang rengøring. Vi overvejede faktisk på et tidspunkt, at tage en overnatning mere, men til 900 kr. for en ekstra overnatning valgte vi at tage det private til kr. 190 med morgenmad i stedet J

Lejligheden lå i baghuset og var meget hyggeligt.

Check lige deres køkken!!

Bo var stadig ikke på toppen, så han blev puttet i seng og jeg gik ud i byen og fik vekslet lidt flere penge i håb om, at kursen var bedre end i lufthavnen….det var den ikke!!

Ja, jeg måtte også sidde helt alene på det flotte torv og nyde en dejlig burger og en rigtig god øl. Efter frokost havde vores nye værter sørget for, at en ven af huset kom og hentede mig, så jeg kunne blive kørt ud til en busstation, hvor jeg skulle købe busbilletter til dagen efter. Vi ville gerne til noget der hedder Playa Laga, men der var kun en ledig bus dagen efter til Trindad kl. 14.15…..så det blev der vi tog hen!!

Sidst på eftermiddagen var Bo klar igen til at komme på gaden og denne gang fik han forbud med at spise og drikke for meget. Så vi lavede lidt pit-stop og fik en Coca Cola. Om aftenen var vi på en restaurant hvor der blev underholdt med bl.a. Flamingo dans.

Det er helt fantastisk at gå rundt i byen og høre musik og se dans alle steder.

Dagen efter var vi allerede på gaden kl. 8.30 og da vi kom ned på torvet

Havde de nærliggende skoler gymnastikundervisning. Hele pladsen var fyldt med skolebørn der spillede bold og lavede staffet.

Vi kom godt rundt i byen, og så bl.a.

Capitolio. Cubanerne siger, at dette er deres Capitol Hill, som i Washington. Sjovt nok, er de ved at gøre den i stand…….lige som i Washington.

Typisk gadebillede af deres gamle amerikaner biler.

Og ja, der var også rigtig mange hyggelig gader i byen.

Vi blev hentet af gårsdagens chauffør i hans dejlige gamle Lada, som havde lidt svært ved at starte…men sjovt var det.

De sidste par år har man lempet meget på reglerne for cubanerne. F.eks. måtte de tidligere ikke tale med turister og kunne faktisk blive arresteret for det. I dag må de både tale med turister, gå på internettet i et begrænset omfang, købe mobiltelefoner og opholder sig på tidligere turistområder. Ja, man taler faktisk også om, at der snart kun skal være en slags møntfod igen!!



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post9

Trinidad 21. april - 24. april 2015

CubaOprettet af Charlotte søn, maj 03, 2015 15:04:36

Busturen fra Habana til Trinidad tog 5 timer og var en ganske fin tur i en rigtig god bus. Vores værter i Habana ”kendte” en i Trinidad, som de anbefalede at vi kunne bo hos. Så da vi stod af bussen stod datteren af huset klar med et skilt, hvor der stod Charlotte Svendsen på.

Et meget flot hus

Og et meget lækkert værelse med eget bad og balkon og selvfølgelig aircon…..søs J

Da klokken var blevet næsten 8 om aftenen skyndte vi os ud i byen, for at finde et sted at spise.

Efter middagen skulle vi lige have en Mojito på det lokale torv.

Jeg har ikke drukket Mojito siden vi var på en bar i Prag for 10 år siden, hvor jeg synes at det smagte aldeles forfærdelig. Og jeg må indrømme, at det stadig ikke er helt fantastisk. Caipirinha er stadig 100 gange bedre.

Vores 1. hele dag i Trinidad skulle bruges på at se lidt af byen og ellers ville vi tage til den nærliggende strand Playa Ancón, hvor der skulle ligge et dykkercenter.

Her lidt stemningsbilleder fra byen

Hestevogne bliver stadig flittigt brugt alle steder på Cuba.

Som det ses, er der stadig telefonbokse og de bliver flittigt brugt

Elsker bare sådanne skilte, som vi ikke kender derhjemme!

Super hyggelig by og helt fantastisk atmosfære.

Vi skulle til stranden med bussen kl. 11.00 og da vi havde ventet et kvarter fandt vi ud af, at bussen var brændt sammen og ikke kørte hele dagen!!

Vi fandt derfor en taxa og fik pruttet ham lidt ned.

Men så skulle vi også lige have hans fætter med. Fætteren fortalte, at han var musiker og skulle til Frankrig i juni i 2 måneder og spille med sit band.

Da vi kom frem til dykkershoppen, var der dette skilt

Ja, så er det svært at træffe nogen. De kom dog tilbage fra en dykkertur en lille halv time efter at vi var kommet. De havde desværre ikke mulighed for at have os med på deres dykkertur dagen efter, så vi droppede det og lagde os på stranden i nogle timer.

En meget flot strand, som også skulle være den flotteste på sydøen.

Vi havde aftalt med taxi-chaufføren at han skulle komme og hente os igen….men vi blev brændt af. Det gjorde dog ikke noget, da vi hurtigt fandt en anden. Vi mødte dog den første da vi gik rundt i gaderne.

Og han blev lidt flov da han mødte os, så Bo fik en cigar som undskyldning!!

Man har jo ikke været på Cuba, hvis man ikke har drukket rom og røget cigarer og da Bo var ved at være på banen igen, fik vi købt noget rom og nogle cigarer

Og ja, vi fik også spillet lidt yatzy inden der blev serveret mad kl. 20.00 på vores balkon. Vi havde nemlig valgt at spise hjemme hos vores værtsfamilien og vi fik 3 helt fantastiske retter.

Ak og ve…..vi havde besluttet at tage en togtur ind i Sukkermøllens dal (Valle de los Ingenios). En tur på 5 timer, men Bo blev igen syg og jeg tog af sted alene. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor man i meget langsom fart kører igennem bananplantager, sukkerrørsmarker og palmer

I 17- og 1800-tallet husede dalen Cubas mest produktive sukkerrørsplantager og op mod 12.000 slaver knoklede i dalen.

Første stop på turen var byen Iznaga, som er opkaldt efter ejeren af haciendaen i byen.

Ved siden af haciendaen ligger dette tårn, hvor man har den flotteste udsigt over byen.

Tårnet blev brugt som observationspost og alarmklokke i tilfælde af en slaves flugt eller udbrud af brand.

Her ses haciendaen.

Ja, når man er alene på tur, må man gerne lave ulykker og hoppe op til lokomotivføren J

Da jeg var hjemme igen midt på eftermiddagen, var der ingen bedring……så jeg smuttede selv en tur rundt i byen, da jeg ikke synes at jeg var færdig med at kigge.

Helt vildt hyggelig by. Læg lige mærke til vejene, hvor brostenene er lagt, så evt. regnvand løber i midten af vejen!!

Dette er Plaza Mayor, som er byens berømte plads.

Næste dag fik jeg Bo op på benene igen og efter en lille gåtur i byen fik vi lidt frokost. Om eftermiddagen gik vi igen rundt i byen og så nogle af deres museer…..bl.a. var vi inde i en tidligere kirke/kloster, som nu var et museum fyldt med billeder af langskæggede krishelte fra revolutionen og adskillelige våben m.v.

Det var også muligt at komme op i det tidligere klokketårn, hvor der var denne flotte udsigt.

Vi havde tidligere talt om at tage til Playa Laga, men da vores planer var blevet udsat med et par dage,p.g.a. at Bo synes det var sjovere at ligge hjemme i sengen, besluttede vi i stedet at tage til Viñales, som ligger vest for Habana. Da vi forsøgte at købe busbilletter kom vi på en venteliste til Habana og skulle være på busstationen næste morgen kl. 8.00 for at høre om vi kunne komme med. Det droppede vi og fik i stedet vores værter til at sørge for transport. D.v.s. man kører i en privat bil med chauffør, som man så deler med andre.

Her er vores søde værter fra Trinidad, som vi klar kan anbefale Deres adresse m.v. kan findes under links.

Lige inden vi nåede Habana, blev vi sat af, hvor en ny privatbil holdt og ventede på os. Vi fik at vide, at der skulle endnu en med bilen, som ville komme 10 minutter efter os.

Ventetiden brugte vi sammen med chaufføren på at gennemgå kortet over Cuba.

De 10 minutter endte desværre med at blive til over 1 time, da ham vi ventede på var forsinket, da deres bil var ved at løbe tør for benzin.

Så vi brugte rigtig lang tid på at står og kigge på de forskellige der kørte forbi på ”motorvejen”, hvor der både kom busser, som denne….med trædøre (har aldrig set så gammel en bus før i brug) og cykelryttere!



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post8

Viñales 25. april - 26. april 2015

CubaOprettet af Charlotte søn, maj 03, 2015 14:37:41

Kl. 4 om eftermiddagen ankom vi endelig til Viñales og selvom vi havde været på farten siden kl. 8 om morgenen havde det egentlig ikke været en lang tur.

Her sidder vi på vores veranda og får en kop kaffe lige efter ankomsten.

Efter at have siddet i en bil i så mange timer tog vi en hurtig beslutning og valgte at tage på ridetur allerede en time efter vi var kommet. Vi skulle ride i 2 timer

Og kom bl.a. forbi en tobaksfarm, hvor vi så hvordan de tørre tobaksbladene efter høst.

Næste stop var en farm hvor de bl.a. lavede kaffe, sukker samt dyrkede mange forskellige slags frugt. Det var en rigtig god tur og Bo var meget begejstret og var klar til at sætte sig op på en hest igen meget snart. Så det håber vi at vi får mulighed for snart igen.

Det var vores værter der meget hurtigt havde arrangeret vores ridetur og de spurgte også meget interesseret til, hvad vi skulle lave dagen efter. Vi snakkede lidt om, at vi nok ville ud og gå en tur i området.

Viñales skulle være Cubas smørhul, hvad angår gode Casas Particulares, spisesteder og udflugtsmuligheder og byen ligger i en dal, hvor der er en masse smukke bjergknolde rundt om, så massere af muligheder for trekking.

Næste morgen inden vi tog nogen beslutninger om hvad vi skulle, ville vi lige gå til det nærmeste internetsted og læse om det tragiske jordskælv i Nepal. Det er meget få steder, hvor det er muligt at gå på nettet og så koster det en del. Så vi undgår helst nettet og venter til der er fri wi-fi igen. Da vi kom ud af det hus vi bor i, sad vores vært med en guide klar til at gå med os. Vi oplyste, at vi lige skulle på nettet først og ville komme tilbage senere.

For første gang nogen siden, var jeg først færdig med at være på nettet og satte mig udenfor. Pludselig stod vores vært og spurgte om vi havde problemer. Jeg blev lidt gal, da han også havde cyklet efter os aftenen før, for at være sikker på, at vi gik ind på den restaurant de havde anbefalet. Jeg sagde at alt var fint. På vejen tilbage gik vi lige ind forbi et turistbureau for at høre om mulighederne for at komme til Playa Maria la Gorda (skulle være et af Cubas bedste dykkersteder) og pludselig stod han igen uden for vinduet og bad os komme ud. Vi bad ham slappe af og lade os være i fred. Men mistænkelig blev jeg og spurgte på turistbureauet hvad en ridetur egentlig kostede. Det vidste sig at vi havde betalt det dobbelte af den normale pris…….også var jeg gal. Vi bookede derfor en rundtur i dalen gennem turistbureauet og gik hjem og meddelte vores værter, at vi IKKE skulle bruge deres guide samt at vi IKKE ønskede at spise aftensmad hjemme samme aften, som jeg ellers havde bestilt. Derudover oplyste vi, at vi heller ikke skulle have morgenmad dagen efter og at vi rejste næste morgen kl. halv syv.

Så i stedet for en trekking tur i dalen blev det til en dejlig gåtur i byen, hvor vi også gik lidt uden for byen og kom op til et hotel som havde en meget flot udsigt ud over byen og dalen.

Efter lidt frokost gik vi tilbage til turistbureauet hvor der holdt en taxa klar til at køre os rundt til en såkaldt Viñales-tur. Vi startede med at køre til Cuevo del Indio, som er en grotte

hvor man starter med at gå et stykke i grotten og ender så med at skulle sejle det sidste stykke i en båd. I bøgerne står der at det er lidt af en turistfælde og ja, når man skal give omkring kr. 75,- i entre for at gå i 10 minutter i en grotte og sejle i 5, så føler man det lidt som en fælde. Men anyway…..vi fik set den og vores chauffør var klar til at køre os til næste grotte, som for os var endnu mere en turistfælde.

Her var højdepunktet dette firben. Grotten var røvkedelig og tog 5 minutter at gå igennem….og vi havde betalt kr. 45,- i entre!!!

Næste stop på turen, var dette kæmpe murmaleri

Det er 120 m højt og 180 m bredt og skal forestille forhistoriske dyr og mennesker. Maleriet er fra 1960 og var meget sjovt at se. Vi valgte at se det lidt fra afstand, da vi ellers skulle betale kr. 45,- for at komme tæt på!!

Også skulle vi lige se en tobaksfarm igen. Det var dog lidt anderledes end sidst, da ham her lige tog nogle blade og lavede en cigar til Bo i løbet af 2 minutter……og så var dette besøg helt gratis J

Så var det blevet tid til endnu et udsigtspunkt over dalen og byen…..igen gratis!!!

Så blev vi sat af ved en økologsisk farm, hvor de havde en masse slags grøntsager og frugter. Vi kunne ikke rigtig finde nogen som kunne vise os rundt, så vi gik selv lidt rundt i haven og kiggede og gik så igen.

Det mest spændende var disse ananasplanter.

Sidste stop på ruten var en Botanisk Have i selve byen Viñales. Haven var egentlig en almindelig privatejet have, som var blevet lidt af en turistattraktion i byen. Haven var blevet passet og plejet gennem flere generationer.

Og det var faktisk meget spændende at gå rundt og tænke, at alt dette….for den var faktisk stor have, blot var startet med en dames interesse for planter.

Vi blev herefter sat af ved byens torv, hvor også kirken ligger

Vi besluttede også, at vi bare ikke duer til de der turistture. Turen skulle have taget mellem 3 og 4 timer og vi endte med 2 timer og 45 minutter….men så havde vi også siddet i 20 minutter ved udsigtspunktet og fået en sodavand. Vi er vist mere til, at tage ud på egen hånd og bare opleve hvad der sker!!!



  • Kommentarer(0)//jorden-rundt.bcss.dk/#post7

Playa Maria la Gorda 27. april - 30. april 2015

CubaOprettet af Charlotte søn, maj 03, 2015 14:24:59

Næste morgen stod vi meget tidligt op, da vi skulle med bussen kl. 7.00 til stranden og stedet som hedder Maria la Gorda. Det skulle efter sigende være et af Cuba’s bedste steder at dykke. Vi havde 4 fantastiske dage her, hvor det eneste vi lavede var at slappe af, dykke, spise og sove.

Her er vores bungalow……lige ned til stranden!!

Og dette er udsigten fra vores værelse.

I Viñales havde Bo fået opdateret hans logbog (den man registrere sine dyk i)……han manglede kun for 1½ år!! Men hans nye mål er, at få opdateret hver gang….og som det ses her går det rigtig fint med dette nye målJ

Som det ses, var her også super flot under vand og vi havde 6 super gode dyk. En del af dem foregik gennem dybe klippesprækker som var super flotte.

På et af de første dyk så vi bl.a. denne store hummer.

Find en fisk!!

Vi boede på et resort og her var der en buffetrestaurant til aftensmaden

Og ja, der var ikke mange der benyttede sig af denne restaurant. Der var faktisk ikke så mange på resortet, men det var også uden for højsæsonen. Derudover var der også en alm. restaurant, hvor maden var noget lækre end i buffetrestauranten, så den spiste vi på de andre aftener.

Bo har virkelig rystet på hovedet af alt det mærkelige jeg har taget med…….bl.a. affaldsposer. Men se lige her. De var helt fantastiske til at lave et lille fodbad med, når man nu ikke har plads til et vaskefad i rygsækken!

Vi havde købt en enkelt busbillet til stedet, da vi ikke skulle tilbage til Viñales igen. Men da resortet lå helt for sig selv 20 km fra nærmeste by kunne de jo selv bestemme priserne. Så vi måtte betale 1400 kr. for at blive kørt til Habana…..men så fik vi også en hel minibus helt for os selv!!

Det var den helt store gensynsglæde da vi trådte ind af døren hos Rosa og Francisquito igen…..det var både med kys og kram. Det kan godt være at de ikke havde det flotteste værelse, men det lå meget centralt og de havde virkelig brug for de penge de tjente på at udleje et værelse!!



  • Kommentarer(1)//jorden-rundt.bcss.dk/#post6

1. maj i Habana

CubaOprettet af Charlotte søn, maj 03, 2015 14:13:20

Vi havde rigtig glædet os til at opleve 1. maj i Habana og havde planlagt vores tur så det passede. Vi havde godt hørt, at det startede kl. 6 om morgenen, men vi blev enige om, at kl. 10.00 var der sikkert stadig gang i den. Så vi stod op kl. 8.00 og fik lidt morgenmad. Inden vi begyndte at gå mod Plaza de Revolucion.

På vejen hjalp Bo lige en mand med at få gang i hans gamle bil og aften før havde han aftalt med en frisør at vi ville komme forbi næste morgen og blive klippet.

”Salonen” lå i en meget gammel og forfalden bygning og når han ikke klippede eller barberede folk gik han og gjorde salonen i stand

Da vi ankom til Plaza de Revolucion lidt i 10…….var det hele slut og vi nåede overhovedet ikke at se noget af det. Lidt irriterende når man nu havde glædet sig……men så så vi da hvordan de ryddede op og fik fejet gaderne.

Vi havde egentlig også regnet med, at der ville være mere gang i gaderne i byen, men det var der overhovedet ikke. Så vi besluttede at lave vores egen fest.

Den første bar vi var på, fik vi de lækreste Piña Colada. Det var helt fantastisk…..man fik lige stillet en flaske rom på bordet og så bestemte man selv hvor meget rom man ville have i drinken. Ja man kunne faktisk blive ved at fylde op hver gang man havde taget en tår. Og ja……så måtte vi lige prøve det der med cigarer igen.

På de fleste barer i byen er der live musik. Og på denne bar, var jeg oppe og danse med.

Vi mødte et argentinsk par fra Buenos Aires og fik lidt fif om Argentina. Mens vi sad og talte med dem kom disse 2 drenge forbi og spurgte og de måtte tegne Bo og Sebastian, som manden hed fra Argentina.

Det blev til denne flotte tegning af Bo!!

Vi sluttede denne fantastiske dag og aften af på byens bedste salsabar.



  • Kommentarer(5)//jorden-rundt.bcss.dk/#post5

Cancun 15. april - 18. april 2015

MexicoOprettet af Charlotte lør, april 18, 2015 23:46:11

Så sidder vi og skal bruge lidt tid inden vi skal i lufthavnen her i Cancun for at flyve til Cuba. Vi skulle egentlig være fløjet kl. 15.00, men vi er blevet flyttet til kl. 22.00. Lidt irriterende når vi nu havde regnet med, at skulle være i Havana lørdag aften. Vi troede egentlig at det var selve flyet der var blevet flyttet, men fandt ud af i dag, at det kun var os smiley

Vi fik et dejligt stort værelse ved Newark Lufthavn ved New York

Ja, det var faktisk 5 gange større end det vi havde i Washington smiley

Se lige restauranterne i lufthavnen!! Så har man lige en Ipad hver, så man slipper for at tale sammen….ja for man kan dårligt se hinanden, hvis man sidder over for hinanden.

Lige et sidste billede af New York

Og så er vi landet i Mexico – Cancun. Hvor vi lige står og slapper af inden vi skal forsøge at komme forbi alle sælgerne der gerne vil sælge noget transport. Vi prøvede ihærdigt at finde en lokal bus, men endte med at dele en bil med 2 andre, så vi kun kom af med 40 USD – host host. Vi har nu fundet en lidt billigere måde, at komme tilbage til lufthavnen. En busbillet til ca. kr. 30,- pr. mand….lidt sjovere!!!

Vi har de sidste 2 måneder besøgt Stella en gang om ugen for at lære spansk og det har været rigtig godt…det kan vi i hvert fald mærke, nu hvor vi er kommet til et spansktalende land…..men vi kan ikke helt undvære en ordbog. Så nu er den ene ordbog udskiftet med den anden.

Vi kunne først komme ind på vores værelse kl. 18.30 her i Cancun, så vi havde lige nogle timer vi skulle have brugt og med godt 20 kg på ryggen, går man ikke så meget rundt! Men vi fandt hurtigt et lille sted, hvor vi kunne få noget frokost.

Det blev til nogle Quesadillas med fyld, som virkelig smagte godt. Lidt underligt, efter USA pludselig at kunne spise frokost inkl. en Coca Cola for under en 20’er.

Efter frokosten fandt vi et vaskeri og fik lettet rygsækkene med 4 kg, så vi kunne få vasket lidt….25 kr. og så var det også lagt pænt sammen smiley

Puha….det var hårdt at gå rundt i varmen og finde vores hus. Men vi fandt det faktisk rimeligt hurtigt.

Det ser sådan ud …

…og værelset er dejligt stort.

Om aftenen gik vi ned på det lokale ”turistmarked” og fandt en restaurant hvor vi kunne få noget mad….tjek lige pynten i loftetsmiley

Vi havde besluttet at de 2 efterfølgende dage skulle bruges på at slappe af på stranden. Vi gik først lidt forkert, men fandt til sidst en bus, som kørte ud på tangen i byen, hvor alle hotellerne og strandene ligger.

Det var en super lækker strand vi fandt og så var der endda Bungee Jump….men det venter vi med til New Zealand!!

Så vi har ikke lavet så meget andet end det her….

De sidste 2 aftener har vi været på en plads som hedder Parque de las Palapas.

Det er en blanding af et madmarked med en masse borde, hvor alle de lokale kommer og spiser. Janne....tjek lige den røde pose, som allerede har været i brug, da vi hentede vasketøj smiley

Men det er også et sted hvor folk kommer og underholder. Der var både artister, rappere og sangere. Derudover er der en masse boder, med tøj, smykker, sminke o.s.v. Virkelig et hyggeligt sted og noget super lækkert billigt mad.

I dag har vi bare tullet lidt rundt. Vi gad ikke køre på stranden. 2 dage i træk er rigeligt, men vi fortrød dog lidt, da vi gik rundt i byen, for her er virkelig varmt.

En af deres flotte rundkørsler, som vi kom forbi i dag. Ja, ham ude til højre, er da også meget flot.

Vi sluttede dagens gåtur af med et kæmpe glas friskpresset appelsinsaft…..det er simpelthen klasse! Og ja, ordbogen bliver flittigt brugt, selvom vi sender mange glade tanker til Stellasmiley

Vores indtryk af mexicanere efter 3 dage i Cancun har været virkelig positivt. Her virker de som nogle meget glade og hjælpsomme mennesker. Men det er heller ikke meget fattigdom, vi har set her og det ved vi jo godt, at der også er en del af i dette land! I går glemte jeg for resten vores solfanger-oplader ovenpå parasollen på stranden. Da vi kom tilbage 3 timer efter havde de fundet den og vi fik den tilbage. Dejligt med ærlige mennesker!

Vi ved ikke hvordan wifi er på Cuba....så måske går der 14 dage før næste opdatering!!



  • Kommentarer(3)//jorden-rundt.bcss.dk/#post4

Washington 11. april - 14. april 2015

USAOprettet af Charlotte tir, april 14, 2015 23:43:33

Så er vi på vej tilbage til New York fra Washington efter nogle super skønne dage.

Vi ankom til Union Station i Washington og skulle derfra videre med metroen…..dog kun en station, da vi faktisk bor rimeligt centralt.

En super flot station, både inde

….og ude.

Vi startede med at gå den forkerte vej da vi kom ud af stationen, så det blev en lidt lang gåtur, da vi først opdagede det efter et stykke tid. Vi skulle igen bo privat via Airbnb og havde fået oplyst, at nøglen lå under måtten. Man skal lige vænne sig til det, med bare at gå ind i folks private hjem og især når de ikke er hjemme.

Vi bor i dette hus

Og her er værelset. Det er, som det ses, ikke særligt stort, men vi har en dejlig seng og vi er jo ikke kommet til Washington for at være på et værelse.

Vi havde besluttet, at når vi kom til Washington ville vi cykle rundt og det kom vi sandelig også til.

Vi startede med at gå tilbage til stationen, for at finde nogle cykler. På vejen skulle Bo lige på Burger King

Og se lige her!! Her må man åbenbart godt tage på Burger King i firmabilensmiley

Vi havde en del problemer med at få det der med cyklerne til at virke….ja, alt begyndelse er jo svært!!! Det fungere på denne måde, at man betaler 15 USD for at benytte en cykel i 3 dage og så kan man frit benytte den i en halv time ad gangen gratis. Bruger man dem mere end en halv time, koster det 2 dollar pr. halve time. Der er så en del ”cykelstationer” rundt i byen, hvor man sætter cyklen tilbage. D.v.s. det går ud på, så vidt det er muligt, at få den sat tilbage inden en halv time, så man ikke skal betale. Og evt. tage en ny med det samme.

Her ses en af ”stationerne”

Den første dag havde vi virkelig problemer med at finde ud af, hvordan det virkede, at vi til sidst måtte spørge om hjælp. Og her kom Jacob og Nino lige forbi. De fik os hjulpet godt på vej og det endte faktisk med, at vi gik ud og spiste med dem.

Normalt var de slet ikke i Washington, men i Baltimore, hvor Nino bor, men p.g.a. at der var ”Cherry Blossom Festival” i byen, havde de været der hele dagen!! Ja, det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker at undersøge vores rejsemål til bunds, men lige præcis Washington havde jeg ikke nået at sætte mig ind i, så det var virkelig et helt sammentræf, at vi skulle være i byen, når årets store begivenhed fandt sted….vi følte os lidt heldige. Og så var det skønt, at alt stort set var sprunget ud, i forhold til New York, selvom det kun var 3 timers togtur sydpå.


Jeg har lovet Bo, at lægge dette billede op, så I kan se hvad han er oppe i mod! Ja jeg kan jo ikke undvære min elektronik og inden vi skal ud og se byen den første dag, skal jeg liiiige nå, at ligge billeder ind på computeren, svare på en mail på tabletten og finde et tlf.nr. på mobilen.

Her er vi på vej til vores første stop National Air and Space Museum. Et meget interessant museum, hvor man bl.a. havde mulighed for at røre en rigtig månesten. Vi havde lidt problemer med at finde den og var helt færdige af grin, da vi endelig fandt den.


Det drejede sig nemlig om en meget lille sten i et montre og når man leder efter noget stort, kan det være svært at finde.

Næste stop var Natural History Museum


Også et spændende museum, som selvfølgelig lige skulle ses, nu hvor man har set ”Nat på museet”

Ja, der var nyudspungne kirsebærtræer alle vegne.

Det Hvide Hus skulle også lige have et besøg…..men der var ingen kaffe!!

Og her med lys på!!

Her ses lidt af muren ved ”Vietnam Veterans Memorial”, en meget lang væg, hvor alle de faldne soldaters navne er indgraveret.

Her står vi på pladsen ved Lincoln Memorial og ser over på Washington Monumentet med Reflecting Pool foran…..som dog ikke havde noget vand i, da de var ved lave et nyt rensningssystem.

Og her sidder den kære Lincoln i sit kæmpe monument

Bygningen by night

Her ses Korean War Memorial

Og sådan ser det ud om aftenen.

Så blev det også tid til en lille pause under kirsebærtræerne ved Franklin D. Roosevelt Memorial

Se lige en udsigt op i himlen.

Det var så første hele dag i Washington og super dejlig vejr.

I går besluttede vi os for, at cykle til Arlington Cementary. Men skulle lige vænne sig til at cykle i byen, da vi for det meste cyklede på fortovene. Og det var faktisk helt lovligt, da de helst ikke ville have, at vi cyklede på vejene, da det var alt for farligt. Bilisterne kan faktisk slet ikke finde ud af det, når der er cykler. Vi oplevede flere gange, at de bare drejede ind foran os når vi kom kørende til et kryds, hvor der rent faktisk var en cykelsti. De er simpelthen ikke vant til, at skulle se efter cyklister.

På vejen så vi II World War Memorial, som vist er lavet i 2004

Her ses det om aftenen med Lincoln Memorial i baggrunden.

Det var helt fantastisk at se alle disse gravstene på Arlington Cementary…..vi blev dog hurtigt smidt ud, da vi havde taget cyklerne med ind, da der ikke var nogen ”station” i nærheden. Vi cyklede derfor videre til Pentagon……og det er der sikkert ikke mange der har gjort før. Det var i hvert fald svært at finde en vej, man kunne cykle på…..men vi fandt en alligevel…med lidt hjælp fra en betjent.

Her cykler vi langs hegnet til Pentagon

Og her ses lidt af Pentagon.

Vi havde efterhånden haft cyklerne længe og hvis det ikke skulle blive alt for dyrt, skulle vi til at finde en ”station”. Det fandt vi lige foran Pentagon Centre

Så vi benyttede lige lejligheden til at få shoppet lidt. Bo fik brugt nogle af sine fødselsdagspenge på en ny barbermaskine og nogle Bose høretelefoner. Og jeg fik en ny dejlig taske, hvor både kamera, pung, telefon og det hele kan være i!!!

Det blev også tid til lidt frokost. Vi har hørt mange fordomme om fedt mad i USA, men vi har godt nok fået nogle lækre salater og generelt lækkert mad. Det virker lidt som om, at de er begyndt at gå lidt mere op i sund mad……selvom der godt nok går nogle store trunter rundt!!

I stedet for at hoppe op på cyklerne igen, tog vi metroen tilbage til kirkegården, så vi kunne komme ind og se Kennedy’s grav, som egentlig var grunden til, at vi ville til Arlington Cementary

Et meget flot gravsted, hvor den evige flamme også er.

Dagens eneste museumsbesøg var American History Museum, som vi havde glædet os til.

Men det var nu ikke så fantastisk. Her ses baren og stolene, som startede race-urolighederne i USA i 1960, som var udstillet på museet!

Efter en lille eftermiddagslur og noget aftensmad tog vi cyklerne rundt og så byen by night. Vi fandt dog også ud af her, at cykelsystemet ikke var helt fantastisk, for da vi kom hjem kl. 23 om aftenen var det ikke muligt at finde en ”station” hvor der var plads til 2 cykler. Så vi måtte cykle rundt i en halv time inden vi fandt nogle frie pladser og havde efterfølgende en halv times gang hjem. Lidt irriterende, når man nu havde en ”station” på den anden side af gaden hvor vi boede.

Her er vi klar til at skulle med toget tilbage til New York.

Vi skal bo i nærheden af Newark Airport, hvor vi skal flyve fra i morgen formiddag til Mexico. Vi har bestilt et hotelværelse på Best Western Hotel, da vi har fået et gavekort fra mine søde kollegaer til en hotelovernatning. Måske bliver det vores eneste overnatning på hotel på denne tursmiley



  • Kommentarer(7)//jorden-rundt.bcss.dk/#post3

Afrejse og New York 7. april - 11. april 2015

USAOprettet af Charlotte søn, april 12, 2015 03:19:34

Puha…..det var hårdt at sige farvel til vores piger. Det er lidt mærkeligt, at føle sig fuldstændig afklaret om at skulle af sted i et år og så pludselig står der og så er det nu ……..heldigvis er der jo Skypesmiley

Sabine kørte os i lufthavnen og da vi skulle checke ind fandt vi ud af, at i flyet fra London til New York, kunne vi ikke få siddepladser ved siden af hinanden. Så glade var vi, da vi fik lavet det om i London. Det er lidt langt tid at flyve (7 timer) og så sidde 6 rækker fra hinanden!!

Her er vi vel ankommet til New York og står og venter på toget…..ja lidt træt ser man da ud!! Vi vil så vidt det er muligt prøve at bruge det offentlige og undgå taxier….så nu må vi se hvor længe vi kan holde detsmiley

Her er huset vi har boet i de sidste 4 dage på Long Island.

Og her er værelset. Vi havde dårligt været der i 2 minutter, før Bo lå i sengen og skulle slappe af……som om han ikke lige havde siddet og slappet af i 7 timer i flyverensmiley

Til vores 3 dage i New York havde vi på opfordring købt New York Pass incl. Hop on and off bus, som giver adgang til de fleste attraktioner i New York. Og en del med hurtig adgang, så man kunne springe de lange køer over. Så helt klart noget vi kan anbefale.

Vi har haft nogle kolde dage her i New York, men med det rigtige tøj på!, har det faktisk været ok. Og det bedste har faktisk været, at der ikke har været så mange mennesker…..så de lange køer er vi helt sluppet for.

Efter at være vel ankommet og fået stillet vores baggage tog vi ind til Manhattan, for at få udleveret vores New York Pass, så de var klar til brug næste dag!!

Vi startede på Time Square og hoppede efterfølgende ind i en Sightseeing bus og tog en tur rundt i Downtown.

Ja, her er Bo vågen, men sov en del af turen…..så vi blev enige om, at vi nok hellere måtte tage hjem og putte. Så kl. 20.00 lå vi i vores senge, men så var kl. også 2 om natten dansk tid!!

Hver morgen i New York spiste vi morgenmad på dette sted, som lå lige over for hvor vi boede og ved siden af stationen.

Og dette var hvad vi fiksmiley

Onsdag morgen startede vi med at tage til 9/11 Memorial Place og Museum.

En utrolig flot plads

Og et super godt og spændende museum.

Noget af antennen fra det ene tårn.

One World Trade Center, også kendt under det tidligere navn Freedom Tower, er hovedtårnet i det nye World Trade Center-kompleks, som har erstattet tvillingetårnene.

Så besluttede vi os for at se New York fra ”søsiden” og gik ned til havnen…..på vejen, så vi lige Wall Street

Det var en lidt kold tur, men det var også sjovt at se byen fra denne side.



Ja, vi kom da også lige forbi denne dame hersmiley

Dette billede er taget fra Hudson River.

Når man er i New York skal man selvfølgelig også se Grand Central Station…..meget imponerende bygningsværk og så fuldstændig ud, som vi havde regnet med.

Og Central Park havde vi for os selv…..næsten. Ja, der er mange fordele ved at rejse på denne årstid!

Som afslutning på denne dag tog vi på toppen af Rockefeller Centeret – Top of the Rock

Hvor der bl.a. var udsigt til Empire State Building.

Da vi skulle hjem med toget var klokken blevet over 10 og p.g.a. sporarbejde, var der indsat busser i stedet. På et tidspunkt anede vi ikke hvor vi var og besluttede, at vi nok hellere måtte stå af bussen og finde en taxi……men men pludselig så vi, at gaden vi kørte på hed Broadway og 5 minutter efter var vi hjemme. Vi følte os ret heldige!

Torsdag morgen tog vi tidligt afsted for at tage ud og se Frihedsgudinden.

Vi havde hørt at der var lange køer og at man skulle sætte en hel dag af til det, så glæden var stor, da vi allerede var tilbage ved middagstid og både havde set Frihedsgudinden og museet på Ellis Island

Her ses ankomsthallen på Ellis Island, hvor omkring 12 mil. mennesker passerede, inden de skulle have drømmen opfyldt om at emigrere til USA.

Tiden var snart til noget frokost og vi gik en tur i Chinatown og Little Italy, hvor vi fandt en super dejlig og hyggelig italiensk restaurant.

Resten af dagen gik med besøg på Museum of Modern Art (MoMA) og Madame Tussauds

Så kan vi også sige tjek til detsmiley

Fredag var Bo’s fødselsdag, hvor han jo rundede et skarpt hjørne. Jeg havde givet ham en helicopter tur over Manhattan, men da vi kom frem var vejret så dårligt, at det var aflyst, så det må han have til gode!

I stedet valgte vi at gå en tur over Brooklyn Bridge og tilbage igen.

Bo havde jo fødselsdag og måtte bestemme hvad vi skulle have til frokost……så det blev en hotdogsmiley New York skulle ellers være kendt for deres gode hotdogs…..men jeg synes nu at de smager bedre i Danmark!!

Efter en helt fantastisk frokost, tog vi til Guggenheim museet…….alle de besøgende kiggede meget interesseret på udstillingerne, men gæt hvad vi lavede. Jo, vi gik såmænd og kiggede på betonarbejdet og gennemgik hvordan det var bygget….jo jo, det var et meget interessant ”museumsbesøg”

....og et absolut spændende bygningsværk.

Som overraskelse havde jeg købt billetter til musicalen The Lion King på Broadway. En helt fantastisk forestilling, som klart kan anbefales.

Så turen gik lige forbi teateret om eftermiddagen, så vi kunne få hentet billetter.

Inden vi gik i teateret, fik vi lige noget dejligt mad.

Vi sluttede dagen af i Empire State Building, hvor der igen var skyfrit efter en meget diset dag….hvem mon havde fødselsdag??

En helt fantastisk udsigt og en god afslutning på dagen.

Lørdag skulle vi afsted til Washington

Her har vi lige et togskifte inden vi kommer til Penn Station, hvor toget kører til Washington.

Og her sidder vi godt i toget og nyder at slappe lidt af, efter 4 hektiske dag!!



  • Kommentarer(11)//jorden-rundt.bcss.dk/#post2

Links

LinksOprettet af Charlotte fre, januar 09, 2015 22:09:41

Links vil løbende blive opdateret. Her er de foreløbige links.....

Visum:
USA - Online
https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

Cuba - Laves på ambasaden
http://visumformular.dk/lande/cuba

Australien: Online
http://www.immi.gov.au/Services/Pages/visitor-e600-visa-online-applications.aspx

Visum til de andre lande vi skal rejse i, skal ikke laves på forhånd!!

Links til andre landes visumregler:
http://visumformular.dk/lande
https://www.visumservice.dk/dk/Visumguide


Overnatningssteder:

USA:
New York:
https://www.airbnb.dk/rooms/1037420smiley

Washington:
https://www.airbnb.dk/rooms/5170533smiley


Mexico:
Cancun:
https://www.airbnb.dk/rooms/2637373smiley

Tulum
http://www.casadelsolhostels.com/smiley

Cuba:
Havana:
Hotel Plazasmiley

Rosa & Francisquito
Mercaderes #313 apto 7 Altos
Habana Vieja
Tel. 05 3497171
Mail: franboza@nauta.cusmiley

Trinidad
Miriam og Chino
Calle Rosario 621smiley

Viñales
Calle Salvador Cisneros 52
BO IKKE HER!!!! DE SNYDER!!!smiley

Playa Maria La Gorda
http://hotelmarialagorda-cuba.com/smiley

Belize:
Caye Caulker
http://www.barefootbeachbelize.com/smiley

Placencia
https://www.facebook.com/people/SailFish-Placencia/100005739076779smiley
(link til Facebook, da deres hjemmeside ikke virker)

Guatemala:
Livingston
http://www.tripadvisor.dk/Hotel_Review-g292010-d1446711-Reviews-Hotel_Rios_Tropicales-Livingston_Rio_Dulce_Izabal_Department.htmlsmiley
(link til Tripadvisor, da de ikke har nogen hjemmeside)

Lanquin
http://www.elretirolanquin.com/index.htmsmiley

Antigua
https://www.airbnb.dk/rooms/1900096?guests=1&s=jygfsmiley

Honduras:
Copan
http://www.tripadvisor.com/Hotel_Review-g292022-d2354677-Reviews-Hotel_Hostal_Berakah-Copan_Copan_Department.html

Utila
http://piratesbayinn.com/

Nicaragua:
Léon
http://www.viaviacafe.com/en/content/hotel-2

Colombia:
Tanganga
https://www.airbnb.dk/rooms/2133902 +
https://www.airbnb.dk/rooms/5239473 +
https://www.airbnb.dk/rooms/5239465

Argentina
Ushuaia:
https://www.airbnb.dk/rooms/2942774

Australlien
Sydney:
https://www.airbnb.dk/rooms/4769596


Dykning:
Cuba - Playa Maria la Gorda
http://www.villamarialagorda.com/en/diving-center.htmlsmiley

Mexico - Tulum
http://www.kooxdiving.com/smiley

Belize - Caye Caulker
https://www.facebook.com/blueseadivingbelizesmiley
(link til Facebook, da de ikke har nogen hjemmeside)

Honduras - Utila
http://www.divingutila.com/

Billeje:
New Zealand:
http://www.spaceshipsrentals.co.nz/















  • Kommentarer(3)//jorden-rundt.bcss.dk/#post1

Rejserute

RejseplanOprettet af Charlotte fre, januar 09, 2015 21:41:38

Vores foreløbige rejserute ser sådan ud - ved datoer skal vi flyve:

7. april 2015 - København - New York

11. april 2015 - New York - Washington (tog)

14. april 2015 - Washinton - New York (tog)

15. april 2015 - New York - Cancun (Mexico)

18. april 2015 - Cancun - Havana (Cuba)

2. maj 2015 - Havana - Cancun

Belize

Guatemala

El Savador

Honduras

Nicaragua

Costa Rica

6. juli 2015 - Panama City - Cartagena (Colombia)

Ecuador inkl. Galapagos

Peru

Bolivia

11. november 2015 - El Calafate (Argentina) - Ushuaia (Argentina)

14. november 2015 - Ushuaia (Argentina) - Buenos Aires (Argentina)

16. november 2015 - Buenos Aires - Iguazu

19. november 2015 - Iguazu - Buenos Aires

25. november 2015 Buenos Aires - Santiago (Chile)

27. november 2015 Santiago (Chile) - Auckland (New Zealand)

1. december 2015 - 24. december - Spaceship rundt på NZ

25. december 2015 - Christchurch - Auckland

26. december 2015 - Auckland -Sydney

1. januar 2016 - Sydney - Bribane

1. februar 2016 - Brisbane - Nadi (Fiji)

14. februar 2016 - Nadi - Tokyo (Japan)

29. februar 2016 - Tokyo - Manila (Filippinerne)

29. marts 2016 - Manila - København




  • Kommentarer(2)//jorden-rundt.bcss.dk/#post0